Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gäda,
Gådde. 185
- )
gaddajecas boarras, han tror fig, indbilder
sig, at han er gammel; mannen ferttijik olb
muk muo gaddet? hvad maa Folk tænfe,
mcne om mig? dabe galle im gaddam
gædge, her formodede jeg ikke ©ten; dost
olmus gadda, åtte, deraf gjetter, übleber
man, at; gaddet nubbe nubben, forveksle
den ene mcd den anden: gaddim du viel-
Ijanad, jeg forvekslede dig mcd, tog big for
din Broder; olbmuk gaddek, atte soatte
aiggo saddat, man venter, at Krigen uil
udbryde, at der vil blive Krig,
ach. trolig.
kaääetet, i>. /aci. faa til at tro,
indbilde.
Gadde-cicce, s. — gadde-virus.
Gadde-virus 1. -birus s. (gådde) Tvinga
Fjarepist.
Gaddo, s. poples, Hase; gaddo-suodna, Hase
sene.
Gaddo, F, opinio, ratio, sententia, Mening,
Formening, Tro; gaddo inielde, eftersom
man mener; orrus son dam gaddost! lad
ham ftaa i den Tro! dussalas gaddoid
aldsesis dakkat, bygge Luftkasteller; gaddo
mielde son itten boatta, ester al Runelig-
hed kommer han imorgen; muo gaddo mielde
fertte son itten boattet, efter min Mening,
Beregning maa han komme imorgen.
Gadiå, s. 11. = hærge noadde, quantum
onus tarandus ferre valet, ben Byrde, som
en Nen kan bære.
Gadmag, 5. pinguitudo, adeps in costis
tarandi, Fedme, gebt paa Renens Ribber;
dat boaeo læ gadmagin, den Ren har
gebt paa Ribberne.
Gädna, gana, s. 1) muscus, Mose, som voxer
paa ©tene, Trceer osv. gædge-, muorra
gånak, Mose paa ©tene, Traer. 2) plur.
squama, furfures (capitis), mica, Flas,
Smule; oaivve-ganak, Hovedflas; im 05
-50mgänage, jeg fik ikke en Smule,
ach. vedf. -änaz (gaäna) 1) moset,
overgroet med Mose. 2) flasfet.
Gädnedet, v. ca)?/, (gädnit) holde paa at af
ffrabe Flas, at samle Smaakvistc.
Gadnes, gadna 1. gadnas, s. os infimum
dorsi avium, os sacrum, Korsbenet paa
Dyr og Fugle, Gumpen, den bagcrste Del
af Sænben.
(Z’äänit) afskrabe lidt
Flas, samle lidt Riskmste.
Gadni, adj. vcdf, -is — gadnai.
Gädnit, gädnim, gädnijim, v. a. (gädna)
1) museum (furfures) derödere, afstrabe
Flas, afgnave Mose. 2) ramalia coUigere
raspe sammen Smaakuist til Brcende.
Gädnitet, v. fad. (gädnit) lade afstrabe Flas,
labe samle Riskviste.
Gädnje, adj. (obsol.) curvatus, demissa cer
vice, ludende, duknakket,
Gädnjot, adv. (gädnje) cervice inclinata,
luvende,
Gadno, s. cantharus, Kande, Krus.
Gädnot, gänom, v. u. 1) (gädna) maculis
muscosis obduci, begroes med moselignende
fletter. 2) furfures nancisci, faa Flas.
Gäda, adv. (gattat) angrende, mcd Anger;
g. cierrot suddoides, angrende begrcrde sine
Synder.
Gädadet, v. cont. (gattat) suppoenitet, saa
fmaat angre, fortryde.
Gadakættai, 1) m/’. verb. (gattet) uden at
angre. 2) adj. vedf. -kættes, uangret,
angerlos; gactakættes suddok sei læk an
dagassi addemest, Synder, man ei har
angret, kunne ikke tilgives ; dam asest, dam
ase harrai gadakættai aigom læt, i den
Sag uti jeg nære angerlj^s.
Gadakættaivuotta, -vuoda, s. (gadakættai)
niftil poenitentiae, den Tilstand ikke at have
angret, äfngcrlp§l)eb.
Gadaldak, s. cauda piscis, Fisiehale paa
store Fiste.
Gädas, adj. (gattat) incidus, avindsyg, mis
undelig, nibff; olbmuk lokkik du gädasen,
man anser dig for mi§unbelig.
Gadasdakkés 1. -stakkés, adj. (gadastet)
ad invidiam propensus, tilbsielig tit Mis’
undelse.
Gädastallalas, adj. — gadasdakkés.
Gädastallat, -stalam, v. cont. (gadastet)
holde paa, blive ved at misunde.
Gädastämus, -stebmusa, s. (gadastet) noget,
som kan misundes nogen.
Gädastatte, adj. (gadastet) invidendus, som
kan Ⱦre Gjenstand for Misundelse.
Gädastet, v. a. invidere, misunde; ik galga
gadastet 1. gädacastet mußt dam, du stal
ikke misunde mig det.
Gädasvuotta, -vuoda, s. (gadas) s. invidia,
Avind, Avindsyge, Misundelse; gadasvuoda
adnet guoibniasis, bære Avind til sin Nwste.
Gadatatte, . ach. (gattat) forn kan angres,
mulig at angre, som bor angres.
Qäckatet /a<?i. bringe til at angre.
gaa og krympe fig, gaa i en fammen
krympet Stilling; en
syg Ren gaar sammenkrympet.
Gädacastet, v. a. = gädastet, misundc;
gädacastet ovtastgen maidegen, misunbe
en noget.
Gädne, gane, s. (jfr. ganas) — gälbma
gadne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
