Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gagga. 188 Gaiba.
at staa op!
i veltl han strcevcr med at
komme op, men endnu er han ikte kommen op.
Gaggasattet, v. fart. (gaggaset) bringe til
at ftaa op; go ravkkim du bajas, de gag
gasattim du bajas, da jeg sagde, dv ffulbe
staa op, bragte jeg big til at ftaa op’, i læm
gaggasattamest, han var ikle at bringe, for
maa til at staa op,
Gaggaset, v. n. (gaggat) surgere, nauseare,
reise fig op, vcrlte sig op (naar det salder
tungt), faa Kvalme; gaggasim æska bajas,
jeg stod nylig op; Fo muttom oaÆdemen
læ, de ravkam: gaggas dal bajas! naar
nogen sovcr, da siger jeg: staa nu op!
vaibmo gaggasi, Hicertet loftede sig (jeg fik
Kvalme af Mad eller Drikke),
Gaggasmet, v. n. = gaggaiduwat, faa, for
synes med Hjcelp, ’Sjenere.
Gaggasmuvvat, -muvam, v. n. = gaggasmet.
Gaggat, gagarn, v. a. n. 1) effringere, tollere,
bryde op, loste! gaggat bajas stuora gædge
ædnamest, bryde op en stor Sten af lorden!
i dat gædge du gaggamin gaggujuwu, den
Sten lpftes ilke ved dine Krcrfter, Anstrcrn
gelfer; vaibmo gagga, Mayen brcekker op,
brakker fig; appar 0110 vidne vaiino gagga,
altfor megen Vin bryder Mayen. 2) niti,
eldborare, anftrænge sig, ftræbe; gagasim,
go buvtasim, jeg skulde nok anstrenge mig,
naar jeg kunde! de mi luökkai gagaimek,
ba arbeibebe vi os op paa Bakken! im oaine
sin varrai gaggamen, jeg fer dem ikke stige
op paa Bjerget! gagakættai ik don buvte
dam dakkat, üben at anftrænge big, üben
Zlnstrcengelse formaar bu ikke at gjøre det.
v./tts/. beroue Kagger!
Gagge, s. verb. (gaggat) i) En, forn bryder
op, Opbrtjber; gæetge-gagge, Stenbryder.
2) Tjener, Hjcelper, Haandlanger! gaggid
don bælkak, bu ffjcclber dem, som hjcelper
big; dusse golm læk gagge-manak, kuns
tre Bfirn kan vcere til Hjcrlp; dokkisi gaggen,
han skulde ücere tjenlig til Hjcrlp,
Gaggés-lundulas, adj. (gaggad) ftipfinbet;
gagges-lundulas, gutte vuöstai C110350 alo,
stivsindet, som altid ftaar mod,
Gaggetuttet, v. fart. (gagge) berMe Sjenere,
Hjcelp.
Gaggetuvvat, -tuvam, v. subj. (gagge) blive
berovet Sjenere, Hjcelp, blive uden ’Sjenere.
Gaggetæbme, -tærne, adj. vedf. -tés, (gagge)
som er uden Sjenere, üben Hjcrlp.
Gagge-vanesvuotta, s. Mangel paa Sjenere.
Gaggo, 9290, .5-. rotur, vires, Styrke, Kraft,
2(nftrængelfe; i dat din gagoi bokte sadda,
bet ster ikke ved eders Krcefter,
Gaggot, v. n. Sy. servire, tjene, nære i
Tjeneste.
Gagja, n. propr. fern. Kaja.
Gägja, gäja, s. (gägjat) strepitus, Stoi, Larm.
Gägjai, adj. vedf. gägjas, (gagja) som ftoier
meget.
Gägjalas, adj. (gägja) tilboielig til at [tüte,
at tale med hoi Stemme,
Gagjalet, v. a. (min. us.j tven, stibvemre,
crime, vcrrge, afl)joelpe; i goabbage læk
dam made, go guoimes gagjal, ingen as
de to er saa pas, at den ene kan hjcelpe den
anden.
Gagjalus, s. (min. us.) defensio, tutela, Sße^
ffjærmclfc.
Gagjalægje, s. defensor, tutor. Bestjcermer,
SBærgc; ristvanhemak læk vuostas gagja
lægjek manaidi, Fadderne crc be forste
Vcerger for Bornene,
Gagjanes, s. Sy. = gägja.
Gägjat, gäjam, v. n. resonare, give Gjenlyd,
Gägjat, gäjam, y. n. strepere, crepare, give
Lyd, ftoie, larme; gullim jiena gagjamen,
jeg Horte en hoi Stemme! manak gagjek,
Bornene larme.
>/, /s>)?, Kaja,
?/. i Hast redde,
srelse, hjcrlpe.
-MUS2, .3, Nog?t, syM stal
reddes, noget at redde.
Gagjomættom, adj. (gagjot) som itke kan
reddes, urebbelig.
Gagjot, gajom, v. a. eripere, llberare. ser
vare, redde, fri, udfri, frelfe, hjcelpe, bjerge;
ilia gagjum hæggam su giedast erit, det
var neppe, at jeg rebbebe mit Liv for ham;
sielost hævatusast gagjot, redde sin Sjcrf
fra Fordcrrvelse! i læk gagjomest, han staar
ikke til at redde.
Gagjujubme, -jume, s. verb. pass. (gagjot)
Redning,
Gagjus, n. propr. fern. dem. lille, fjære Kaja.
Gägäset, v. tard. (gäkkat) nygge, gnave
langsomt.
l’./c<s’/, 1) lade nygge, gnave.
2) slide sig frem,
Talle, haard Mflg as Nen, Ged
etc, (jfr. haksa).
Gagerdet, r. a. (gager) kaste Talle,
Gägestet, v. dem. (gäkkat) nygge, gnave lidt.
Gägodet, v. cont. (gäkkot) holde paa at
harke op,
Gägotet, r. fart. (gakkot) faa til, bringe til
at harke op,
Gahan, s. = gakan.
Gaibadus, ,3, (gaibedet) postiüatio, jlagitatio,
Fordring, Krav! gaibadusatåga, fordrings
fri! gaibadusaid adne, forbringéfulb; dalas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
