Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gäske 210 Gasta,
Gäsket, v. a. carpere, decerpere, plukke, ribbe,
pille, afpluffe, afpille; dolgid g. plukke, ribbe
Fjcrr; mattajægjek ribme »asket gordne
oivid, Matth, 12, 1,
Gäsket, v. a. mordere, rodere, bide, gnave;
gaskam gulid, jeg gnavcr paa Fift; g. banid,
fkjcere Tcender (jfr. soppar).
Gäsketatte, adj. (gäsket) forn fan plukkes,
ribbes.
Gasketet, r. n. (dial.) prölribi, falbe forover,
Gasketet, v. fad. (gäsket) 1) lade plukke,
ribbe, 2) lade fig plukke, kunne pluffe§.
Gasketet, v. fad. (gasket) 1) lade bide,
gnave. 2) lade sig bide, gnave.
Gäski, postp. fe gåska.
Gaskigja, -ija, 5. media nox, Midnat.
Gasko, s. et praep. medium, in medio,
Midte, midt i; gäsko vadnasa, midt i
Banden’, paper raiggani g. Papiret fik Hul
i Midten! gäsko gavpuga, midt i Staden;
son gäsko sin gäskast, ()an stod
midt iblanbt dem i son divoi 811 gasko sin
gaski, han stillede ham midt iblandt dem;
gasko balgga dam gavdnim, mibt paa
Stien fanbt jeg det; bavcas gasko, Smerte
i Maven; gasko-davdda-bavcas, Mavepine
(jfr, guovddo).
Gaskodet, v. a. (gäsko) dispergere. disjicere,
splitte, fplintre; biegga gäskodi vieso, Vin
den fplintrebe Hufet.
Gaskohi, adv. = gäskotagai.
Gäskoi, adv. = gäskotagai.
Gäskolagje, praep). omtrent midt i; gäsko
lagje vieso, omtrent midt i Huset.
Gäskos, -sa, 5. (gäsket) frustum, Mund
bib, Mundsmag, noget at bide paa; adde
munji gaskosa! giv mig en Mundbid!
Gäskotagai, adv. = gaskatagai.
Gasgas, s. (dial.) — gäskas.
Gäsostet, r. dem. (gassot) tykne lidt, blive
lidt tykkere.
Gassa, gåsa, ,5. Kasse,
Gassa-biebmohas, s. egenus, Fattiglem,
Gässag, adj. vedf. gassa, crassus, tyk (ifær
om runde Gjenftande, jfr. assai); gassa öl
mus, et tykt Menneske; gassa vakka, det
tykkeste af Laaret; gassa borgge, August
Maaned; gäsebun jecas dakkat, stoppe
sig ud.
Gässaget, adv. (gassag) tykt.
Gässagvuotta, -vuoda, s. (gassag) Tykhed,
Gassai, adj. vedf. 925325, (gasse) som har
megen 2pbe.
Gåssalet, v. a. (gas) hidfe Hunden en enkelt
Gang paa Dyr,
(-2552in-vuökse, s. Lcengderummet mellem
Tommel- og Pegefinger,
Gasse, s. lac ruhens et quasi sanguine mix
tum, quod partum subsequitur, resina,
Naama’lk, den fprfte Mcelk efter Spaltungen
eller ligefor Kalvingen, Vox, Kvade; bællje
gasse, Øreoog (jfr. gacce).
Gässo, 9250, s. (gässot) erassitudo, £t)ffelfe;
dam gäso, af den Tykkelfe (— asso).
Gassodak, -daga, s. (gässo) Tykkelfe,
Gassodet, v. fad. (gassot) gjore tyk, befuangre.
Gässolet, v. subit. dem. (gassot) tpfne til i
Hast, i Haft blive lidt tykkere.
Gässosas, -sa|a, adj. (gasso) af Tyktelfe font,
faa tnk forn; son læ mv gässosas, rjan er
faa tyk forn jeg.
Gassot, v. n. crassescere, tykne, blive tyk,
treffere (ogfaa om Kvinder); jos muotta gas
sosi, berfom Sneen ffulbe blive tyk, tykkere.
Gåssotallat, -talarn, v. fr. (gässotet) ofte
hidse Hund paa noget.
Gässotet, v. co)?/. (gas) hidfe Hund paa noget.
Gasta, ,5, (gastat) haptismns privatus, Daab,
(Hjemmedaab, modfat rista, Daab i Kirken);
manna i læk læmas ristast ige gastast,
Barnet er Werfen dobt i Kirken eller kjemme.
Gastadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (gastadet) vcede, vande (om flere Obj.).
vaadt Veirlig.
-ä252, ,3. Vcrde, noget
at vcede med.
Gastadet, v. fad. (gastat) vcede, befugte,
vande, dobe; gilvvagid ja liÆid gastadet,
vande ©æb og Blomster.
Gasta-duodastægje, s. DaabZvidne.
Gastakættai, adj. vedf, -kættes, (gasta) som
er uden Daab, übøbt.
Gastalet, v. subit. (gastat) i Hast blive vaad.
Gasta-litto, s. Daabspagt.
Gasta-loppadus, ,5. Daabslc<ftc,
Gasta-loppe, s. DaabZlofte,
s. den, forn forretter Hjemmc
daab.
Gasta-rist-ædne, s. Gudmoder ved Hjemme
baab, den, forn holder Barnet ved Daaben.
Gastas, adj. vedf, gastas, (gastat) madidus,
vaad (jfr. njuoskas, njeeas, sartas, lurva).
Gastasämus, -sebmusa, s. (gastaset) nogen
eller noget at dobe.
Gastasattet, v. fad. (gastaset) lade o^be;
gastasattet jecas, lade fig bpbe; sidast læ
gastasattam manas, han har ladet sit Barn
Ijjemmebpbe.
Gastaset, v. a. (gasta) baptizare, dobe (egtlg.
l)jemmebpbe).
Gastaskættai, 1) s’s/)’, verb. (gastaset) üben
at dobe. 2) adj. vedf. -kættes, übpbt.
Gastasmættom, adj. (gastaset) forn ikke kan
dobes.
Gässanet, v. w.(gässag) = gassot, blive tyk etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
