Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gæca
279
Gæsa
)
trcekkes, lade sig brage; gæsatallat ja filli
tallat baha anéstumidi, brage§ og loffe«
af onde Begjcerligheder.
Gæses, gæssa, s. collare ex pelle villosa
cmfedum, quo collum tarandi rangiferini
vecturae adhibendi circumdatur, jugum,
lobben Krave om Senene Hals, bvortil Drag
redet fcestes, hvormed den drager ©læben,
Seele, Aag ; hærgek juo gæssast leek,
Renerne ere allerede forefpænbte; gæssast
erit luoittet, fpænbe fra; gæssa vuöllai
saddat, komme under Slaget; allet diyte
jæcaidædek gæssa vuöllai, lader eder ikle
tvinge ind under Trceldoms Slag!
Gæses-monek, s. plur. (gæses-monne) knap
pene eller Knupperne paa begge Ender af
gæses, hvormed denne fæfte§ til Dragrebet.
Gæset 1. -k, gæseha, -ka, s. (gæsse) Ren
fait) som fpdes sent paa Vaaren, Sommer
kalv.
Gæsetallat, v. a. — gæsatallat.
Gæsetatte, adj. (gæsset) som kan drages,
trcekkes.
Gæsetet, v. faet. (gæsset) 1) labe drage,
trcekke, fjøre; muoraid gæsetet, fjøre Ved.
2) lade sig drage, kunne drages; muoraid
son oajgo lusas gæsetuvvut, han faar sig
Ved ttlfjørt.
Gæsetægje, s. verb. (gæsetet) 1) KjMer,
Kudsk. 2) — gæsetatte.
Gæska, s. R. pellis, Skind.
Gæsko, 5. jussum, Bud, Befaling.
Gæsotallat, -talam, v. neutr.pass. (gæsotet)
blive draget, labe sig brage, lokke.
den Egenskab at rumme lidet, Udwihed.
Gæsotet, v. a. ad se trahere, allicere,
drage, trcekke, lokke til sig; g. aldsesis, brage,
lokke til sig.
Gæsotægje, 5. pers. et adj. (gæsotet) dra
gende, lotkende.
Gæsotæbme, -tærne, adj. (gæsset) vedf.
-te», som rummer lidet.
Gæssadet, v. refl, (gæsset) træffe, brage fig;
mon gæssadim davtidam guim olgus go
olbmak doarrogotte, jeg drog mig med
mine Ben ud, da Folk begyndte at ftaae§;
gåoåi jokki ja gæssadi jogast bajas, han
falbt i Elven og drog sig op af ©loen.
Gæssagest, 5. (Locat.) quiete in saxo vel
scopido (de plioca), i Hvile paa ©ten eller
Skjcer (om ©ælen).
Gæssai, adj. vedf. gæssas, (gæsse) sommer
lig, som horer til ©ommeren; gæssas dalkke,
sommerligt Veir.
Gæssalas, -laga, adj. (gæsset) som vil træffe
Folk op. -lasvuotta, s. id.
Gæssamuå, -musa, s. (gæsset) noget at brage.
Gæsse, 1) s. pers. (gæsset) Drager; buok
dak hærgek gerés-gæssek læk, alle disse
Ren drage Kjceris. 2) adj. dragende, tiltrcrk
kende; magnet lusas gæsse fabmo, Mag
netens tiltrcekkende Kraft.
Gæsse, gæse, s. aestas, Sommer ; gæsse
guovdel, midt paa ©ommeren; gidda-gæsse,
Forsommer: Sakea-gæsse, Eftersommer.
Gæsseg, adv. (gæsse) assiaiS) om ©ommeren.
Gæssel, adj. vedf, -Us, (gæsset) som rummer,
tager meget.
Gæsselet, v. subit (gæsset) brage, træffe
lidt, som snarest.
Gæsselvuotta, -vuoda, s. (gæsset) den Egen
stab at rumme meget, ©røitieb.
Gæssem, s. verb. (gæsset) ©ragen, Trcekken ;
lusas gæssem-fabmo, Tiltrcekningskraft.
Gæssem-badde, s. Touget,. hvormed ©eilet
Heises op.
Gæsset, gæsam, v. a. 1) trahere, vehere,
drage, træffe, sloebe; magnet gæssa ruovde
lusas, Magneten træffer Jernet til sig: si
gesse su gavppuga eisevalde ouddi, be
traf ham frem for Byens Avrighed; cuolma
okti gæsset, drage en Knude sammen: muo
Fegi suddoi sagga, han lokkede mig slemt til
Synd ; sanes ruoktot gæsset, tage sit Ord
igjen; guoimes gæsset, træffe sin Nceste
op ; bisso gæsset, træffe (reparere) en BjZsse;
dam saga mon gessim aldsesam, jeg tog
den Tale til mig (troede det _ angif mig);
ässe-goavddai gæsset, vcekke til, faa ©fræf
i sig: aggaid gæsset, gjøre Udslugter. 2)
solvere, betale: væro, sakko gæsset, betale
Skat, Mulkt. 3) capere, continere, rumme,
holde: ollogo gæssa dat litte? hvormeget
rummer det Kar? dak gæsse guökte daihe
golbma mitto guttege, de tog to eller tre
Maader hver: i vela viessoge matasé gæsset
su girjid, ikke engang et Hus kunde rumme
hans Søger.
Gæskut, v. n. — gaskot.
Gætto, gæto, s. — gietka.
Gætte, s. species quaedam pliocarum, en
Sort ©ixi, noget jtørre end ruovddegas.
Gætkas, adj. (gætke) ligen Icerv i Byg
ning og Gang, jcervagtig.
Gætke, 5. Gulo borealis, Icerv, Filfras.
Gætke-javrre, norn. propr. loe. Fi^^dfrofk
üanbet i Tromsø Amt.
Gætkotet 1. getkostet v. habit. (gætke)
gaa, bevcege sig med smaa, korte Skridt, som
en Icerv.
Gæcadakkes, -dakkas, adj. (gæccat) som
gjerne vil, som er ülboielig til at opkilte
fine Klceder.
Gæcaldak, -daga, s. (gæccat) en Fold, som
hcenger ned efter at Kjortelen er opkiltet.
Gæcastet, v. dem. (gæccat) opkilte lidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
