Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dædde 162 Dækka.
calmid okti dæddet, bu skal trykke mine £ZHne
til; morrasin deddujuvvut, nedtrykkes af
Torg i guölle budde dædda, Fisken neter
et Pund; ollogo dat dædda? huormeget
neier det? 2) vituperare, lafte; manne
don aigok givE d. muo? hvorfor vil bu
bare lafte mig? 3) sub aqua commorari
(de delphine) nære under Bandet (om Del
phinen).
Dæddevas, -våga, adj. (dæddet) trykkende.
Dæddo, s. pondus, Tyngde, Vcrgt; guökte
viego dæddo, af to Vogers Tyngde; oastet
maidege dæddo mielde, fjøbe noget efter
Vcrgten; aigi dæddo maidai su bagjelist
01-1-0, £iberne§ Tryk hviler ogsaa paa ham.
Dædnje, äsende, s. (dial.) Ko mcd stor Mave
og korte Ben, som gaar langsomt.
Dædnodet, v. a. (dial.) madefacere, fugte.
Dædnolas, adj. (dædnot) tilbpielig ti! at
fkryde.
Dædnot, dænom, v. a. gloriari, jactare,
skryde; d. maidege, stryde af noget.
Dædno, dæno, s. flumen, Flod, den storste
Elv i en Trakt.
Dædvasuvvat, -suvam v. subj. (dæetvot) faa
Slag eller Stod, faa ber fremlommer under
lobet Blod,
Dædvolet, v. dem, (dædvot) flåa eller stode
lidt, saa Blodet laber under.
Dædvot, v. a. 1) aden fundere, ut sanguis
sub eide coaguletur, slåa eller ftpbe faa=
ledes, at der ikke gaar Hul, men at Blodet
lpber under Huden. 2) flåa af et Toug
med en Sten. -dvotet, v. fad. id.
Dæ-fåelaggés, -lagga, s. = dæcalages.
Dæfhan, 5. (dæfhat) 1) En, som flåar, ham
rer los paa Noget. 2) En, som springcr
som en Bjorn,
Dæfhat, v. a. n. 1) contundere, flåa, hamre
los paa. 2) ursino more salientem mo
veri, springe som Björnen, humpe.
Dæfhedet, v. a. n. — dæfhat.
Dæfse, s. = dokse.
Dægjat, v. n. — dieiggat 1. dæigjot.
Dægje, dæje, .5. R. moneta, Penge, Mynt.
Dægjot, dæjom, v. n. procul albicare, se
hvid ud, glimte hvidt af i Afstand (= sælg
got); jievja boccuk degjuk gæseg, go
ænam læ cappad, hvide Rensdyr glimte
hvidt om ©ommeren, naar Marken er sort;
«»iänim jeg saa noget glimte
hvidt.
tungnem.
Dæibbevuotta, -vuoda, s. Tungnclnhed.
Dæiggat 1. dæigjat, v. n, = dieiggat.
Dæigge, s. se gietta-dæigge.
Dæikad, adj. = dævkad.
Dæimasgattet, r. fad. (dæimasget) bringe
til at svime af.
Dæimasget 1. -sket, v. transl. animi deli
guium /<«//. komme i en halv bcsvimet Til
stand; guölle dæimaski, go mon caskim,
Fisken fvimebe af, ba jeg slog den.
Dæitekættai, 1) car. verb. (dæittet) üben
at trceffe det Rette. 2) adj. vedf. -kættes,
utruffen, ikke funden.
Dæitetatte, adj. (dæitetet) som er mulig at
troeffe, finde Rede paa.
Drittel, adj- vedf. -lis (dæittet) flink til at
treffe det Rette, til at finde ret Vei.
Dæittemættom, adj. (dæittet) forn ikke kan
træffeS eller findes.
Dæittet, dæitam, v. a. veram via di inve-
nire, finde, træffe den rette af flere Veie,
det Rette af flere Ting; dæitam buöremüs,
jeg træffer det Bedste,
Dæivakættai, 1) car. verb. (dæivvat) üben
at ramme, træffe. 2) adj. uedf. -kættes,
urammet.
Dæivataddat, -tadam, v. neutr. pass.
dæivatallat.
Dæivatallat, -talam, v. neutr. pass. (dæiv
våt) blive truffen, rammet; son dæivatalai
aldagassi, han bleu truffen af Lynilden.
Dæives, dæivvas, s. (dæivvat) Trcef; dæiv
vas doalla dat bisso, den Bosse holder
Trcef, Skud; æi du sagak doala dæivvasa,
bin Tale holder ikke Stik.
Dæives, adj. vedf. dæivesés = dæivvel.
Dæivvamættom 1. -mættos, adj. (dæivvat)
umulig at træffe, ffubfri.
Dæivvat, dæivam, v. a. ferire, acute tangere,
viam reperire, træffe, ramme, finde frem;
bacim ja deiwim, jeg f?jpb og traf; rievtes
sanid dæivvat, træffe de rette Ord.; balkesti
gæffge su maijijai mutto i dæivvam, han
faftebe en Sten efter ham, men traf ikke;
biegga dæivva vuona sisa, Vinden falber
ind Fjorden; im deivvam deiki, jeg fanbt
ikke Seien hid.
Dæivvedet, v. a. = dæivvat; bagjeli dæi
vedægje, overhcengende.
Dæivvel, adj. vedf. -vvelis (dæivvat) flink
til at træffe, til at finde frem.
Dæjetet, v. n. (dægjot) en Gang hvidtnc el.
glimte hvid i Afstand.
Dægga, s. = cægi]e.
Dækkadasak, .3. plur. asserculi prope hu
mum juxta se invicem siti in tugurio Lap
ponis maritimi inter «Bæljek» et «Cav
mek», smaa Fjcele, fatte jcet>nftbe§ nær
lorden, mcd Fladsiden mod Vceggen, mellem
«Bæljek» og «Cavmek» i en Lappegamme
(jfr. vuogjonak).
Dækkai, adj. uedf. dækkas (dække) pul
posus, fj.øbrig, kjodfuld.
Dætfa, adv. = dæta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
