Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gærgo 278 Gæsa
Gærgos, gærggos, adj. færbig, beredt (—
gærggad).
Gærgotuttet, v. fact. (gærgotæbme) gjøre
sendrcegtig.
Gærgotuvvat, -tuvam, v. suhj. (gærgo
tæbme) blive fenbrægtig.
Gærgotesvoutta, -vuoda, 5. (gærgotæbme)
Sendrcegtighed, Noleuorenhed.
Gærgotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, tar
dus, segnis, fenbrægtig, npleuoren,
Gærjadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. fr. (gærjedet) ofte tigge.
Gærjadus, -dusa, s. mendicatio, Tiggen;
gærjadusast ællet, leve af Tiggen.
Gærjahas, -haga, s. (gærjedet) Nigger.
Gærjedakkes, -dakkas, adj. (gærjedet) til
boielig til at tigge, tiggeragtig.
Gærjedamus, -debmusa, F, (gærjedet) noget
at tigge om.
Gærjedastet, v. dem. (gærjedet) tigge lidt,
som fnareft.
Gærjedattet, v. fact (gærjedet) lade nogen
tigge; gænge oudastes a, lade nogen tigge
for sig.
Gærjedet, v. a. mendicare, tigge, betle; laibes
2,1686818 gærjedet, tigge fig fit S3røb til:
gærjedam-dillai mannat, gribe til Betler
staven: ruäaid must gærjedi, han tiggebe
Penge af mig; gærjedam lakai, tiggeragtigt.
Gærkke, gærke, 5. = gætke.
Gærmad, adj. — gærbmad.
Gærmas, gærbmaha, 5. = gærmas.
Gærmas, gærbmasa, s. serpens, Slange.
Gærmodet, v. n. (gærmos) skumre, mørfne,
blioemørf; ijak gærmodisgottek, Ncetterne
begynde at blive mørle.
Gærmos, gærbmos, adj. — gærbmos.
Gærra, gæra, s. calix, Vceger, Kalk; jukkat
gillamuåa Feela, tømme Lidelsens Bceger.
Gærrad, adj. vedf. gerris 1. gærradis, fir
miter conflexus, som har megen ©nur,
som er stcerkt tvundet.
Gærrat, gæram, v. n. alliiere et reJabi,
(de fluctibus, qui litoribus eludunt), skulle,
skyde sig frem og til&age (om Dragsu eller
Belger, der skyde sig op paa Strand eller
Klippe og brage sig tilbag? igjen).
Gærrat 1. giærrat, gærram gærrajim, v.
habit. (obsol.) renidere, se glimrende ud
som et Baand af Guld eller ©øl».
Gærre 1. giærre, gære, s. (obsol.) tuber,
nodus, qui, ramo amputato, arbori relin
quitur, Kvist, Grenens I)aarbe Nod, forn
fibber igjen, efter at Grenen er afhugget.
Gærreg, s. (dial.) vetula, Kjerring: mærra
gærreg, Havfrue.
Gærro, "gæro, s. farcina, Rulle, Bundt (af
Klcede, Særreb); ladde-gærro, Klcedesrul
(= gierro).
Gærsa-ruoksad, adj. fttlvus, mørferøb.
Gærsse, gærse, s. 1) rostrum suis, Tryne
paa Gris. 2) butta summae colo imposita,
Knoppen paa Haandrokken eller Trceringen
paa ©neven, huorpaa ©noren løber. 3)
= gævrre, (jfr. ringgo).
Gæsadak, -daga, s. (gæsse) mildt, sommer
ligtVeir; gukkés gæsadak-2akoa, en lang
sommcrlig Host.
Gæsadattet, v. fact. (gæsse) blive mildt i
Veiret.
Gæsaduvvat, v. subj. = gæsaiduvvat.
Gæsaget, v. n. — gæsaiduvvat.
Gæsahallat, -halam, v. neutr. pass. —
gæsatallat.
Gæsahas-ringo, s. (obsol.) Ring, huori Trcck
remmen for Heste er fæfiet.
Gæsaiduvvat, -duvam, v. subj., (gæsse) 1)
blive fommerlig; dalkke gæsaiduvva, Veiret
Miner fommerligt. -2) blive ©ommeren over
paa et (Sieb; mon gæsaiduvvim dåsa, jeg
blev ©ommeren over her. 3) tage Skade af
Sommervarmen; guolek læk gæsaiduvvam,
Offene crc bortffjæmte af ©ommeroarmen.
Gæsalmak-holbbe, 5. (obsol) quantum spatii
nodo indicis medio et extremitate pollicis
a se invicem distentis compreliendi potest,
Spund fra mellemste Knogle paa Pegefinger
til t;berfte Ende af tommelfinger.
Gæsan, s. (gæsset) Drager, Trcekdyr, -nas,
-naga, s. dem. id.
Gæsastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (gæses) fpænbe for flere cl. holde
paa at fpænbe fore.
Gæsastatte, adj. (gæses) som fan fpænbe» for.
Gæsastattet, v. fact. (gæses) 1) lade fpænbe
for. 2) kunne spcendes for, vcere muligt at
spcende for.
Gæsastet, v. instr. (gæses) jugum imponere,
equos currui subjungere, lægge ©æle paa,
fpccnde for ©Icebe eller Vogn. -stästet,
v. dem. id.
Gæsas, gæsada, s. aestas media, tempus
solstitiale, §øieft Sommer: gæsag aigge,
hoieste Sommertid.
Gæsasamus, -sebmusa, s. — gæssamuå.
Gæsaset, v. tard. (gæsset) i Mag brage
hid og did, frem og tilbage.
Gæsataddat 1. -tallat 1. -hallat, -tadam,
-talam, -halam, v. cont. (gæsset) Halde
paa at lade (Trcekdyr) drage, fjøre, brage
(hjem etter til Huse); vuölgam muoraid
gæsataddat, jeg gaar for at fjøre Ved;
muorra-gæsatalle, Vedkjsrer.
Gæsatak, -tåga, s. (gæsset) 1) Trcekning.
suodna-gæsatak, ©enetræfning. 2) ©titte»
pinb.
Gæsatallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (gæsset) blive draget, drages,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
