Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dåsa 124 Dät
’<
Dasatatte, adj. (dasatet) som kan stellcs paa.
Dasatet, v. fad. (dassat) 1) lade stelle paa.
2) kunne stelles paa,
Dasko, s. crumena, ©frceppe, Taste,
Dassa, dassago, adv. = dassaci, dassaeigo.
Dassaladdat, -ladam, v. fr. (dassat) nu og
da i Hast stelle paa.
Dassalagai, adv. (dasse) aeqae. ja,’vnt, lige,
ens; dal læ dassalagai modau gaskast,
nu er det kvit mellem os.
Dassalagas, gaca, adj. aequalis, jætmlig.
Dassalästet, v. dem. (dassat) i Hast stelle
lidt paa, stode lidt fra sig; dassalästik muo
erit, bu stodte mig lidt unba.
Dassalet, r. subit. (dassat) 1) i Hast stelle
paa Brandene, rage, rpre op i Vrandene,
saa Ilden brcender bedre ; d. dola, purre op
i Ilden !d. lievse, pudse Lyset, 2) stpde
Brandene Icenger ind i Ilden, skubbe, skyve
bort, fra fig; d. bagjelistes ei’it bagjeli
gævve olbmuid, pusse fra sig, skubbe unba
paatramgende Folk (jfr. sagjalet, saccalet).
Dassasas, -saga, adj. aequalis, par, Ug,
famme Vilkaar underkastet! don læk dak
kam sin min Matth. 20, 12;
i oktage læk su dassasas ælost, ingen
er hans Lige med Hensyn ti( Gods (jfr,
läkasas).
Dassas, -5202, adj. — dallas.
Dassat, -dasam, v. a. lignis in foco accu
ratius componendis efficere, ut ignis con
valescat, stelle paa Brandene eller skyve Veden
sammen, saa den brcender bedre, pudse Vegen
i Tranlampen, stelle paa Vaalet, rage, røre
op i £;(ben; C^’A dola! stel paa Ilden!
dåsa daid muoraid buollam lakai! stel
paa Veden, faa den brcrnder! dasakættes
-«i ducUe, Ved, som ei er stelt paa,
brcender ikte.
Dassaci, adv. co usque, ex quo, indtil, indtil at,
siden ; ovo dast d. go mon boactam ruoktot!
bitt) her inbtil jeg kommer tilbage! golm
jage læk dassaci, go son jami, det er tre
Aar, fiben han bpbe.
Dasse, dåse, ,3. aequalitas, Lighed, Icrvn
lighed, Pas (kun i Genit. og All.); ja si
devdde daid gidda ravdai dassai, Joh.
2, 7, ovta dåse soai læba rudai dafhost,
de to ere jcrvnlig med Hensyn til Penge;
de moai saddaime ovta dassai, det gik
op i op for os, der bleu Vallance,
Dassed, adj. vedf. -des (dasse) consimilis,
stabüis, jcevn, (ig, sto,
Dassedet, adv. (dassed) jcevnlig.
Dassedet, v. a. (dasse) 1) = dassit. 2) assen
tiri. befale, sige ja til.
Dasséstet, v. dem. (dassit) — dassedet.
Dassetatte, adj. (dassit) forn kan fammen=
passes, som fan bringestil at hove sammen.
Dassétet, v. jaet. (dassit) 1) lade passe to
Ting sammen, 2) funne passes jammen.
Dassétægje, adj. — dassetatte.
Dassit, v. a. (dasse) alterion alteri ap
fare vt consimilia evadani longitudine,
latitudine etc. gjøre lige, passe sammen to
Ting i Sængbett og Bredden etc. jcrunc, ud
jcevne.
Däst, Loe. singl. prön. dat.
Dasta, adv. statim, strax: son javkai dasta
mv boattem maijijel, han forfoanbt straks
efter min Ankomst.
Dastamaiiiielas, adv. (dasta) straks ester,
Daste, adv. = dasasde.
Daste, s. 1) = naste. 2) Flcek paa Tyr.
Dastes, adv. (dat) demde, abhinc, fra nu
, af, fiben; dastes don oainak, rjerefter stal
bu faa fe; golm vakko dastes, for tre tiger
siden,
Dastmatiqel, adv. posthae, postea, Herefter,
bereiter, fiben.
Dastgo, adv. neun, enim, thi.
Dasto, adv, posthae, postea, siden, herefter,
ba; d. dudnji dam muittalam, siden skal
jeg fortcelle dig det; dästo, herefter; dästo,
berefter.
Daska, adj. constipatus, fast fammenpaffet.
Daskad 1. däskad, adj. r>ebf. -skés 1. -kades,
solidus, contpactus, sast, kompakt (om Lcedcr),
tæt (om Haar, Klcrder): daskes nakke, fast,
godt ()amret Lcrder,
Daskai, adj. vedf, -kas 1. -kajes, immun
dus, dissolutus, sordidus, ffibbenfærbig,
slurvet, solet, som ikke holder fig eller sine
Ting rene (= dierrai). -kaivuotta, 5. id.
Daskar, s, cunctator, homo nihil/, nullius
pretii, Soletop, Slarv.
Daskat, adv. (daskai) solet, slurvet.
Daske, s. volutabrum. Subbe, Sole, ")iore.
Daskéjakkes, -jakkas, adj. (daskit) tilboie
(ig til at sole og vcere slurvet.
Daskéstallat, -stalam, v. fr. (daskit) af og
ti( slurve, fole lidt,
Daskidet, v. so»/. (daskit) holde paa at fole,
slurve.
v2skit, r. ?i, sole, subbe,
v25110t, r, blive fast sammen-
pakket, sammenpresset.
Dät, adv. quidem, nok, vel; mon dät galle
bajedam gædge, jeg stal nok løfte Stenen;
akt dät galle læ buörre, det er bra.
Ost, dam, pron. dem. Ide, liaec, hoe, denne,
dette (dät om det nærmejte, dät om noget
jjernere); buok dak gii"jek sudnji gullek,
alle disse Boger höre ham til; dämanaga
1. dämaka lakai, paa samme Maade, All.
däsä, til denne, hid, hertil (dassa, did);
maid däsä vastedak? hvad svarer du her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
