Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diev
Dier 130
Dierbde I, airdde ! äirdag, t/s//, uedf. -ddez
== dirbog.
Dierbevuotta, -vuoda, s. (dierbbe) Frc>n
fusenhed, Plumphed, Raahed, Djcrruhed.
Dierbbot, dierbom, v. n. 1) praeeipitem,
rudern, inconsultum, audacem esse, ocere
fremfufenbe, plump, raa, dja’rv (=• dirbo
gastalet). 2) oscillare (de navigiis) vakle,
rulle, nære uftø (= juorbot).
Dierbma, dierma, s. 1) iris, Regnbue (= ba
jandavgge). 2) tonitru, korben.
s. Tordenregn (= bajan-
arvve).
Dierbma-balvva, s. Tordensky,
Dierbma-dalkke, s. Tordenveir.
Dierbma-davgge, ,3, iris, Regnbue ( — bajan-
davgge).
Dierbma-oakte, s. Tordenbyge,
Dierbma-ratta 1. -rattam 1. -rataidæbme,
F, Tordenbrag.
Dierdma-cZerggom, ,3, Tordensirald,
Dierdedet, v. n. ira commotum carpere,
blive vred og jmaafijenbe.
Diermes, dierbma, s. tonitru, korben (=
bajan); diermes jorra vari gaskast, Tor
denen ruller mellem Fjeldene; d. caska,
Tordenen slaar.
Diermes-davgge, ,3, = bajan-davgge.
Diermes-rasse, .3, Angelica sylvestris L.
Dierrai, adj. vedf, -rras, dissolutus, immun
dus, sliddenfcrrdig, slusket, slurvet (= das
kai). -rraivuotta, s. id. -dierrat, adv. id.
Dierredet, v. a. polluere, inquinare, stidne
til, besudle,
Dierred, v. n, E. currere, springe,
Dierreled, v. inch. B. (dierred) springe a\-
sted, springe i Vei,
Diervas, adj. = dærvas.
Diervatet, v. a. = dærvatet.
Dieskar, s. integumentum interius clnro
tliecis subsutum, Foring eller Brcem inde
i Handsken, som kan trcvffes opover Armen,
Pantekrave,
Dieskardet, v. a. (dieskar) fore eller forsyne
en Handske med en indre 33ræm.
Diet, pron. dem. den der (= die dat).
Diettalas 1. diettelas, adj. notus cuique,
vitterlig, kundbar, bekjcndt, tydelig, naturlig;
dat læ diettalas asse, det er en bekjendt
Sag; diettalasast læt, være beljenbt; diet
talas dat læ 1. de læ diettalas! det er
klart, det forstaar fig, naturligvis!
Diettastallalas, adj. (diettastallat) t)ibebc=
gjærltg, nysgjerrig.
Diettastallat, -stalam, v. cont. (dietlat) ar
beide paa at faa at vide, soge at faa at vide,
Diettat, diettam, diettajim, r. inch. (diettet)
lomme til Kundskab, begynde at faa noget
at vide.
Diettatet, v. fad. (diettat) = mattatet.
Diettatuvvat, -tuvam, v. subj. (diettat) faa
Kundskab, blive underrette!.
Diette l. diet 1. dieti, postp. — diti.
Diette, s. pers. (diettet) En, som ved noget,
vidende, beuidst; siello læ jecas diette,
©jcclen er sig beuidst; buokdiette ibmel,
den aluidende Gud,
Diette, adj. ucdf, diettes (diettet) font ved
meget; diettes olmai, en flog Vtand, eil
Troldmand.
Diettelas, adj. = diettalas.
Diettem, s. verb. (diettet) Viden.
Diettemættom 1. -mættos, adj. (diettet)
inscius, ignotus, umbenbe, üßeljenbt; im
mon dato, atte di galggabetet læt diette
mættomak dam harrai, Rom. 1, 13; diet-
temættos suddok, übekjendte Synder.
Diettemættomvuotta , -vuoda, s. (diette
mættom) Uvidenhed, Übekjendtskab; di lepet
dakkam dam diettemættomvuodast, I have
gjort det af Uvidenhed,
Diettemættoset, adv. (diettemættos) af Um-
denhed, uvitterlig.
Diettet, diedam, v. a. scire, nosse, vide,
kjende til; im diede, jeg ved ikke; diectakgo
su nama? kjender du hans Navn; die
dakgo maid? ved bu hvad? diedededin
son dam dagai, han gjorde det med Vi
dende i i dat Ilsk dakkujuvvutø mv diede
dedin, det er ikke gjort mcd mit Vidende;
dagaigo son dam su akas diedededin
daihe diedekættai? gjorde han det med
eller übe.n sin KoneZ Vidende? i jecas diet
tam, han var sig ikke beuidst; diedakgo su?
kjender du ham? son dietta mv dile, han
kjender min Forfatning; M dietta! hvem
ved, kan hende!
Diettevas, adj. notus, bekjendt, vitterlig (isoer
i All) diettevassi 1. -vassan addet gæsage
maidege, give nogen noget tilkjende; diet
tevassr§addat, blive vitterligt; ucca manag
cierrom bokte diettevassi adda, maid
darbasa, et Übet Barn giver neb Graad
tilkjende, hvad det behelver,
Dietto, diedo, s. (diettet) notio, scientia,
Vidcn, Kundskab, Besked; osko ja dietto,
Tro og Viden; i læk mv diedost mik
kege dapatuwum, der er intet foregaaet,
saavidt jeg ved; i læk dietto man diti,
man ved ikke, hvorfor; galle dat læ die
dost 1. de læ diedost, det er klart, det
forstaar sig; 0110 diedok sust læk, han har
mange Kundstaber; diedo addet, varsle.
Dievas, dievvas, adj. plenus, expletus, som
har naaet sit fulde Maal, fuldstcrndig, fuld
notert; d. olmai, d. hærgge, en fuldvoren
Mand, en fulbuogen Renoxe; d. vieljacak,
fuldt Soslende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
