Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
Gräit.
Gäit 1. gäik, adv. et adj. aller, alle; gait
buöremus, allerbedst; gaikat dotte, alle kom.
gaittag, s. i den Stil
ling at man vender pinene bort, eller til en
anden Kant og ikke ser, hvad nogen gjor.
Gaita, s. exterior et durior pars ligni,
Gjeite, Aderved.
Gaitaget, v. subj. (gaitta) = gaitaiduvvat.
Gaitaiduvvat, -duvam, v. subj. (gaittai) bitne
skurvet.
Gaitatuttet, v. fact. (gaitatuvvat) befri for
©fab, Skurv.
Gaitatuvvat, -tuvam, v. subj. (gaitatæbme)
blive fri for ©lab, Skurv.
Gaitatæbme, -tærne, adj. vedf, -te» (gaitta).
fkabfri, sturvfri.
Gaitén, adj. et adv. (Fait) omnis, omnino,
alle, al, ganske; vuorrastuvap gaitéu, vi
tomme alle i Forlegenhed ; uogai Saiten
«9,006, det er forbi med alt Vand; son gai
ten læ oaidnam, han har feet alt; gaitén,
gudek læk læmas, alle, alt, forn har vceret.
Gaitta, gaita, s. scabies, Skab, Skurv; gaitta
oaivve, Skurveftolt.
Gaittai, adj. vedf. -ttas (gaitta) skurvet.
Gaicadet, v. a. — gaiccelet.
Gaicca, gaica, s. capra, Ged.
Gaicca-bodnet, s. et Slags Flyndre,
Gaiccadak, -daga, ,5. (gaicca) Gedeftind.
Gaicca-guörmat , .3. Pleuronedes microce
plialus.
Gaicca-skalcco, s. concha, Kraakefijcel.
Gaiccat, gaicam, v. a. (min. us.) juvare,
hjcelpe.
Gaicca-civgga, s. (gaicca) haedus, Gedekid.
Gaiccelet, v. dem. (min. us.) (gaiccat) ser
vare, bevare; ibmel læ gaiccelam, åtte i
mikkege læ saddam, Gud har bevaret,
vogtet, saa at intet er indtruffet.
Gaivalak, -laga, 5. locus cavus et asper in
via, Stop paa en Kj^revei.
Gaivastet, v. dem. (gaivvot) capessere, cap
tare, rapse til fig, tage, nappe i en enkelt
Gang; pænna aldsim gaivastam, jeg tager
Pennen til mig; hærgge gaivast corvin,
Nencn risper med tornene.
Gaivetet, v. n. offendere. stode imob, fomme
imob noget.
Gaivon, gaivvon, s. (gaivvot) — skarban.
Gaivuodna, nom.propr. /ac.Kaafjord i Tromsø
Amt.
6.35<?) stelle, sysle, foretage et og andet.
gaivo, gravet dyb
(hvoraf der Heises Vand op; forskjel
lig fra Fordybning i lorden eller
Hul i Isen, hvoraf man kan ose op).
«A. (om Hornkvceg) til-
Gäkka,
boielig til at rispe eller rive med Hornene,
tilboielig til at slåa Hornene i Veiret.
Gaivvot, gaivom, v. a. jactare (cornua) slåa
i leiret med noget, flænge med §ornene,
slåa vildt om sig (jfr. faippot); go olmus
caccai læ saddam ja bajas geiggijuvvum
gietta gaivvo, naar En er falden i Vandet
og den oprafte Haand bevoeger fig ; valde
dam muora erit manast, amas muodoi
njeiga gaivvot, tag Stuften fra Barnet, at
det ikke skal slåa nogen i Ansigtet,
Gäjäd, v. a. R. = gaccät, fpprge.
Gäjaidet, v. co«/. (gägjat) gjenltjbe ofte, (ænge.
Gajalget, v. n. hebescere, torpescere, blive
sorstyrret, fløt) og sandseslfis, sindssvag: go
gukka goeca, de gajalga, naar man vaager
længe, bliver man sandseslM.
Gäjanas, s. (gägjat) eclio, sonus redditus,
Gjenlyd, Ekko; gajanas-bakte, Klippe, som
giver Gjenlyd,
kratet, v. fad. (gägjat) lade give Lyd, stoie,
larme.
Gäjatet, v. fact- (gägjat) lade gjenlyde, faa
til at give Gjenlyd,
Gajeg, s. mergus, fulica, Maage.
Gäjetet, v. mom. (gägjot) gjenlyde sn Gang.
Gajjalas 1. gajjan, adj. vedf. ganane» —
gagjalas.
Gajodämus, -debmusa, s. = gagjomus.
Gajodet, v. a. co/?/, (gagjot) arbeide paa at
redde.
Gajokættai, 1) c«)’. v. (gagjot) üben at redde.
2) adj. vedf. -kættes, ureddet.
Gajoset, v. n. Sy. blive rebbet.
Gajostet, v. dem. (gagjot) som snareste redde,
Gajotak, -tåga, s. H’v. (gagjot) lenimentum,
Lindring.
Gajotatte, adj. (gajotet) font kan reddes,
reddelig.
(Fagtet, v. fad. (gagjot) 1) labe redde. 2)
lade sig redde, kunne reddes.
Gakan 1. gahan, gåtana, 5. parvus gJo
bulus farinae in pulte, Klump i ©rob el.
Velling (jfr. spoadne).
Gakka, .3. (diaJ.) minister, Tjener.
Gäkka, gäka, s. (AU. gäkkay pupiTla, Zie
sten, den runde Kugle som bliver igjen, naar
Fiskeoiet koges; luoddogoatta gäkka, go
gukka gæcam, begt)nber at vcrrke, naar
jeg lcenge betragter noget; go gäkak læk
lasses, naar jZieftcnene crc friske.
Gäkka, adj. vedf. gäkka, baTbus, stam; gäkka
manna, stammende Barn; son læ gäkka,
han stammer; læt gäkkast, stamme.
Gäkkadet, v. n. = gäkkat.
Gäkkagoattet, -goadam, v. inch. (gäkkat)
begynde at stamme.
Gäkkalagas, adj. (gäkka) lidt stam.
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
