Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garho. 204 Garré.
Garho, s. ordo foeni desecti, nedslaact Hp
reffe, som ligger paa Viarken,
Gäridet, r. n. (gäras) durum sensum prae
bere, f.oles at ucere (jaarb; oactcTem-sagje
gärid juökke saje, Sengen foles haard
overalt.
Garja, s. — garanas.
Garja-batte, s. Echimts, Iglekjcer.
Garja-bierggo, ,3. molles ungulae eguinae
partes quae in cälceando desecantur, bei
Blöde, fomffjæres afHestens Hov vedSkoning,
Garja-biello, .3. Campanula rotundifölia, L.
üßlaafloffe.
Garja-manno, s. — vuoras-manno, Aprüis,
April Maaned.
Garja-muörje, 5. Vaccinium uliginosum, L.
Jblüffebar.
Garjel, -la, s. Carelius, Karel,
Garjelas, -IaZI, adj. (garjel) tarelst, Karel,
Gärjestet, v. a. (dial.) slåa saa der bliver
Stnbe ester,
Garjodet, v. a. = gærjodet.
Garjotallat, v. a. — girjotallat.
Gärka, ,3. — gotka.
Gär-män, s. (dial.) Mandfolk,
Garmodet, v. a. auferre, tage bort, jra; gar
modam daid erit dolla-gaddest, amasek
Quöllet, jeg tager dem bort fra Ilden, at
be ei slulle brænbes.
Garnas, -sa 1. garanas, s. tabula lignea ad
turfam tecti fidciendam. SSinbfjæl eller
Vord, som siotter horoen paa Taget (ogsaa:
bilgga-fiello).
Garnjel 1. garrijel, gardnjela, .3. cubitum,
Albue; mieiggat garnjel-bæle alde, statte
sig paa den ene Albue.
Garon, garrona, s. fibida, riodus, Hcempe.
Garonastet, v. a. (garon) fætie Hcempe paa.
Gärostuvvat, -stuvam, v. n. = garrot.
Gäros 1. gärus, -ruca, s. dem. (gärro) üben Ed.
Garotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (gärro)
forn ikte er slem tit at bande,
Garpadak, -daga,s. bacca immaturafåcexlaxt.
Garpe, ,3, — gampe.
Garpcs, -peca, s. (dial.) = garpadak.
Garpetet, v. a. cito irasci, blive braafint.
Garppa, garpa, .3. (dial.) Fladbrod.
Gärppot, gärpom, v. n. ücere usto paa Grund
af Harme,
Garppot, garpom, v. a. — garbbat, skarbat,
tradse,
Gärra, gära, ,3, Carmen, Karde,
Gärra, gära, ,3. puta men. erus/a. cortex,
©fal, Skorpe, Bark; monne-gärra, 2@ggeffal;
m uörj e-gärra , Særffal.
Gärradakkes, -dakkas, adj. (gärradet) fom
ojerne gjor haard, ftræng.
Gärradaliamus, -musa, s. (gärradallat) —
gärradämus.
Gärradallat, -dalam, r. co/?/. (gärradet) neb
blivenbe ajorc Ijaarb, streng,
Gärradämus, -debmusa, s. (gärradet) noget,
som kan eller fiol gjpreå haardt.
Gärradästet, y. Æem. (gärradet) gjøre lidt
l)aarb, haardere,
Gärradet, 7’, a. (gärrat) cdurare, öbdurare,
gjøre [jaarb, haardere osu,
Garradkættai, car. verb. (gärradet) uden at
gjøre haard,
Garragest, adv. fe gåra.
Gärrai, «l?/, uebf. cärras, (gärra) som har
meget ©fal.
Gärralak, -lag.a, s. ©nerling (et Toug slettet
sammen as gamlelßiner, ber lægges tredobbelt).
Gärralas, adj. (gärrat) tilboielig til at blive
haard.
Gärralet, v. subit. dem. (gärrat) blive lidt
haard.
Gärralet, v. subit. dem. (gärrat) i Hast karte,
binde.
Gärralundulas, adj. fe gäras.
Gärramus, -sa, s. (garrat) noget at farfe, binde,
Garramættom, adj. (gärrat) som ikke kan büt>e
haard.
Gärrasekt, adv. (dial.) = gärraset.
Garraset, v. n. (dial.) == garddaset.
Gärraset, adv. (gäras) duriter, rigide, rjaarbt,
ftrængt, üblidt, alvorligt, heftigt 1 don gal
gak gärrasabbuSet mænnodet, du stal gaa
lidt strengere tilvcerts ; olmus i galga sudnji
dam nuft gärraset logatallat, man sial iffe
tilregne ham det saa neie; valdi su gärrasi
vuullai, han tog ham mcd Stramghed,
Gärrat, gärarn, v. n. (gäras) indurescere,
rigescere, blive I)aarb, haardere, ftræng;
buogo gärai, Svulsten bleu Ijaarb; de gä
rai vaibmo, Hjertet blcv haardt: buolas
gärra, Kulden bliver ftræng, strengere! gär
rim su bagjeli, jeg gik haardt ind paa ham,
jeg bleu ftrængere, alvorligere mob ham; go
gärra munji, de fertim vuöllanet, naar
han gaar haardt paa, ba maa jeg give mig;
gärai fastain biegga, vuoisatak, Vinden,
Stinget bleu igjen stärkere.
Gärrat, gärarn, v. a. constringere, adstr’nt
(jere, farte, binde, [nøre säst ned i Slcrde,
Sugge, surre; manna læ garrujuvvum gæt
kam 8183, Barmet er indsnuret i Suggen.
Garrat, gararn, v. 11. (obsol.) extrem Union
pilorum a mitterc, miste det yderste af Haa
ren e (om Nenen),
Garre, gare, ,3, alveus, patina, Fad, Troug.
Gärre, gare, adj. angustus, smal,
(-Irrem, -rna, s. crapula, ebrietas, 3lus;
son læ garremin, han er fuld; saddat
garremidi, blive fuld; garrém-olmus, et
sulot Menneske; gavrémest læt, Dære be
rufet; jukkat jeeas garremidi, drikke sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
