Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ... - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gævle 282 Häbmo
Gævlek 1. gævlet, gævlleka, s. 1) corlula
e cortice betidae confecta, Ncrverskrukke,
2) bucca, Kjceft; doala gævllekad! hold
din KM!
Gævlek-jadda, s. (dial) Kjevlunggjed.
Gævleld,? adv. (gævlle) krümmet, i buet Form;
bivtasliælbme læ gævleld, Kuftebrcemmen
er buet.
Gævlla/gævla, s. 1) ferrida, £aanbtftg (paa
Spadeskaft), Hcengsel (paa Kiste). 2) = håna.
Gævlla, gævla, 5. vestis exterior, toga, Kjole,
Frak.
Gævlle, gævle, 5. circulus, gyrus, Krum
ning, Bue, Kreds, Ring, Hank (jfr. vuösse).
Gævlledet, v. n. — gævllot.
Gævllot, gævlom, v. n. have, faa Ring om sig;
manno gævllo, Mannen har Ring om sig.
Gævragattet, v. = gavvagattet.
Gævraget, v. n. — gavraget.
Gævreld, adv. = gavreld.
Gævres, gævrrasa, s. (gævrre) 2Æmne til
gævrre eller Trindse paa Skistav,
Gævrradet, v. instr. (gævrre) satte Trindse
paa ; g. soabe, fætte Trindse paa Staven.
Gævrre, gævre, s. anuhis, quo instructus
est baculus longus, quo nituntur, qui
soleis Jigneis per nivem currunt, Trindse,
rund Trceskive paa Skistav; gævrre-soabbe,
Skistav mcd Trindse.
Gævso, gekso, s. = gækso.
Gævvam, s. verb. (gævvat) Gang: buörre
gævvam, Fremgang.
Gævvat, gævam, v. n. 1) evenire, exitum
habere, cadere, lene vel male, gaa, gaa vel
eller übe, lsbe as, flaske fig; moft matke
gævva? hvorledes gaar Reisen? galle dat
gævva, det gaar no!, giver fig no!; mott
jogo dat gævvat aiggo? hvorledes mon
det vil gaa? bahast lakai sudnji gævai,
det gik ham übe; bahast gævvat, i gævvat,
miela vuöstai 1. i miela mielde gævvat,
gaa übe, mislykkes. 2) ruere, trcengepaa; si
gevve stuora biskomin su bagjeli, Lue. 23,
23. 3) fermentescere, gaa, gjære (om Deig).
H.
Ha, postp. R. = tåga.
Haba, s. (dial.) os, quod est supra genu ante
rius qimdrnpedum, Senet ovenfor Knceet
paa firfoddede Dyrs Forben (j[r. CU0550
-mas).
Habag, s. = hapig.
Habak, s. = haban.
Haban, happana, s. (happat) en tor, ud
magret En.
Habas, happas, adj. vedf. kappa, (happat)
emaciatus, tør, udmagret, stindmager (om
Fugl eller Dyr, som Iænge har siddet i
Snare eller Garn).
Habbot, v. n. — abbot.
Habja 1. habje, s. odor, Lugt, baatlig Lugt.
Habje, s. pidvis, fint Etou,
Habjedet, v. n. = havsedet.
Habjok, adj. H’v. (habja) odorem emittens,
olidus, som giver Lugt, lugtenbe.
Habla 1. dadle 1. hable-muotek, s. Sy. nix
nondwn ventis compressa, fø 3 ©ne.
Häbma, dama, s. effigies, Asbillede, fulb
Lighed mcd, Aftryk af, Ham; bardne læ
2568 häbma, ©ønnen er sin Faders ud
trykte Billede; lodde-häbma, en udstoppet
Fugl; son gæcai spægjalest häbmasis,
han faa paa fin Signelfe i ©peilet; son
gæCai häbmasis, han saa paa sin Skikkelse
(jfr. habme).
Habmai, adj. vedf. habmas, (habme) som har
godt Udseende (— hamalas).
Habmasas, -52za, adj. (habme) forn har dett«
eller hint Udseende, Sfiffelfe ; Sabba, fastes
habmasas, som fer fmuf, styg üb; son
gavdnujuvvui olbmu habmasaggan, han
blev fuuben i Slikkelse af et Menneske.
Habme, hame, s. facies, forma, species,
habitus, figura, Udseende, Skikkclse, Syn,
Skin, Udvortes, Skyggebillede (jfr. ladde);
don oainak mv hame, maggar læ, bu ser,
hvordan jeg ser ud; arvve-habme læ, det
fer ud til Regn; habme rievdda, Udseendet
forandres; manne gæcSabetet di dussefal
olgoldas hame bællai? hvorfor fe I kun
paa det Udvortes? son valdi balvvalægje
harne bagjelasas, han paatog sig en Tjeners
Skikkelse; sist læ ibmelbalolaåvuodahabme,
de have GudfrygtighedZ Skin; hame diti
maidegen dakkat, gjøre noget for Syns
Skyld; hame aldsesis valddet, give sig
Mine af; lægo dat du habme dusåe daihe
doa jes? er det !un dit Skyggebillede eller
dig felt»?
Häbmo, hämo 1. hämo, s. ap-petentia, cupi
ditas, Begjcrr, Lyst iscer ester lce!re ©åger,
Appetit (jfr. hallo, hibmo, häkko) ; hämo
stes borrat, spise mcd god Appetit; häbmo
borramus, Delikatesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
