- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
205

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Garssa.
Garré. 205
1
fuld; uccanas garrémidi jecas jukkat, tage
sig en Taar over Torsten; garrem-dille,
Fuldstab; garrém-sagaid færtte rasledet
eieIgos oaivest, Fyldesnak faar man svare
for, naar man er æbru.
Garrémas, -maga, adj. dem. (garrém) lidt
berufet; 2.0 sadda garremagaidi, naar man
faar lidt i Hovedet.
Garréstet, v. mom. (garrit) én Gang trænge
sig igjennem; ferti garréstet vasalagai cada,
han maotte mcd en Gang trænge sig igjen
nem $tenberne.
Garrétuvvat, -tuvam, v. subj. (garrém) blive
drukken.
Gärridet, v. cont. (garrit) holde paa at kare.
Garrijakkes, -jakkas, adj. (gärrit) paotrcen=
aende, nærgaaenbe.
Gärril, adj. vedf. -rrilis, (gärrat) tilboielig
til at blive haard (= garris).
Gärrimus, -musa, s. (garrit) noget at kare.
Garris, adj. (gärrat) = garril.
Gärristallat, -stalam, v. a. røre lofclig ved.
Gärristet, v. dem. (gärrit) 1) kare lidt. 2)
rprc lidt ved.
Gärrit, gärrim, gärrijim, v. a. kare, rage
(Ho); ulloid gärrit, fare 111 b (jfr. dagjit).
Gärrit 1. gärrit, gärrim, gärrijim, v. n. in
vadere, irrumpere, se hitrudere, trænge ind
paa, ind i, bryde fig frem; olbmui gaskal,
cada garrit, trænge fig ind imellem, igjennom
Mennestene; manne gärrik mv ala? hvorfor
traniger bu dig ind paa mig? gärrit vieso
sisa, trænge ind i et Hus.
Gärrit, v. a. (didl.) (garra) — garvetet.
Gärrit, -rika, s. nuda montis pars, nøgent,
aabent Sted paa Hoifjeldet, hvor intet vokser.
Gärritaddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, v.
cont. (gärrit) holde paa at Irænge fig frem;
allet gärritala nu girko sisa, mutto man
net sivo, trænger eder ikke saaledes ind i
Kirken, men gaar sommeligt,
Gärritatte, adj. (gärrit) som kan kares,
Gärritet, v. fad. (gärrit) lade kare.
Gärritet, v. fad. (garrit) lade trænge frem,
lade trænge fig ind.
Gärro, gäro, ,3. imprecatio, exsecratio, Ban
den, Forbandelfe 1 gärro-sane muo vuöstai
eelki, han bandte mod mig.
Gärrodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (gärrodet) bande ofte; læm hæittam
bælkkema ja gärrodallairia, jeg har aflagt
Skjcelden og Banden.
Gärrodakkes, -dakkas, adj. (garrodet) til
boieUg til at bande.
Gärrodallalas, adj. (gärrodallat) som ofte
bander.
Gärrodämus, -debmusa, s. (gärrodet) noget
at bande over.
Gärrodet, v. a. (gärro) diras imprecari, exse
crari, maledicere, bande, bandlyse, forbande.
Gärrodet, v. fad. (garrot) trænge paa, faa,
bcuceae, overtale tit; im mon garrod su
lokkar, jeg faar ham ille til at Icefe.
GarroduSj -dusa, .5. (gärrodet) — garrotus,
Forband elfe.
Gärroi 1. gärroi, adj. vcds, gärros og gär
rojes, (garro) som ofte bander, ttlbpieltg til
at bandet — Comp. garrob. — Superl.
garromus.
Gärroivuotta , -vuoda, s. (gärroi) T’lbpie-
lighed til at bande.
Garrojakkes, -jakkas, adj. = gärroi.
Gärrot, gärom, v. n. movert, cedere, dbedire,
öbsequi, labe sig beoæge, give efter, give fig,
adlyde, lystre; lei-tim du oudast garrot, for
big maa jeg give mig og gaa min Vei; gag
gares manna i garo risse oudastge barg
gat, et gjenftribtgt Barn faar man ei en
gang mcd Ris til at arbeide; i garrom, Fo
hastim, han adlod Me, ba jeg opforbrebe
ham; i gärrom deiki, han lob sig ikke be
uæge til at komme hid; galle son garoi
danssit, mutto i songe mattam, han var
nok villig til at danse, men han kunde ikke
(jfr. baittut).
Gärrotus, -sa, s. (gärrodet) exsecratio, For
bandelse; gärrotusa vuollai gulatet, band-
lyse-
Garsadet, v. cont. (garssat) holde paa at rydde,
kappe etc.
ffjænbe paa.
Garsastet, v. n. (garssat) irruere, fare, storme,
rufe ind paa; gænge ala g., fare paa nogen.
Garsatak, -tåga, s. (garssat) 1) ryddet Sted,
Jord. 2) plur. garsatagak, Nskuistninger,
det afkappede,
Garsatet, v. fad. (garssat) lade rydde, kappe.
Garssa, garsa, s. = garceo.
Gärssai, adj. vedf. gärssas, (gärssit) —
gardnai.
Gärssaivuotta, -vuoda, ,3. (gärssai) Vran-
tenhed (= gärdnekvuotta).
Garssalet, v. suhit. dem. (garssat) rydde,
kappe lidt i Hast,
Garssamus, -musa, ,3. (garssat) noget at
rydde, kappe.
Garssat, garsam (al. garssit) v. a. 1) ampu
tare, praecklere, kappe, afkappe; gierragid
garssat vai suokkadabbun saddek muorak,
tappe Toppene, forat Trceerne kunne vokfe
desto tykkere; muoraid garssat, afhugge Trce
eme§ ©rene, jcrvne Trcrerne. 2) purgare,
rydde; giddid, gæino garssat muorai
siste, rydde Engflaatter, Vei i Skoven. 3)
irruere, storme paa (out Krigsfolks bryde
sig frem (gjennem Folk, Smaastov); itten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free