Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grovsa. 252 Gubba.
guoimesek, de have spist fra Hinanden (faa
ingen har faaet nok).
Govsatallara, 5. werft, $orbigaaen, Forfordelelse,
Govsatallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
never, pass. (Gokset) blive forbigaaet, ikke
faa den normale Andel; sin læskak govsa
talle dam bæivalas juogadæmest, deres
Enker bleve forbiqaaebe ved den daglige
<*<*( tyt «J ij
Uddeling.
Govsestet, v. dem, (gokset) forfordele, forbi
gaa lidt, ikke give fuld Andel,
Govset, v. u.R. exstingui, flukne; toi govs,
Ilden slukner.
Govsetet, v. fad. (gokset) 1) lade forbigaa,
2) kunne forbigaaes,
Govsudet, v. to. (goafsad) jpattescere, blegne,
Govt, adv. = moffc.
Govtolas, -laga, adj. conveniens, aequus,
rimelig, billig (jfr. gænes).
Govtolasmættom, adj. (govtolas) uritnelig.
Govca, gokcaga, s. — gokcagas.
Govcadet, v. cont. (gokcat) °Bolbe paa at
tilbæffe.
Govcakættai, 1) car. verb. (gokcat) uden
at tildcrkke. 2) adj. vedf. -kættes, utiU
dcekket.
Govcaldak, -daga, s. = govSas.
Govcas, gokcasa 1. goféasa, s. tegmen,
operculum, Dcekke, Bedcekning, Skjul, For
tiæng; vuovtak læk nissoni addujuvvum
govcasen, Haaret er Kvinden givet til Skjul.
Govcastak, -staga, s. — govcas.
Govcastet, v. dem. (gokcat) tildcrkke lidt,
Govcatatte, adj. som kan tildcrkkes, tilbæffelig.
Govcatet, v. fad. (gokcat) 1) lade tildcrkke,
skjule. 2) kunne dcekkes, skjules.
Govcatægje, adj. = govcatatte.
Govva, gova, s. imago, Billede, Afprcrg,
Skilderi (jfr. skovve, Mpnster).
Govva-ba33e, s. Billedstotte.
Govva-balvvalus, s. Billeddyrkelse.
Govva-bibal, s. Billedbibel.
Govva-manno, s. Februartus, Februar
Maaned.
Govva-cuoppe, s. Billedhugger.
Govvot, govom, supinare, fnu, vende (Ho),
Grænkko, s. = rænkko.
Guabba 1. goabba, pron. interr. et rei. 1)
ider, hvilken (af to); i Plur. ufri. hvilke, af to
Partier, 2) 9?« (ex duobus) den som (af to);
i Plur. de forn, af to Partier ; guabba dam
guövtest datok? hvilken af be to vil du have?
yaldam dabba, guabbai buörebut likom,
jeg taget denne (af to), som (af to) jeg synes
Bebft om.
Guabbag, pron. uterque, hver iscer (af to);
boraime guabbag oassame, vi spiste hver
vor Portion; addime guabbag guoibma
sæme addaldaga, vi gav hinandenen Gave.
Guabbage 1. guabbagen, pron. indef., alter
uter, den ene eller den anden af to ; i
guabbage, ingen (af to); i guabbastge
modnost læk dat namma; ingen af os to
har det Navn; jos guabbage bodis, dersom
nogen (af de to) skulde komme; addigo son
guabbaige 1. guabbainai’? gav han nogen
af de to?
Guabbaikkenes 1. -nessi, pron. rei. uier
cunque, hvilkensomhelst af to.
Guabbasage, pron. indf. (ikke brugl. i Norn.)
= guabbacak, uterqiie, begge; sodnost
læ nibbe guabbasistge, be have begge
Kniv; addi guabbasige 1. guabbasinai
girje, han gav hver en "Bog.
Guabbasa 1. -ca 1. -sak, -saga, -se, -so,
pron. Bruges ifcer i Plur. -sagak 1. -cagak,
uterqiie, amoo, Begge; de gacaiga soai
goabbasagak havddai, da faldt be Begge i
Graven; guabbasagak papak, begge Prce
sterne; de luiti son sodnoidi goabbasagaidi
vælge, da eftergav han dem begge Gjcelden;
monnost læba guabbasagain 1. -sagast
guökte laibe 1. monnost læba guabbagest
guökte laibe, vi have begge to Vrod; mon
nost læba gugtuin guökte laibe, vi have
begge (tilfammen) to Brod,
(Quaddel, adv. (forkortet for guabba bæle)
utra parte? vaa hvilken af to Tider?
guabbel goade dat gavdnu"? paa hvilken
Side af Teltet findes det?
Guabbeld adv. (guabba bælde) ab utra
’parte? paa eller fra hvilken Side? guab
beld bodi gumpe, vuöstai bæle dailie
mieda bæle? paa eller fra hvad Kant kom
Ulven, paa Vindfiden eller Sæfiben?
Guabbeli, adv. utro? til, ad hvilken af to
Sider?
Guabbelist, adv. (guabba bælest) ab titra
parte? paa eller fra hvilken af to Sider?
guabbelist? dobbelist, dom bæld, fra
hvilken Kant? hist henne fra, fra den anden
Side,
Guäik, postp. R. for Skyld (— diti); tan
guäik sto, forbi at.
Guäim, Ms//). R. = guim.
Guba, s. se guppa.
Gubbagaddat, -gadam, v. fr. (gubbaget)
dynge sig sammen,
Gubbagattet, v. fad. (gubbaget) dynge paa
hinanden, lægge i dyngevis.
Gubbaget, v. n. (gubbe) cumulatim cubare,
ligge dyngevis, dynge sig (jfr. saissait).
Gubbarastalet, v. cont. (gubbarastet) holde
paa at gjøre Rundkast.
Gubbarastet, v. n. = gupparastet 1. guoppa
rastet, gjøre Rundkast, kaste sig paa Hcenderne
og gaa rundt med Venene i leiret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
