Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gilga 226 Gilla
Gilgalis, adv. (gilgga) paa Siden; g. gåcåi,
han faldt paa Siden.
Gilgastallat , -stalam, v. recipr. (gilgga)
stubbe sig mcd Siden mob Hinanden."
Gilgga, gilga, s. latus, Siden (om levende
Pcesener); oadÆet olgis bæl’ gilga aide,
sove paa hoire Side,
Gilgga, gilga, adj. = gilggad.
Gilggad, adj. vedf, gilggis 1. gilggades, (gilg
gat) som taber sig, som smitter af.
Gilggat, gilgam, v. n. = gilgadet.
Gilgodet, v. n. — gilgadet.
Gilhadattet, v. fad. (gilhadet) lade fcefte.
Gilhadet, v. a. (Fillue) despondere (sibi ali
quant) foefte (en Bind): bardne gilhada
ja nieidda gilhadatta.
Gilhaidet, v. n. tinnire, klinge (om mindste
Slags Bjcelde) jfr. skilaidet, skuonjaidet,
skilkket.
Gilhaiduvvat, -duvam, v. n. (gilhe) faa mange
$æftegar>er.
Gilhalas, -laga, adj. (gilhe) rig paa $æfte=
gaver; = gilhe-rigges 1. rigges gilhidi.
Gilhan, 5. — Filman 1. gilkka.
Gilhar, s. — gilkan 1. gilkka.
Gilhardattet, v. fact. = gilkotet.
Gilhardet, v. n. = gilhaidet.
Gilhe, s, donum, quo sponsus sponsam do
nat, Fcestegave, Brudegåve, Fcrstepenge.
Gilhedet, v. a. — gilhadet,
Gilhetuvvat, -tuvam, v. subj. (gilhetæbme)
miste Foestegauer.
Gilhetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (gilhe)
som ingen Fcestegauer har faaet.
Giljadet, v. mo,)?, (giljas) en enkelt Gang
hidse Hunde paa noget, brple én Gang.
Giljanas, -nasa, s. (gilljot) clamor (ad
canes incitandos) Strig (for at hidse
Hunde paa).
Giljas, gilljasa, s. = giljanas; son dagai
oalle haikkasid ja gilljasid, han übftpbte
Hujing og Skrig.
Giljatakkés, -takkas, adj. (gilbtet) tilbpte=
lig til at hidse Hunde paa noget.
Giljatet, v. a. (Filhot) holde paa stcerkt at hidse.
Giljodet, v. cont. (gilljot) 1) rugire, straale,
brøle. 2) canes pedetentitn incitare, i Mag
hidse Hunde paa noget.
Giljokættai, car. verb. (gilljot) üben at brple,
uden at hidse.
Giljon, gilljona, s. (gilljot) En, som hidser,
Paahidser.
Giljotet, v. fad. (gilljot) 1) faa til at brøle.
2) lade hidfe Hunde paa noget.
Giljotkættai, car. verb. (gilljot) uden at brple,
üben at hidse Hunde paa.
Gilkadet, v. n. pedetentim procedere, piltre
fmaat afsted, fare fmaat afsted; havskeb
læ ratka corragagain gilkadet go lavce
gæcest laiddit.
Gilkahet, v. n. — gilkatet.
Gilkan, gilkkana, s. = gilhan I. gilhar 1.
gilkka.
Gilkanas, -naza, s. dem. (gilkan) aanste Üben
Bjcclde.
Gilkas, gilkkas, s. tinnitus, klingende Lyd,
Lyd af en Bjcrlde.
Gilkas, adj. tinmdus, klingende.
Gilkatet, v. n. (gilkka) gaa og klinge med
Bj«lde; de gulaimek mi, go unna bilus
gilkaha min jodahak-raige.
(blikka, gilka, s. tintinnabulum, Bjcelde.
Klikket, gilkam, v. n. tinnire, klinge, sige
Hit, UH; unna bilus, mi gilkka, en üben
Sjælbe, font klinger.
Gilkotet, r. fad. frembringe klingende Lyd
= gilhardattet.
Gilkur, gilkkur, 5. paxillus, mi nota incisa
est, Trcrpinde, hvorpaa indsljceres Mcerker for
at erindre noget, Trcemcerke om Halsen paa
Rensdyr, paa Faar og Melscrkke.’
Gilkurastalet, v. fr. (gilkurastet) anbringe
Mcerker (paa flere D6j.).
Gilkurastet, v. ms//-, (gilkur) anbringe Trce
mærle paa noget.
Gillajakkes, -jakkas, adj. (gillat) 1) durus
ad lahorem, som holder godt ud. 2) dili
gens, flink, flittig (— gilli).
Gillam, s. verb. (gillat)Ubl;oIben; dat værded
mættom gillam læi, det var en magelos
Udholden; gitos ædnag vaivestad! galle
dat vaivve læi gillamest, megen %ai for
din Uleilighed! den Meilighed kunde jeg
sagtens taale; gillam lakai, forbrageltg.
Gillamus, -musa, s. dolor, Lidelfe.
Gillamættom, adj. (gillat) ulidelig, utaalelig;
gillamættom gikse, en utaalelig Pinc.
Gillamættomvuotta, -vuoda, s. (gillamæt
tom) Utaalelighed.
(dillar, s. decipnJa, §ælbe; buoida-, sapan
gillar, Hermelinfcelde, Musefcrlde.
Gillarastet, v. a. (gillar) fætte op Fcelder.
Gillasattet, v. fad. (gillaset) snerte lidt.
Gillaset, v. n. 1) attadu ignis aut aestu
antis aquae parumper affici, blive lidt
paavirket, fnertet ved at udscrttes for Ild
cl. i kogende Vand; bierggo, quölle læ
gillasam, Kjstdet, Fisken er halvkogt; monne
læ gillasam, Mgget er bløbfogt. 2) inter
trigine affici, blive såar (om Venene, naar
man gaar), blive hudlos; manna læ gilla
sam, Barnet er hudlost.
Gillastet, v. dem. (gillat) taale, lide lidt,
en üben Stund.
Gillastuvvat, -stuvam, v. subj. (gillat) velle,
dignari, gibe (meb Ncegtelse)! im gillastuva
du hoavre, jeg gider ikke hpre paa dit Vcev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
