Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Däkke.
Däkketet, r. a. defatigare, übmafe, gjøre
meget andpusten og trat; gaira barggo læ
inuo däkketam, haardt Arbeide har udmaset
mig.
Dakko, dago, s, actio, opus, Gjerning son
galgga makset juökkehaggi su dagoi
mielde, han skal Betale enhuer efter Hans
©jerninger; olmai, gutte olmaivuoäa dago
dakka, Mand, som "gjor Mands Gjerning;
værre-dakko, Misgjerning; buöiTedakko,
Velgjerning,
Däkkoladdat, -ladam, v. fr. (dakkot nu
og da sinede,
Däkkolet, v. suhit. (däkkot) i Hast smede.
Däkkomus, -musa, s. (däkkot) noget at
smcde, noget, som skal fmebes.
Dakkomættom, adj. (däkkot) som ei kan
smedes.
Dakko-suddo, s. 6jernings]i)nb.
Däkkot, dagom, c. a. cudere, (jamre, banke,
smede.
Dakkujubme, -jume, s. verb. pass. (dakkat)
Übførelfe, Ivwrksa’ttelse; im mon buvte dam
dakkujubmai, jeg bringer det ikke til !Xb=
forelfe; avaas-müorra, mi dakkujubmai
dokke, et ädmnetrce, som buer til Bearbei-
belje.
Daksaladdat, -ladam, r. fr. (daksat) nu og
da forftiinbe.
Daksalet, v. suhit. (daksat) pludselig for-
svinde,
Daksat 1. dagsat 1. dafsat, davsam, r. n.
evanescere, forsvinde, fomine af Syne; bsei
va« daksa, Solen forsvinder,
Daktadet 1. daftadet, v. fad. (daktat for
lorre eller gjore saa tøv, at det b liv er næften
som Ben.
Daktai, adj. vedf. -ktas (dakte’ multis ossibus
praeditus, benrig, benet, som har tykke Ven
eller er tyt i Benmassen, men har Übet Mary.
-ktaivuotta, s. id.
Daktalet, v. dem. (daktat) blive ()aarb, trecnet,
men i mindre Grad,
Daktat, davtam, v. n. (dakte) 1) exsiccari,
fortorres i den Grad, at det bliver forn Trce
eller Ven (om Planter) træne. 2) obdurari.
forhcerdes (om Mennefker); njuoras rasse
mi i læk vela daktam, ungt Gra?s, font
endnu ikte er trenet; vaibmo dakta, hjertet
bliver f)aarbt; bagadet manaid aiggebale
amasek daktat, tilgte Bornene itibe, at de
ei stulle blive ()aarbe, üboielige.
Dakte 1. dafte, davte, s. os, Ben.
Dakte-dogjujubme, s. Venbrud,
Dakte-luoddotak, s. = dakte-særgatak.
Daktelus, -lusa, s. = dakte-ratto.
Dakte-ratto, s. Benrad, ©feiet.
Dakte-skivatak, .s1. = dakte-særgatak.
Dakte-særgatak, -tåga, s. artritis, Sen-
Dalkkai.
invrf, Varkbruddenhed, ©igt; dakte-særga
tagast buoccat, lide af Benvcrrk.
Daktot 1. daftot, davtom, v. n. — daktat.
Dal, adv. jam. nunc, nu.
Dala, adj. = dälas.
vala 1. tala, ,3. B. ursus. Sjorn.
Dalas, dallas, s. tomentum in calceis Lap
ponicis positum, Bomagfglb, det Kvantum
©ennegrceå, som behovcs i et Par Komager ;
dalas-bælle, faameget Sennegras, som 6e=
hoves til en enkelt Komag,
Dalastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
Dalastet, v. a. (dalas) arundinem arena
riam in ealceos componere, lægge det nod
venoigc .kvantum Sennegrcrs i Komager,
senne Komagcr (= suidnit, lippit).
Dalastkættai, 1) car. verb. (dalastet i üben
at senne, 2) adj. veds, -kættes, usennet,
ikte fyldt med Sennegrces,
Dälas, -laca, adj. (dal) qui nunc e’xstat.
som er nu, nummnbe; d. aige gaibadu
sak, Nutidens Fordringer’ dälas ja boatte
aigge, Nutiden og Fremtiden ; gitos ædnag
dälaciuad ja oudacinad, mange Tak for
nu og for; dälacest, fra nu af; dälaci,
inbtil nu.
Dalbme-luokta, norn. propr. loe. Talvig,
Dalggad, adj. vedf, -ggadés 1. dalgis, hene
rni.tritus (de animalibusj, fyldig, forn er i
godt Huld (om Dyr).
Dalggadet, v. a. taleas cymhae ruptae affi
gere, scette Flikker paa en Saab, hvor den har
faaet Sprcekker, flikke (jfr. daiduadetl
Dalgodattet, r. fad. (dalgodet) gjore fyldig,
Dalgodet 1. dälgudet, r. n. obesum fieri,
blive fyldig, komme i godt Huld,
Dalkaiduvvat, -duvam, r. suljj. (dalkke)
overfalden af, b!ive udsat for haardl Veir;
dalkaiduvvim duoddaridi, jeg bleu over^
falbt af Uveir paa Reibet.
Dalkas, dalkkas, s. medicamen, Lcegeiniddel,
Mediein; dam dayddi i læk mikkege
dalkkasid, for den Sygdom findes intet
Legemiddel.
Dalkastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. cont. (dalkastet) arbeide paa at hclbrcde,
læge.
Dalkastattet, v. fad. 1) lade lcegc. 2) lade
fig lcege, kunne helbredes,
Dalkastet, v. a, (dalkas) mederi, lcrgc, hel’
brede.
Dalkastægje, s. pers. (dalkastet) medicus,
Sæge, Doktor,
Dalkkai, adj. vedf. -kkas (dalkke) fuld af
Uveir,
118
Koma^er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
