Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Duoca. 158 Dui’äcie.
Duocatet, r. fad. (duoccat) lade spare, lade
opspare; legjim duocatam daid süinid
sudnji, jeg havde ladet opfpare dette Ho
for ham,
Duoccalas, adj. = duoSadakkés.
Duoccalet, r. dem. = duocastet.
Duoccamus, -musa, s. (duoccat) nogei at
spare, noget, som stal fpares.
Duoccat, duocam, u. a. 1) reservare, spare,
gjemme til en anden Tid, lægge tilside, ikke
bruge. 2) curare. pleie, rpgte (jfr. cuccet).
Duocco, duoco, F, rarus usus, fparfom,
sjelden Brua,; duocost adnujuwu, det
brunes fjelben.
Duoccot, duocom, v. a. = duoccat.
Duovastet, r. dci», (duoppat) hale lidt,
Duovatallat, -talam, r. neu.tr. pass. (duop
pat) blive halet ind,
Duovatatte, adj. (duovatet) som kan hales
ind.
Duovatet, c. fad. (duoppat) 1) lade Hale,
2) kunne hales ind,
Duovda, adj. adustus, svid i duovda smaka,
svid ©mag; males læ duovda 1. duov
dagam, Maden er svid,
Duovdag 1. duovda, duovddaga, s. campus
runcatus, sarritus. inhdbitatus, Mark,
rrjbbet lordsmon (mods, mæcee, Übmarf);
beboet Land,
Duovddagas, -gaga, s. dem. (duovdag) et
libet Stykke ryddet Mark,
Duovdagattet, v. fad. (duovdaget) labe blive
svid, foraarsage at Maden svides,
Duovdaget, r. aduri ’ruter coquendum, svi
des under Mogning; Males læ duovdagam,
Waden er svid.
Duovdanjaddet, -njadam, v. n. (duovda)
smage svid, have svid Smag (= duvdidet).
Duovggodet, v. fad. (duovggot) 1) a Jade
depellere, afuænne fra at die ved at paa=
fmpre Skarn (om Dyr), 2) nimio lade
tumidum facere, gjøre mcrlkesprcrngt (ved
at puffe til Ivcret üben at funne bie).
Duovggot, duovgotn, v. n. 1) ablactari, af
vcrnnes fra at bie, have Nefpekt, Frygt for;
mast duovgok dal? hvad er det nu du
ræbbes for? go amas olmus sisa boatta, de
manna duovggo, naar en Fremmed kom
mer ind, bliuer et Barn ræb. 2) nimio
lade tumescere, faa meget M«lk i Iverne,
blive mælfefprrengt derved, at Kalven hindres
fra at bie.
Duovlie, duovle, ,3. frustulum maturi be
tulae pani, quod aceensum membro do
lore affedo applicatur, en Sop el. 23ært
paa Birtetr>.rer, forn dels bruges til at læg=
ges paa smertefulde Steder og afbrænbes,
dels til at farue Garn med, . dels til at
koges og drikkcs forn Kasfc (jfr. nivsa, cadna).
Duovllolet, v. subit. (duovllot) som fnareftc
brcrnde med Slnpff.
Duovllot, duovlom, v. a. (duovlle) fomite
urere, brcrnde Huden mcd Knosk, anvcnde
Brandkuren mcd Knosk paa Nogen.
Duovlostet, r. dem. (duollot) brande übt
mcd Kr.fisk.
Duovlotatte, adj. (duovlotet) forn kan brand
es, er mulig at brcende mcd Knosk,
Duovlotet, v. fad. (duovllot) 1) labe brande
med Knosl, 2) labe sig eller kunne brcrndes,
Duovtos, s. (duokto) Aarecrmne,
Duovtotuvvat, -tuvam, r. subj. (duovto
tæbme) blive uden Tofte,
Duovtotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes
(duokto) som ingen Tofle har, toftelos,
Duovve, duove, s. salmo femina, Nognlaks,
Hunlaks.
Duppat 1. -ppak,-ppaha, s. tabacum, Tobak.
Duppidet, v. cont. (duppit) holde paa at valke,
krympe.
Duppijakkés, -jakkas, adj. (duppit) tilboie^
lia. til at valte, krympe %ø\.
Duppikættai, 1) ear. verb. (duppit) uden
at valke, krympe. 2) adj. uedf, -kættes,
ufcrjmpet, uvalket.
Duppimættom, adj. (duppit) som ikke kan
kryinpes eller valkes,
Duppimættos, adj. — duppimættom.
Duppistet, c. dem. (duppit) krympe, ualkc
lidt som snareste,
Duppit, r. a. 1) subigere pannum, valke,
ftiiinpe. 2) depsere, fnabe, celte, rore om
hinanden (jfr. njuvddet, riutctit, soatkat);
burist duppijuvvum daigge, en godt æltet
Teig.
Duppitatte, adj. (duppitet) forn kan ualkes,
krympes, æltes.
Duppitet, v. fad. (duppit) 1) labe valke,
krympe, ælte. 2) kunne valkes etc.
Duppitægje, adj. = duppitatte.
Duppo, s. (dial.) ©ot, üben Samling af
Tra’er; muorra-d. Skogsdoti rasse-d. O3ravo-
bot (ffr. dukko).
Durbon, durbbon, s. (duorbbot) en Stok,
hvormed man stoder i Vandet for at jage
Fisi paa Gurnet,
Durddai, adj. uedf. -6625; impurus, im
innitdus, oljscenus. ffibben, følet, fiibbeu
fcerbig, uhøvisk; durddas lian«?, en stiddcn
Dug; durddas dalkke, følet Veir. — Camp.
durdab 1. durddasäb. — Superl. durdamus
1. durddasämus.
Vurää2lvu<)tt2, -VUNÄ2, ,?, Skid
denhed, Solcthed,
Durddat, durdam, v. //ab//. (Durdde) im
purum esse, nære ffibben, følet.
Durdde, durde, s. 1) sordes, Smuds, Snaus;
buttest erit ujunestad dam durde! Puds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
