Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fitti
Fittit, v. a. (fietto) pereipere, intdligere,
fatte, opfatte, skjonne, begribe; lei fitte hæg
gasek daltet, de have ille Vet paa at tage
deres Liv i Agt.
Fitmad 1. vitmad 1. fismad I. fidmad, adj.
vedf. fitmadés 1. -fitmis, perspicax, sagax,
facile aliquid recognoscens, forn har skarp
’©jenljenbetfesetme, som let fjenber igjen Folk,
Mcerker paa Tyr, Steder etc, skarpoiet, glyg,
kjendspag (mobfat duihme); lei buok bagje
olbmuk ovtalakai læk, inuttomak læk fit
madäbbuk, muttomak duihmebuk, alle
Fjeldlapper ere ikke ligedan, nogle crc glygge,
andre crc dumme.
Fitmadvuotta, -vuoda, s. (fitmad) fkarp Gjen
kjendelsesevne, Glyghed.
Fitmasmattet, v. fad. (fitmasmet) gjøre flin
lere, glyggere til at gjenkjende Ting, skjcerpe
Sandsen herfor,
Fitmasmet, v. comp. (fitmad) blive flinkere,
glyggere til at gjenkjende Ting.
Fitmasmuttet, v. fad. — fitmasmattet.
Fitmasmuvvat, -muvam, v. comp. — fit-
masmet.
Fitmastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. n. (fitmad) vise fig ging el. flink til at
gjenkjende Ting.
Fitmot 1. fitmok, adj. vedf, fitmohis 1. fit-
Fuola
Fululas, -laga, adj. = fuolalaå.
dünntet, r. a. = fuouotet.
Funus, -nuca, s. dem. (fuodno) miseUus,
en üben Stallel, Sfjælm.
Funuset, v. aestim. = fuonoset.
Fuobmat, fuobmam, fuobmajim, r. a.
fuomaset.
Fuodar, fuoddar, s. pabtdum, Foder.
Fuodardet, v. a. (fuodar) inbfamle Fodcr,
rogte Kvceg.
Fuodno, s. diabolus, Fanden, Pokker; fuodao,
go nibbe i læk! Pokker, at jeg ingen
Kniv har!
Fuodno, adj. et s. vedf, fuonos, miser, mi
sellus. StakkelZ, Stakkar; fuönemus dam
golbmasist, den ftørfte Stallel of de Tre;
fuonos læ girjelogost, han er ussel til at
lcese i Bog, (Crbet kan ogsaa have equivok
Betydning). — Comp. fuonob 1. fuöneb.
— SupeA. fuonomus I. fuönemus.
Fuodnot, fuonom, v. n. Sy. (fuodno) blive
vcerre, uZlere,
Fuodnovuotta, -vuoda, s. (fuodno) UZselhed,
lammerlighed,
Fuoddo, fuodo 1. fæddo, fædo, s. fera.
vildt Tyr.
Fuodoset, r. aestim. (fuoddo) anfe, betragte
som et vildt Tyr; daggar olbmu fuodosam,
et faabant Menneske betragter jeg som et vildt
en ScelZ Bagfod.
-WZa, (tievi’i-o) som har mange
TranZportmidler, som er vel forsynet dermed.
Fivrridet, v. a. — fievrredet.
Fivrrit, v. a. (fievrro) transportere, befordre,
føre, transportere (jfr. fievrredet).
Fivrritatte, adj. (fivrritet) forn kan befordces,
transporterlig.
Fivrritet, v. fad. (fivrrit) 1) lade befordrc,
føre. 2) kunne befordres.
Fivrroi, adj. vedf, fivrros, — tivrolas.
Fiasko, s. Sy. = lasko.
Fliktet, v. a. Sy. expedire. gjore los og
ledig, gjøre færbig.
Flæta, s. spor/ria, Sengefteb.
Foarbma, foarma, s. (dial.)fusorium, Stobe;
form.
sorg, adr. = farga.
Forkilden-sloatta", s. Navn paa et Slot i et
Eventyr.
Frabma 1. framma, frama, s. (dial.) Oste-
form, Stobeform.
Frigja, adj. = rigja.
Friskes, friskasa, adj. vdf. friska, samis. fmf.
Frukna, s. (dial.) varus, S*re9ne-
Fruva, .3, matrona, Frue,
Fulkis, -lkica, adj. (fuölkke) som er i Slægt
mcd; moai ledne fulkiSak, vi ere i Tlcegt.
Fulkisvuotta, -vuoda, 8. (fulkis) Slcegtskab,
Lindring.
Fuogetästet, v. dem. (fuögetet) feta lidt Lin
bring, give fig lidt.
Fuögetattet, r. fad. (fuögetet) ffäffe Lindring
i Smerte, lindre.
Fuögetet, v. n. leniri, mitigari, give fig
(om Smerte), faa Lindring: bavcas læ ve
hai fuogetam, Smerten har givet sig lidt,
Fuogetæbme, -tærne, s. Lindring — fuogatus.
Fuoikadet, z;.?wom.(fuoikket)en©oiig ynke fig,
Fuoikatattet, v. fad. (fuoikadet) bringe til
at ynke sig.
Fuoikatet,r. n. (fuoikket) holde paa at ynke fig,
Fuoikas, fuoikkasa, s. la.mentatio. ’Znken,
jarnring.
Fuoikkalas, adj.(fuoikket) forn fnart ynter fig,
Fuoikket, fuoikam, v. n. lamentari, eju
inn edere, ynke fig, ømme fig lydeligt (jfr,
biekkot, vuobaidet og luoibmot.)
Fuöketet, v. a. animadvertére, videre, blive
var, meerfe.
Fuolakættai, car. verb. (fuollat) uden at
bryde fig om, trobs; buok ravvagiu fuola
kættai, uden at bryde fig om, trobs alle
Formaninger.
Fuolakættesvuotta, -vuoda, s. (fuolakættai)
Ligegyldighed, Vordslpshed, gorfømmeligljeb,
Skjpdcsloshed.
180
mokis, = fitmacl. et saadant 2Kenneife betragter jeg lom et vuv!
Ficéo 1. vicco, svicco, fico, s. pes phocae Tyr.
posterior, en Sæle Baafod, Fuogatus, -tusa, 5. (iuögetet) müigatio,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
