- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
285

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hakso 285 Hali
Hal, adv. = dal.
Haladakkés, -dakkas, oö[/. (hallat) snakke
lysten, pratsom, tjøirøftet.
Haladakkésvuotta, -vuoda, s. (hallat) Prat-
somhed, Snakkelystenhed.
Haladet, v. n. (hallat) samtale; aigom suina
haladet, jeg Msker at samtale mcd ham.
Halaidattet, v. fad. (hallat) bringe til at
tale hjZit, til at skraale.
Halaidet, v. n. (hallat) holde paa at stpie
med HK Tale eller Skraal.
Halaidæbme, -dæme, 5. verb. (halaidet)
Skraal, ©tøi, f)øx Tale.
Halan, hallan, s. (hallat) Skraaler, ©tøier.
Halanet, v. n. avolare, evolare, flyve op,
styve bort, afsted.
Halap, 5. — alap.
Nåla«, adj. (dial.) — alas.
Halastet, v. dem. (hallat) tale, snakke lidt.
Halataddakættai, adj. vedf. -kættes, (hala
taddat) utiltalt.
Halataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
neutr. pass. (halatet) blive tittalt.
Halatet, v. fad. (hallat) bringe tit at tale ljøit.
Halbadallat, -dalam, v. co??/. (halbedet) holde
paa at slåa Prisen ned.
Halbadalle, s. verb. (halbadallat) gnitter.
Halbaset, v. aestim. (kridde) anse for billig.
Halbbanet, v. transl. (halbbe) = halbbot.
Halbbe, halbe, adj. vedf. halbes, vilis, parvi
pretii, billig, af ringe Vcerd, Pris; halbe
mus hadde, den billigste Pris ; vuövddet
halbeb haddai, fælge tit billigere Pris ;
halbben bigjat, fælge for godt Kjjsb.
Halbbevuotta, -vuoda, 5. (halbbe) PriZ
billighed.
Halbbodallat 1. halbbodet, v. cont. = halba-
dallat, halbedet.
Halbbolet, v. siibit. (halbbot) i Hast, pludselig
falde i Pris, blive billigere. -lastet, v.
dem. id.
Halbbot, kaidom, v. n. (halbbe) vilescere,
falde i Pris, blive billigere.
Halbedästet, v. dem. (halbedet) slåa lidt as,
give lidt KjFb ; halbedästi gaibadusaides,
han flog lidt af paa sine Fordringer.
Halbedet, v. a. (halbbe) minore pretio ven
dere, give $t\øh, slåa ned paa Prisen, slåa
af, scelge for billigere Pris; halbedivida
speisegi, han flog af til fern Daler.
Halbet, adv. (kridde) billigt.
Halbmot, halbmom, v. n. — albmot.
Halbostet, v. dem. (halbbot) blive lidt bil
ligere, -stästet, v. dem. id.
Haldased, v. a. É. — holddet.
Halddad, adj. siibterranens, underjordisk.
Halddahægje, 5. (dial.) — holddijægje.
Haldde, s. 1) genius, numen in cujus tutela
aliquid (tit rivus, mons) est, Skytsaand,
(hvoraf der, efter LapperneZ hedenske Tro,
fandtes utallige. Hver Indsp, Elv, Sæl,
Fos, Klippe havde sin færegne iboende og
beskyttende haldde, som man gjorde rettest
i ikke at fornærme). 2) = hoaldda,
Haldde, halde, s. taenia in laquei speciem
colleda, Hcrmpe, Sølfe.
Halddit, v. a. servare, teuere, holde, beholde;
im jeccam væje halddit, jeg kan ikke holde
mig; go dam eisevalde halddeseimek,
om vi kunde beholde denne Avrighed; ou
dast halddijægje, Forstander, -dditet, v.
fad. id.
Halddo, haldo, s. potestas, arhitrium, Meia,
Vold, Magt, Vcerge, Varetcegt; jeSas ibmel
balddoi, haldo vuöllai bigjat, gæn hal
dost læ albme ja ænam, give sig Gud i
Vold, som har Himmel og Jord i fin Magt;
jeöas haldost læt ja halddosis luittujuv
vut, »ære aft)ængig af sig fett) og overlades
til sig felt).
Hales, Kallas, adj. (dial.) acer, acerbus,
fiarp af ©mag.
Haletek, adv. Sy. (haletet) sine volatu,
uden at flyve.
Haletet, v. mom. (hallat) engang, pludselig
Me.
Haletet, v. n. Sy. volare, flyve.
Halga, adv. reda, bent frem, lige frem.
Halggo, halgo, s. Ugnmn fissum, Vedsti,
klovet Ved ; halggon luoddot, Høoe til Ved.
Halggodet, v. a. (halggo) lløue til Ved el.
Vedskier.
Halggoi, adv. forelommer lun i Forbindelse mcd
calme; calmehalggoi, ante oculos, evi
denter, lige for pinene, i Syne; Salme
halggoi su lusa mutto i oaidnam
muo, jeg gik til ham i Syne, lige for hans
H2ine, men han faa mig ikke.
Halgidattet, v. fad. (halgidet) bringe til at
falbe fra hinanden, til at falbe i Staver.
Halgidet, v. n. dissolvi, dilabi, falbe fra
hinanden, falde i Staver; farpal halgidi,
Tinden faldt i Staver.
Halidakkés, -dakkas, adj. (halidet) begjær-
lig, længfet§fulb efter noget; h. masage.
Halidatte, adj. (halidet) attraaoærbig, Ønffelig.
Halidattet, v. fad. (halidet) bringe til at
attraa, længeS efter, eftertragte; suddo kali
datta olbmuid ibmel arbmoi, Synden brin
ger Mennesket tit at lcenges efter Guds Naade.
Halidet, v. n. (hallo) inliiare, desiderare,
appetere, have Lyst til, attraa (jfr. vaiuotet),
længe§ efter; mon læm vaimolagat Kali
dam borrat dam labba dinguim, jeg har
hjertelig Icengtes efter at æbe dette Lam med
eber; sidi halidet, lcenges hjem.
Halidæbme, -dæme, s. verb. — halidus.
Haksot, havsom, v. n. — havsidet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free