Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dæppa 164 Dærya
Dæppanattet, v. fad. (dæppanet) bringe til
at slåa sig flab, gjøre flad,
Dæppanet, r. transl. ida véhementi planum
titrt, blive flabflaaet, flåa sig flab (f. E.
Blykugle); luodda dæppani gæetge vuösta,
Kuglen flog fig flab, klinte sig mob Stenen.
Dæppot, dæpom, r. n. fdial.j = doppat.
Dæpcot, v. a. (dial.) = dækcot.
Dærag, adj. (dærre) egget, eggig, guökte
dærag, tveegget (— avjosas).
Dærbme, dærme, s. divus praeruptus flu
mini oppositus, steil Bakke mod Elv, brat
Elvebakken fakka dærbme, Styrtning.
Dærdahest (Loe. af übr. dærdaha) adv.
in discrimine, paa Nippen, de læi du asse
dærdahest, nu stod det paa Nippen med
din Sag.
Dærdahin (Gom. af übr. dærdaha) adv.
= bindagin. bahain dærdahin, ined Nod
og neppe,
Dæres, dærras, s. lorum, quod in pellibus
ad suturam firmandam inter
ponitur, L«derrem, forn bruges til Mellemlag
i Skindsom eller paa begge Sider af Som
men; olgoldas ja siskeldas dæres, tnb
uendig og udvendig Rem.
Dærestarrms, -stebmusa, s. Noget, som skal
staalscettes.
Dærestattet, v. fad. (dærestet) labe ftaol=
fætte.
Dærestet, v. a. (dæres) chalybe roborare,
chalybem incudere, staalscrtte, sveise ind et
Lag Staal i Jern.
Dærestkættai, 1) c«)’. verb. (dærestet) uden
at ftaalfætte. 2) adj. vedf. -kættes, ikke
staalfat.
Dærgad, s. infans, qui cacando saepe se
mquinat, Barn, forn ofte gjor fig uren,
Dærgadak, -daga, s. brevia in mari prae
rupta, Seigrund, Grunde i 6pen med bratte
Sider.
Dærged, s. litus praeceps, Bakke i Seen ved
Stranden, Marbakke, Mcel.
Dærgotet, v. a. saepje stercore inquinare,
ofte gjere fig uren, sole sig i Skarn (om
Born),
Dærnno, dærno, s. anciUa, Tjenestepige,
Dærpat, -paha, s. t&rebinthus, Terpentin.
Dærpatatte, adj. (dærppat) som kan hamres,
übljamres; gædge i læk dærpatatte, en
Sten fan ikke hamres ud.
Dærpatet, v. fad. (dærppat) 1) labe hanne,
übtjamre. 2) lade sig hamre, funne hamres.
Dærpatægje, adj. — dærpatatte.
Dærppa, dærpa, ,5. = dærpat.
Dærppalet, v. svtbit. (dærppat) i Hast hamre,
Dærppat, dærpam, v. a. 1) malleo tundere,
hamre, übljamre; d. bakka ruovde, hamre
Ijebt Jem: cæggebun dakkat dærppam
bokte, gjøre finalere ved Harnring, 2) hre
vibus passibus salire ad modum porco
rum vel ursorum, gjøre korte Firsprang,
humpe (forn Gris, 33jorn).
Dærrai, adj. vedf. -dærras (dærre) lom har
god Eg — avjoi).
Dærre, dære, s. 1) «c/e.3. Eg, (føm. ">,;
= avjo. 2) radius, lumen radians orien
tis solis vel lunae, ©traale, forste ©limt
over Horisonten af Sol eller Maane; guovso
dærre, forste ©limt af Morgengryet.
Dærredatte, adj. (dærredet) som lader sig
fmebe.
Dærredet, v. a. cudere, smede, hamre paa
(om hvadsomhelst Smeden gjor).
Dærvas, dærvvas, al. diervas (Praedic.
dærvasen el, dærvvan) 1) sanus, frist,
raff, sund, vel’ dærvas aibmo, sund Luft;
dærvas oappo, sund Sære; dærvvan kei!«,
han befinder fig ucl; dærvas aimo ouddi
vasser, gaa ud i friff Suft; dærvas siello
dærvas rubmasest, en fund Sjcel i et funbt
Segeme; dærvas jurdasam fabmo, fund
©Ømmefraft. 2) bruges forn Hilseord, salve,
dærvvan ain gaibme! god Tag igjen Navnc!
dærvvan, dærvvan! god Dag, god Dag!
dærvvan boattemestad ! D ommen !
Dærvaslagan, adj. (dæi-vas) nogentunbe frisk.
Dærvaslas, -wza, adj. (dærvas) sund, frist;
d. borramus, sund færing.
Dærvasmaddat, -madam, i’, cont. (dærvas
met) efterhaanden blive mere og mere frist,
friffne til,
Dærvasmatte, adj. (dærvasmattet) for
friffenbe, vederkvcegende.
Dærvasmattet, v. fad. (dærvasmet) forfriffe,
vederkvcege, opfrisie, helbrede; dat dærvas
matta sikke sielo ja rubmasa, det for
frifker baade Sjcrl og Segeme; son læ davja
dærvasmattam muo, han har ofte veder-
kvwget mig.
, <,/s’>s6)-e. frifkne til, blive frifkere, helbredes,
vederkvceges.
Dærvasmuttet, v. fad. — dærvasmattet.
Dærvasmuvvat, -muvam, v. comp. = dær
vasmet; ja dallanaga dærvasmuvai ol
mus, og ftrar bleu Mennesket friskt; Z’o læm
sagga vaibbam ja de borastam ja juge
staiu, de dærvasmuvam, naar jeg er meget
treet og jeg fpiser og drikker lidt, da op-
frifkes jeg.
ufund; 6. Iwß.jn, ufundLugt. -msettozet,
Dærvasvuotta, -vuoda, s. (dærvas) Sund
(jeb, Friskhed, Helbred; dærvasvuoda dille,
Sundhedstilstand.
Dærvasavset, v. aestim, — dærvaset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
