- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
153

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Duoggo.
Duoggo, adv. ibi, Ulk. der, benenne (jfr,
daggo og doggo).
Duoggodet, v. fad. (duogge) saminenfiltre,
klase sammen (om Haar, Uld),
Duoggot, v. n. (duogge) in massam se con
volvere, fammenfiltreé, blive klumpet (om
Haar, Uld),
Duogjar, s. se duojar.
Duögje, duöje, s. Opus, opificium, Arbeide,
Haandvcerk, Gjerning, Æcerf, Virkning: »it
turn duogje, et akkorderer Arbeide: giedai
-668 dujin ællet, leve af sine Hamders Ar
beide: bassevuoiiia duögje, den Hellig
aands Vcerk; marmorduögje, Arbeide af
Marmor.
Duögje-balkka, ,3, ArbeidZlon,
Duogje-nævvo, 5. Vccrktoi.
Duögje-olmai, s. ArbeidZmand, Haandua’rkcr:
duögje olbmuk, Arbeidsfolk,
Duogje-ræidok, s. plur. Vcerktoi,
Duogjojakkés, -jakkas, adj. (dugjot) forn
gjerne udftrer Arbeide, arbeidsom,
Duogrialet, v. a. (duogi)at) lappe, flikke i
Hast,
Duogrjat, duor|am, v. resarcire, lappe, fülle;
biktasides duogi]at, lappe sine Klceder (=
duodnjat).
Duoga, adj. posterior, posticus, som er paa
Vagsiden (af noget Hoit): duoga bælle,
Bagfiden af noget (som man ille kan se
over),
Duogas, -gaca, s, quod apud me est. mihi
commissum, apud me asservatum, meum,
hvad der er hos mig, mig betroet, i mit
©jemme, mig tilhsrende, Eiendom: juokke
has duogaces dietta, enhver ved, hvad han
har i fit Gjemme: gi be guoimes duoga
cid dietta, sust vægja læt æmbo go
doaiwo, hvem ved, hvad ens Nceste eier,
han tor have mere end man tror.
Duogor, dukkur, ,3, ludus, Seg.
Duogordakkés, -dakkas, adj. (duogordet)
tilboielig til at lege, -dakkésvuotta, s. id.
Duogordet, v. n. (duogor) ludere, lege.
Duogordet, v. a. humi deprimere colluc
tantém, knuge under fig i Slagsmaal,
Duogordæbme, -dæme, ,3, verb. (duogorclrt
Legen.
Duohostet, v. a. = duhastet.
Duoi duokko, adv. ultro citroque, did og
hid; son sarnoi d. d. han talebc hid og
did, bort i Veiret.
hengiven til at tusthandle, stakre.
Duoitardet, v. permutare, nundinari, tust
handle, stakre, give flere Smaating for noget;
mon læm duoitardam aldsesam boecu
nibe, avso ja guölle-binnai oudast, jeg
Duökkai.
har tiltuftet mig en Ren for en Kniv, en
Vxe og lidt Fist.
Duoitardægje, s. verb. (duoitardet) Tusk
handler, Skakrer.
Duoitarkættai, 1) car. verb. (duoitardet)
uden at tusthandle. 2) adj. ucdf, -kættes,
uffalret.
Duojaldak, -daga, 5. (duögje) Haandvcrrk,
Arbeide: son læ eæppe duojaldagaidasas,
han er en Mester i sit Haandvcrrk.
Duojar, duogjar, ,3, (dugjot) Arbeider, Haand
vcrrker: hirssa-duojar, Tommermand: gietta
duojar, Haandvcerker: goatte-goarro-duojar,
Teltmager.
Duojasi, adv. perpetuo, semper, continuo,
uafbrnbt, altid, bestandig, i et KjK-; i must
læk duojasi dille, jeg har ikte bestandig
Leilighed; ik galga duojasi va33et, Du
skal ikke gaa uafbrubt; im riema duojasi
dudnji gocostakkan, jeg uti ikke bestandig
Dære dm M’rindsvend.
Duojasu 1. duojasui, adv. = duojasi.
Duojas, -jaca, s. dem. (duögje) Übet Ar
beide, Vcrrk.
Duöjehuögjen 1. duöjetuögjen , adv. —
duojasi.
Duökkai (All. af duökke) M,3//). 1) pone,
post, bagom, bagi, i: son ciekkadi vieso
duökkai, han ftjulte sig bagom Huset; son
fatti muo vuovtai duökkai, han greb mig
i Haaret: hængasim gieetai duökkai, jeg
hang i Hcenderne. 2) ad, penes, til, hos
(om Besiddelse, Opbevaring, Forvaring): gal
voidam su duökkai oskaldim, jeg betroebe
Varene til ham: kjefman duökkai man
nek nutak,’ Pengene gaa til Kjpbmanden:
diecto duökkasis ogudet, soge at skaffe fig
Kundskab: 30 valdam dam tidno duökka
sam, naar jeg overtager den Forretning:
ragjat galvoides kjefman duökkai, fætte
fine Sager ind hos Kjpbmanden; manak
duokkasæsek vurkkijek, maid vanhemi
nesek gullek, BM’N gjemme hos sig, hvad
de hore af fine Forceldre, 3) terms, til
(om Bevoegelfe gentil en Gramse eller fein
bring); go bottim mæra duökkai, de im
bæssam gukkebuida, ba jeg kom til Söen,
slap jeg ikke videre: de bodimek stuorajoga
duökkai, mi i Item galetatte, ba lorn vi
til en stor Elv, som man ille kunde vade over.
4) tenus (de loco),post elapsum tempus (de
tempore) faalangt som (ved Stedsudstrcek
ning) om (ved Tidsbestemmelser): bænagul
lam duökkai gullu bædnag jiedna, faa
langt forn en Mil lMes en Hunds Rost:
mila duökkai ferttim vuölgget jækkalid
vieggat, jeg maa gaa en Mil forat hente
Mofe: moadde bæive duökkai ferttik
153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free