Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Favlle.
Favllelist, adv. et praep. 1) langer übe paa
Dybet end, 2) længer fra Vceggen mob
Ildstedet end: son bivdda favllelisi inn
el, go mon, han fister langer übe paa Dnbet
end jeg; sod Bokka favllelist mv, han
ftbber længer fra Vceggen end jeg.
Favnad, adj. = favdnai.
Favnadvuotta, s. = favdnaivuotta.
Favnastallat, -stalam, v. imit. (favdnai)
anstille sig, som om man nar buelig, spille
den dngtige.
Favrosmästet, v. comp. dem. (favrosmet)
blive lidt fagrere.
Favrosmattet, v.fact, (favrosmet) gjore fager,
forffjonne.
Favrosmet, r. comp. (favrro) pulchrumfieri,
blive smiger, fagrere, forskjonnes.
Favrosmuvvat, -muvam, v. comp. = fav-
!’s)BM6t.
Favroset, v. aestim. (favrro) anse for fager.
Favrro, s. amica, $jærefte, Elskerindc: son
1a1 mannam faviToines mæceai, han er
gaaet ud t Marken mcd sin Elskerindc.
Favrroi 1. favrro, vavrro, adj. vedf. favrros;
pulcher, sager, »aller.
Favrrot, favrom, r. n. = favrosmet.
Fedden, adj. Sy. Puter, myndig, mandbar,
Fegen, adj. Sv. laetus, glad.
Fekse, fevse 1. fiekse, vekse, s. hovile, Fjos.
Feillot, v. n. (dial.) — vaillot.
Felpes, felppa, s. Sy. — vielpes.
Fembereg 1. -børet, s. scaplia qiiinqu&re
mis, Femboring.
Fenggit, v. a. (fængga) pidverem pyrium
in sclojjeti alveölo ponere, lægge Krudt paa
Fwngpanden,
Fenkem, s. Sy. 1) orbis gentium, Kna.’stalle.
2) = fænga.
Feres, faerra, s. Sv. magnum ähenum, stor
Kobberkjedel.
Férit, v. n. gerere se, oære sig ad.
Feritallat, v. >><//, = fieradet; ale feritala
jeead ribai siste! rul dig ikke i Skarnet!
Ferkem 1. herkern, s. Sv. üistrumentum
midticorne ligneum, quo puls vel ejusmodi
quid inter coquendum agitatur, Tvaare
(— fierrol).
Ferra, s. = fierra.
Ferritastet, v. a. clavum recurvare, klinke
Magier ved at holde noget mob paa anden
Side.
Ferttékættai, car. verb. (ferttit) ulvungen,
tvangfrit’. ferttékættai maidege dakkat,
giprc noget frimHig, üben at have Forplig
tclse dertil.
Ferttimus, -musa, .3. (ferttit) Noget som
maa gjores, nodvcndig Gjerning.
Ferttimvuotta, -vuoda, s. (ferttit) Forplig
telse, NMvungenhed.
Fidni,
Ferttit !. verttit, r. n. qportere, maatte, vcere
nobitumgen; dal fertti buokrakkan saddat,
det maatte altsammcn ffc; ferttim sardnot,
gutte boares læm, jeg maa tale, som er
gammel (jfr. berrit).
Ferttitallamus, s. (ferttitallat) Undskyldning;
alma don dieetak, åtte dust i la>k mik-
k-ege ferttitallamusaid, mutto don galgak
auvta mannat, du ved jo, at du ikke har
noget med at fnaHe eller tale om at burde,
men bu skal üben uidere gaa.
Ferttitallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn,
v. cont. (ferttit) holde paa med Snak om
at „maatte;" maid don dast ferttitalak,
go ik mana vel? hvad er det du snakker
om „at maatte," naar du endnu ille gaar?
Feuddet, v. n. Sv. caudam jaetare, hvispe
med Halen.
Fibok, adj. St. mansvetus, fagtmobig.
Fidmas, adj. — fitmad.
Fidnalet, v. v. (fidnat) mbfinbe fig, vcrre til
stede i al Hast, gjore en ©naroenbing.
Fidnam, 5. verb. (fidnat) fort Ophold ; "dusse
fidnam boddo, kun et kort Ophold! fidnam
mokke, ©utnf’cmnbe.
Fidnamus, -musa, s. (fidnat) noget at reife
ester, noget at gjøre en Sviptur efter.
Fidnarussat, -rusam, v. a..= fidüogussat.
Fidnat, finam, v. 11. Venire, adesse, viscrc,
gaa, reise, lomme, indfinde fig, nære tilstede
i al Hast, i ganske kort Tid: finai mv lutte,
han Dar inbom hos mig; finai girkast, var
indom en Stund i Kirken ; finai sidast sato
dubmit, han var hjemme for at tilfige Skyds;
itten finam du sagaidi, imorgen kommer
jeg som snareste for at faa tale meb dig.
Fidnel, fidnalan, s. Sy. Lagopus fern. Hun-
rype.
k’länig, -6nig3, x. Udbytte, det som erhuerves,
erholdes
(tiänil) so>n har
let for at erhuerve sig Ting, som er om sig.
Fidnim, .3. verb. (fidnit) Elhvervcn, Erholden;
laibbe i læk fidnimest, Vrod er ikke at
erholde.
Fidnim-jierbme, .3. Nceringsvet.
Fidnimus, -musa, ,3. (fidnit) Noget, som er
at erholde.
Fidnistet, v. dem. (fidnit) faa, erhverve übt;
tidnikgo gulid? fidnistim vehas, fil du
Fisk? jeg fil lidt.
Fidnit, v. a. (j\åwo) parare, acquirere, nan
cisci, erhverve, forhverve, fortjene, faa! bæi
valas Wide aldsesis fidnit, forhvcrve sig
det daglige Vrod! son gaddi, atte odd«
mailme visesvuocta son fidnim læi, han
mente, at han havde fingt al Verdens Vis
bom; si fidnijegje stuora guölle-hivudaga,
de fik en stor Hob" Fiske; de fæk buok ruetak,
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
