Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galdo.
olgis gietta galnai, den hoire Haand bleu
foleslos; galdnam læ gietta, Haanden er
üben Folelse; calmek galdne, pinene brast,
2) apoplexia affici, faa Slag, Slagtilfcrlde,
Galdok, galddoka, .9. (galddit) castratus,
©ilbing.
Gale, adv. [gallet), imbenbv; eace gale
manaimek, vi uabebe gjennem Raubet.
Galen, adj. vedf, galenes, amens, gal.
Gales, gailasa, s. sener, Ml, gammel Mand;
cappis gales, den £nbe.
Gales-dolla, .5. fulgor nocturnus maris,
Morild (= gallagas-dolla).
Gales-madda, 5. = Sv. kales-maddek.
Galestet, v. dem. (gallet) vade en enkelt
Gang, lidt,
kaletatte, tts//, som kan vadeö,
vadelig,
Galetet, v. fad. (gallet) lade vade,
Galécak, s. plur. (galis) J(rgtefotf.
Gälgadet, v. co)//. (galggat) 1) ucdblive at
greie, udfore, 2) æranides I. mokkides
gälgadet, gjøre fit Behov,
Gälgadämus, -debmusa, ,5, galggat) noget
at greie, udfore,
Galgakættai, 1) rar. verb. ’galggat) uden
at greie, übrebe, udfore, 2) adj. vedf,
-kættes, uforrettet.
Galgakættai, car. v. (galggat) uden at stulle.
Galgalas, -laZa, adj. (galgga) som har <Bl\h
kelse, Fcerdighed, -!Lvne, anselig; cabba gal
galas, som har en smuk Tlikkelse, et smukt
Übfeenbe, Udvortes,
Gälgam, gälggama, s. (galggat) 1) pecten,
grov Kam, Greiekam (cokkom, Finkam);
luoika munji galggama, laan mig en Kam,
2) = regamba, Greiekam (paa Vceven), som
tages bort igjen, naar Traadene er komne i
nisak.
Galgamus, -musa, s. (galggat) noget, som
skal gjores,
Gälgastet, v. dem. (galggat) greie, rede lidt,
Gälgasuttet, v. fad. fgalggatj lade übüifle sig,
Galgasuwat, -suvam, v. subj. — gälgganet.
Gälgatatte, adj. (galggat) som er vcrrd at
gjpre, at übføre.
Gälgatet, v. fad. (galggat) 1) lade greie,
rede, udfore, 2) funne greies, übføreS.
Galgatuttet, v. fad. (galgatuvvat) gjpre uan=
feelig, uduelig, berove Anfeelfen.
Galgatuvvat, -tuvam, v. subj. (galgatæbme)
blive uanfceltg, übuelig.
Galgatæbme, -tærne, adj. vedf. -te» (galgga)
uanfeelig, übuelig.
Galgga, galga, s. 1) habitus, /s/c/s,?. Skik^
kelse, Anseelse; galgast ja hamest, i Skik
kelse og Übfeenbe; duva galgast, i en 2)ueö
Stikkelse. 2) facultas, Fcrrdighed, Mvne til
at übføre noget.
Gali.
Galggalästet, v. dem. (galggat) tilfredsstille
übt; arje gälggalästam, go 0110 im liggod,
jeg tilfredsstiller Segjcercf lidt, da jeg ikke
fan äffe meget.
Galggalet, v. subü. (galggat) hurtigt greie,
rede, udfore; «o i hapet galggalet lavce
erii coarve aide, naar man ikke faar Tid til
at faa Tommen løa fra Hornet; arjes galg
galet, tilfredsstille sin Ättraa,
Gälggam, .3. (galggat) Udvikling, Udrcdning.
Gälggamus, -musa, .$. = gälgadämus, noget
at greie, udföre etc.
Gälgganet, v. n. (galggat) = galgasuwat,
grete§, redes, udredes, klares, renfe§, udvik
les, udvikle fig, udfoldes, udfolde fig, rette
sig op ; banid soallo, vai galgganek banek,
han stangerT cenderne, for at Tcrnderne Hülle
renses.
Galgganæbme, -næme, s. (galggat)Ubntf(ing.
Galggat, v. a. expedire, explicare, solvere,
greie, rede, übrebe, udfore, klare, lose (en
Änube), udvikle, übfolbe; airoin flaga galg
gat, mi darvvanam læi, mcd Aaren vikle
plaget lost, font var bleuet hängende fast;
galggat vuovtaid galggamin, greie Haaret
mcd en Kam; galggat cuolma, greie, lose
en Knude; galggat Lore, greie en Floke;
galggat mokke, udfore et Mrinde; lædcte
gälgga jecas urbest, Blomsten udvikler sig
af Knoppen,
Galggat, gälgam, v. n. deljere, necesse esse.
skulle; galgasim go bæsasim, jeg skulde,
naar jeg kunde komme til; gulakgo? manne
im gälga gullat? horer bu? hvorfor fkal
jeg ikke tjøre? dat læi nuft go gälgai, det
var tilpas; mikkege dakkujuvvut gälgga,
ber er noget i ©jære.
Galggat, gälgam, r. a. (dial.) = Sy. kalket.
Gälggit, gälggim, r. a. = galggat.
Galggo, galgo, s. anus, vetula, Kjcrrring;
golgolas galggo, 9ienbefjærring.
Galggidet, r. cont. (gälggit) soge at greie,
rense.
Gälgos, gälggosa, adj. expeditus, grei (f,
Elf. et Garn).
Galis, gallica, adj. conjugialis, hvad der
horer til LEgteskab, crgteskabelig ; galis ga
skavuoctast, i det ægteffaoelige Forhold.
Galis-guimis, -guimica, ,5, eonjux, conjuges,
M-gtefcelle, Mgtefolk, Mgtepar.
Galis-guoibme, .9. eonjux. Wgtcfcrlle, 2Ggte=
mage.
Galis-guoibmevuotta,.9. = galisvuotta, i(!gtc=
stab.
Galis-guoimastallat, -stalam, v. imit. (galis)
1) opfore fig mod l)inanben som Mgtefolk,
2) leve sammen som iGgtefolf i Konkubinat
(om ugifte) = galicastalet.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
