Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gurri. 271 Gutte
Gurrit, v. a. (guoros) evacuare, tømme (saavcl
om tørre som vaade Ting (jfr. njorrit, leik-
Kit, salkkit); mon gurrijim vidnelase,
jeg tømte Vinglasset; g. galvoid «’it vad
nasist, losse Tpiet ud af Banden: si borre
dassago batte læi gurrijuwum, de aad
indtil Gryden var tom.
Gurritatte, adj. (gurrit) som kan tMmes.
Gurritet, v. fact. (gurrit) 1) lade tømme.
2) kunne tMmes.
Gursso, gurso, s. (dial.) = gurra.
Gurtadak, -daga, s. pellis avi detracta,
guam in usum saccidi vel follicidi ver
timt, Ham af Fugl, der benrMZ som Pung :
dupak-gurtadak, Tobakspung.
Gurtte, gurte, 5. caro, quae in collo est
cum duobus vertebris spindlibus dua
busque costis, Sljöbet paa Halsen af et Dyr
tilligemed to Nibben og to Nyghvirvler.
Gurcca, gurca, s. = gulcca,
Gusgastak 1. guskastak, -staga, s. Nume
niiis pliocopus, Spove.
Gusgacak, s. plur. duo tarandi cornibus
implicatis coliaerentes, to Rensdyr, der have
uiklet Hornene saa i Hinanden, at de et
kunne slipp los.
Guskalet 1. gutkalet, v. subit. effhindere, ex
cutere (non plus quam semel et raptim),
lade rinde ud, ryste üb én Gang i Hast
(tørre Ting): guskal jafoid dam sækast
sekki! slaa Melet ud af denne Scek i den
anden!
Guskestet 1. gutkestet, v. n. effluere, eldbi,
rinde ud, drpsse ud (om tørre Ting): jafok
guskestek sækast, go læ raigganam,
Melet drosser üb af Scekken, ba der er
gaaet Hul paa den.
Guskidaddat, -dadam, v. fr. (guskidet) nu
og ba rinde ud, glide ned ; guskidaddam
davdda, Brok.
Guskidet, v.inch. aäionem defluendi,dela
bendi inapere (de reb. sieeis), liernia
afficl, begynde at rinde, glide, falde ned
(om tørre Ting), faa Broktilfcelde.
Guskit, v. a. demittere, fire, hisse neb, lade
løbe ned.
Guskotet, v. midt. ejfundere, excutere (div
vel large), lade rinde ud, ryfte ud Icenge
eller i Mcengde.
Gusmodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (guosmot) gjentagne Gange, nu og
ba svide.
Gusne, adv. = gost,
Gussa, gusa, s. vacca, Ko.
Gussadak, -dag.a, s. pellis vaccae, Skind af
en Ko.
Gussa-goalsse, s. Mergus merganser, stor
Fiskand.
Gusse, adv. (dial.) — gosa.
Gusset, v. n. (dial.) = gossat.
Gussodakkés, -dakkas, adj. (guossot) som
gjerne og ofte ml blive bevcrrtet som Gjerst.
Gussodet, v. fr. (guossot) ofte blive bevertet
som ©jæft, ofte vcere ©jceft hos nogen.
Gussolas, adj. (guossot) = guspodakkes.
Gussotallalas, adj. (gussotallat) gjcestfri.
Gussotallat, -talam, v. fr. (guossotet) ofte
bevcerte, ofte give Gjcrstemad.
Guste, adv. = gost.
Gusto, adv. videlicet, scilicet, credo, opinor,
nok, sijMner jeg, ser jeg, kan man fe; «i
sodnost gusto læk manak, de have ikke
Bprn, ser jeg: i son dato gusto, han vil
nok ille, skjenner jeg; biegga lassan gusto,
Vinden tager til, kan man se.
Gustot 1. gustut, gustujim, v. n. convenire,
respondere, pertinere, gjælbe, passe paa el.
om, vedkomme: mi dast munji gusto? hvad
kommer det mig ved?
Gustusi, adj. se guostos.
Gus 1. gug, 5. = kus.
Gusmaget, v. transl. (gusmos) blive stiv.
Gusmos, adj. 1) rigidus, stiv (om Lemmer,
©finbllæber). 2) insocidbilis, non a/«
-hüls, superbus, stiv, umeddelsom, kry.
Gusmosmuvvat, -muvam, v. suhj. — Gus-
maget,
Gusmosvuotta, -vuoda, s. (gusmos) Stivhed.
Gusmocielgag, adj. stivrygget.
Gusvodet, v. cont. (gusvot) holde paa at
bore Hul med Kniv.
Gusvot, v. a. (dial.) cidtro (non terebra)
cavare, bore Hul med Kniv iftebetfor med
alminbeligt Bor.
Gutta 1. gut, guda, numer. card. Sex, seks ;
guäajakkasas, seksaarig.
Guttal, s. 1) tempus proximum, den fibft for
løbne Tid ; coaskasabbo læ odne go dam
guttal, det er lolbere ibag end i den sidste
Tid: dam guttal, i nærmefte Tid, nylig:
dam guttal, hin Tid, i den Tid: i læk
dapatuvvam dai guttali, det har ille hcendt
ide nærmefte, sidste Tider. 2) tutela, Be
skyttelse, Varetcrgt.
Guttalas, -laga, ’ adj. (guttal) som fjører til
den nærmeft forløbne Tid.
Guttanet, v. transl. (gutta) in sex partes
disrumpi, gaa i fel§ Stykker, dele sig i seks
Dele.
Guttamakka, -maga, s. ahdomen piscis,
Fiskemaue.
Gutte, gude, pron. rei. et interr. qui, quis,
som, hvilken, den som, ber; mon, gutte,
dieÆam, jeg, som ved det; gude bæive?
paa hvilken Dag? guSid bakkomid læm
rikkom? hvilke Bud har jeg ouertraadt?
færragutte, hvosomhelst.
Gutted, pron. — gutteg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
