Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ... - E ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dævka
Daevkadvuotta, -vuoda, .9. (dævkad) An-
Ipbetrjeb, Msrkladenhed.
Dævkke, dævke, s. ferrugo, aerugo, Rust
el, Anlobning (paa ©ølo og ’Sin).
Dævkkolet, r. s?s,», (dævkkot) blive lidt
anloben, m^rkladen.
Dævkkot, dævkom, v. n. (dævkad) blive
anloden, morflaben.
Dævkodastet, v. dem. (dævkodet) blive lidt
antoben.
Dævkodatte, adj. (dævkodet) som anlober,
som kan blive dunkel, mprHaben.
Dævkodattet, v. fad. (dævkodet) gjere an
loben, dunkel.
Dævkodet, v. n. = dævkkot.
Dævok, s. Phoca barbata mas. Storkobbe,
Han.
Eie
Dævrastakkes, -stakkas, adj. (dævrastet)
ttlbpieltg til at obfle.
Dævrastet, r. a. c/bi profusum esse, obfle
nieb Mad (f. Eks, altid loge fuld Gryde
uden Npdvendighed) ; suollagak alo dæv
rastek diewa bade, Tuvene toge altid fit
Grvde,
Dævrastægje, s. pers. (dævrastet) £>bflcr.
Dævcaget, v. transl. = dækcaset.
Dævcastet, v. a. (dækcot) knuge, trykke lidt
flab.
Dævcokættai, 1) car. verb. (dækcot) uden
at knuge, trykke, 2) adj. vedf. -kættes,
uknuget,
Dævcotallat, -talam, v. neutr. pas. (dækcot)
blive knuget, trulket fiab.
B.
Eärt, s. Pt. Side. = ærteg.
Ebbér, .3. = Æbber.
lodere», adj. Sy. imbecillus, svag,
Eddik, .3, acetum, Eddik.
Eddodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (æddodet) fornærme (flere) eller nogen
nu og da.
Edeles, adj. Sy. inopinatus , uformobet,
uventet.
Edelest, adv. Sy. uformobet, af en Hcendelse.
Edes, adj. = eise; edes olmai, Mand af
Betydning.
Lake, 5. Sy. momentum, £teblif.
Edudet, v. n. (æddot) gjentagenbe blive for
nærmet el. indbyrdes blive forncermet paa
hinanden.
Egäsenc, adj. Pi. — agalas.
Egger, s. = ægger.
Egjet, v. a. Sy. = ægjet.
Egsanc, adj. R. = agalas.
Egjut, v. n. = agjot.
Egis, -gica, ,3, (ække) patruus, Farbroder,
(bruges lun forn Prcrdikat)! moai ledne
su egicak, vi ere hans Farbrpdre,
Eika 1. eikan, Sy. (3 pers. dual. verb.
auxial. \b.) — æba, non Uli duo, ikte
de to.
Eime, Sy. prim. pers. plar. /mM)/. verb.
ib. nos non, ikke vi.
Ein 1. einak, adv. — aiu.
Einostet, v. a. divinare, spaa,
Einostus, -stusa, s. divinatio. TplllldoM.
Einostægje, 5. pers. (einostet) Spaamand,
Eira, norn. prop. 1) Erik. 2) Familienavnet
Eira.
Eiras, -raca, s. dem. (Eira) liKe Erik.
Eise, adj. qui ante est, som er foran, = oudda;
eisemærkka, Ekfempel.
Eisegen 1. eisige, eisege, adv. unquam,
nogenfinbe; i eisegen, ingenfinbe, ingen
lunde; im eisegen legjim doiwom dam
sust, aldrig havde jeg ventet det af rjam;
im diecte jogo dat eisege saddas, jeg ved
ikte, om det nogenfinbe vil ske; im dato ei
segen du guöädetj jeg vil ingenlunbe for
tabe dig.
Eisegerak i. -rakkan, adv. = eisegen.
Eisemakko, -mago, s. Forfmag.
Eisemærkka, -mærka, s. exemplum, Ek-
sempel.
Eisevaldde, -valde, .3. niayistratus, Dvrighed.
Eisevaldde-olmus, ,3. j2vrighedsperson.
Eivvedallat, -dalam, v. recipr. = eiwedet.
Eivvedet, v. recipr. (eivvet) træffe hinanden.
Eivvet, eivvam, v. a. (dial.) invenire, trcrffe,
finde.
Ektui, s. se ækto
Elbes, adj. K-, rilis, ringe, daarlig, (==
halbbe).
Eli 1. elike, conj. R. sive, eller.
Elefanta, s. elephas, Elefant.
Elemes, adj. Hr. vüalis, som kan leve (cenge.
166
Tanne 1. eänna 1. iän, ,9. B. — ædue.
Eärk, s. R. = heergge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
