- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
257

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gulte.
føler den Blinde det: nælgge gullugoatta,
Hungeren begynder at føfes; nakkarak must
gullujek, jeg begynder at blive føtmig. 4)
possideri, pertinere, tilhøre, vedkomme (mcd
Allat.); gæsa dat girje gulla? hvem til
fjører denne Bog? maksem gulla munji,
permen fjører mig til; dat gulla su ammati,
det tilfører, vedkommer Hans Vmbede.
Gulle, s. pers. (gullat) Hörer, Forstaacr; leket
sane dakkek ja epet dusse fal dam gullek!
ucerer Ordets ©jørere og ei blot dets §ørere!
suomagiela gulle son læ, han forftaar det
finske Sprog,
Gullevas, -våga, adj. (gullat) tilfjørenbe
(gæsage).
Gullis, adj. (gullat) vedf. gullisis, flink til
at fjøre.
Gullit, v. a. (guölle) = guolastct, fiske,
Gullo, adj. tun i Forbindelsen: æppegullo,
ulydig.
Gullo, gulo, s. 1) auditio, senstts, rumor,
Hprclse, Rygte, Folelse; jos obba
rumas lifci gullo, gost lifci dalle hak
sem? dersom hele Legemet var HM-else, hvor
blev der faa af Lugten? amas son læi
munji, mutto gulo mielde bodi mv lusa,
han var fremmeb for mig, men kom til mig
efter Sagtet, efter hvad han havde Hort;
dam son celki æmbo olbmui gulo, det
sagde han i flere Folks Paahor; calme
tæbme julgi gulo bokte va35a, den Blinde
gaar ved at føle sig for med gøbberne. 2)
adv. ut farna est, som det I)øre3, siger man;
i dabe Ilsk, gullo, rafhe, her er ikke, siger
man, Fred at finde; galle dobbe, gullo, læ
buöreb dille, derhcnne er, efter hvad man
Ijøier, Forholdene bedre; de, gullo, satto
boatta, nu, fige§ ber, kommer Skydsen.
Gullobas 1. -vas, -våga, adj. min. us. (gullat)
berygtet, naongjeten (— bæggalmas).
Gullolagai, adv. (Füllet.) ikke længer fra
hverandre, end at man kan fjøre fjinanben
eller ljøre om hinanden.
Gullot, adv. (gullat) i PaahM; mana g. i
Barnets Paahor.
(Julius, 5. se gulos.
Gullustästet, v. dem. (gullustet) kjendes,
føle§ ganske lidt.
Gullustet, v. dem. (gullat) fjenbe§, foles lidt.
Gullutet, v. fact. (gullat) labe sig fjøre, fjøre§;
mi be du jiena gulluta nu gukkas? hvad
er det som gjør, at din Stemme fjøre§ saa
langt?
Gulmag, adj. (gulbme) forn har
smavva gulmagas, som har smaa 52ienbryn.
Gulmi-guim, adv. = guolmest.
Gulnas, s. R. Oidemia fusca, Flpielsand
(= skoarra),
Gulolagat, adv. (gulolas) lydigt.
Gumpe.
Gulolas, -laga, adj. (gullo) hK’ig, lydig!
goccomi gulolas læt, holde sig Befalingen
efterrettelig.
Gulolasvuotta, -vuoda, s. (gullo) Lydighed.
Gulolmas, adj. (gullo) meget bekjendt (— bæg-
galmas).
Gulos, gullus, s. (gullat) Hcirelse, §øret>ibbe
(hyppigst i AU. og Locat.); olmai gullusi
læ boattam, Manden er tommen faa nær,
at man kan fjøre ham, eller Hans Bevcegelser;
gullusist læt, nære faa nær, at man kan
hsres, vcere inben Hsrevidde; gulos mud
dost læt, nære inden £>orer>ibbe.
Gulostubme, -sturne, s. (gulostuvvat) Rygte.
Gulostuttet, v. fact. (gullat) bringe til at
rygtes, fætte i Dmtøb.
Gulostuvvam, adj. vidt bekjendt, naunkundig.
Gulostuvvat, -stuvam, v. n. (gullet) rygtes,
hßrcs; dat læ gulostuvvam obba mailb
mai, det er Jjenbt over hele Verden; lægo
juo gulostuvvam? har det allerede rt)gte§?
Gulotallat, -talam, v. n. (gullo) gjøre sig
forftaaelig, gæinage, for nogen.
Gulotesvuotta, -vuoda, s. (gullo) Illydig
tjeb (= æppegulolasvuotta).
Gulotuvvat, -tuvam, v. n. (gullo) berMes
Hprelsen, blive bøt) (— bæljetuvvat).
Gulotuttet, v. fact. (gullo) bersve Hsrelsen,
gjore bør» (= bæljetuttet).
Gulotæbme, -tærne, adj. vedf. -te», ulydig
(= æppegulolas).
Gulpetet, v. n. (gulppo) falde eller styrte
omkuld som en KlodZ.
Gulppéstet, v. subit. (gulppit) slåa i Hast
mcd ©tol; son gulppésti su ædnami, han
slog ham til Marken,
Gulppit, v. a. 1) — culkkit. 2) prygle mcd
gulppo.
Gulppo, gulpo, s. curtus et crassus culter,
caudex, truncus, kort tyk Kniv, kort Trce
klods, Xi"æftu6 (= culkko); gulppon gacai,
han faldt som en Klods.
Gulcas, adj. (gulcca) liden, fkrpbelig.
Gulcca, gulca, s. homo pusillus, en liden
En; nibbe-gulcca, en liden Kniv (jfr. dun
car, buicee 1. buicca).
Gulccat, gulcam, v. n. (gulcca) pusle med
noget (om Smaagutter).
Gumaidaddat, -dadam, v. fr. (gumaidet) ofte
give dump Lyd fra sig,
Gumaidattet, v. fad. (gubmat) bringe noget
til at give dump Lyd; g. faa Isen
tit at give dump Lyd.
Gumaidet, v. cont. (gubmat) holde paa at
give dump Lyd fra fig.
(lumpa 1. gumba, s. caseus dulcis, ©umnu,
rpbfogt føb Ost.
Gumpe 1. gumpeg, .5. lupiis, Ult), bruges
ogsaa som Stjceldsord; hæi gumpe!
257

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free