Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gärdde.
©jærbe; jfr. aidde, skraatliggende Gjcerde
om Eng, Siger); gardde-muoräk, Gjcerdc
fang. 2) hortus, Have, jfr. garden.
Gärdde, s. (dicd.) impetigo, Ningorm.
Gärddet, gärdam, v. a. 1) carpere, legere,
rapse fammert Smaabrcrnde eller Smaagrces,
hvor der er übet af samme, og hvor det er
brysomt, hugge slurvet, som mcd fløt) £2r.e;
muoraid gärddet vadna baikest, rapse Trceer
paa et træløft Sted; rasid gärddet gæitgge
gaskain, rapse ©rceg meUem Stenene (jfr. gar
hedet).
Garddoi, s. (dicd.) Allat. af et übrugeligt
garddo; qualitas, man garddoi lægga, af
hvad Bestaffenhed det monne nære; stuöres
garddoi = stuöreslagan, temmeltg stor.
Garddolet, v. subit. dem. (garddot) hurtigt
gjcerde etc.
Garddomus, -musa, s. (garddot) 1) noget
at omgjcerbe. 2) noget at fcette Snarer efter.
Garddot, gardom, v. a. (gardde) 1) sepire
sepe muntre, lagueos ponere, gjærbe, ctf=
gjærbe, fcette Snarer for Ryper.
Gardem, garddema, s. domus, villa, stor
©aarb, Hus,
Garden, garddena, s’. villa, praedium, fun
dus, ©aarb (indbefatter saavel Jord som
Huse).
Gärdestet, v. dem. (gärddet) = garhestet.
Gärdnai, adj. vedf. gårånas,morosus,t>xanUn,
grætten (= garssai).
Gärdnasmuttet, v. fad. (gardnasmuwat)
gjore vranten.
Gardnasmuwat, -muvam, v. subj. (gärdnai)
blive vranten.
Gardnastallat, -stalam, v. imit. (gärdnai)
vise sig vranten,
barane, ,3, proxima liamo pars lineaepisca
toriae, Fortom, Forsyn, Seitpm (— oar
studdo).
Gardnek 1. -net, -ka, adj. vedf. -kis, asper,
acerbus, morosus, som er haard mod sine
Egne i Ord og Adfcerd,
Gardnekvuotta, -vuoda, s. (gardnek) Haard
hed, Vrantenhed,
Gärdnjel, ,3, se gärnjel.
eintalet, v. co«/, (gärdnjelastet) ved’
blivende ftptte fig paa Sllbuen.
Gärdnjelastet, v. n. (gärnjel) stotte sig paa
Albuen.
Gardodet, r. 50///, (garddot) holde paa mcd
at gjærbe.
Gardostet, v. a. (garddot) scette Gjcerder,
gjcerde, indelukke, beleire,
Gardotallat, -talam, v. neutr. pass. (gar
dotet) blive indesluttet, omringet, indgjcrrdet,
(träntet, v. fad. (garddot) ’ 1) lade inb=
gjcerde. 2) funne indgjcerdes.
Gar33u, -r3u, ,3. (dial.) — garceo, Troug,
Gargo.
Gargasmästet, v, dem. (gargasmet) = gar-
Gargasmattet, -mattam, v. fad. (gargas
w et) gjore trangere.
(-arz2smet, v. comp. (gaigge) blive trangere.
OarZ2smustet, v. dem. (gargasmuvvat) blivc
lidt trangere,
Gargasmuvvat, -muvam, v. subj. = gar
jasmet.
Gargaset, v. aestim. anse for trang,
for altfor trang,
Garnet, adv. trangt.
Gargåat, v. a. (obsol.J recondere,
gjemme.
Gar3"3e (al. garcce) adj. vedf. garzez, an
gustus, trang, snceuer, knap (om Rum, Tid
og i overfprt Betydning, jfr. baske); uksa læ
baske, ja gæidno læ Matth. 7, 14;
aigge læ dastmaijas 1 Gor. 7, 29;
garges oaidno ja garges rasetes baikke, en
indskrcenket Udsigt og en indskrcenket, trang
grcesbar Plads; garges vaimok lei dieite
æccet æige oskot, sncevre Hjerter vide
huerken at elske eller tro; gargge vaimost,
snceverhjertet; garges sagje, Snæoring; gar
gebun dakkat biktas, lcegge en Klcedning
ind; ik ole, gargge læ aigge, bu vinder
ikke frem, Tid"en er !nap; garges aigek,
trange Tider; garjgelundulas, garggevai
mosas, snceverhjertet, tranghjertet.
Gar33evuotta, -vuoda, s. Sncever
hed, Tranghed; garggevuotta min luon
dost, raimost, vor Snceverhjertethed.
Gar33olet, v. subit. (garggot) i Hast inb-
snceures,
gargom, v. n. (gargge) blive trang,
sncever, indknibes,indskrcenkes; baikke,viesso
ajjpar garggom læ munji, Siedet, Huset
er bleuet mig altfor trangt, indknebet; aigge
gargoi, %ihm Bleu knap,
Gar33odallat, -dalam, v. fr. (garggodet)
gjøre trang (om flere Obj.).
Garggodämus, -debmusa s. (garggodet) noget
som skal gjores trangere, sncevrere.
v. dem. (garggodet) gjore lidt
trangere.
Garågodet, v. a. (garggot) gjpre trang,
trangere, knap, knappere, indknibe, inbffrænfe;
i mikkege garggod, intet indskrcenker; nubbe
garggod saje nubbai, den ene inbffrænfer
Pladsen for den anden; biktas gai-ggodet,
lægge ind en Klcedning,
Garågodkættai, 1) car. v. (garggodet) üben
at indfkrcenke, indsncevre. 2) adj. oebf.
-kættes, uinbffrænfet, uindknebet.
1) car. v. (garggot) uden at inb
fkrcentes. 2) adj. vedf, -kættes, uinbffrænfet.
v. comp. dem. (garggot) blive
lidt trangere, sncevrere.
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
