Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harde. 289 Harppa.
I’,.
)
Hardetet, v. fad. (harddet) 1) lade tirre,
ærte. 2) lade sig tirre, opirre; i dat bæna
hardet, bert Hund laber sig ikke tirre.
Hardog, adj. uedf. -gis, (harddo) forn har
mal eller bred Ryg; govdeshardog, breb=
ragget, Ijerbebreb.
Hardoiduttet, v. fad. (harddo) gjøre bred
sluldret.
Hardoiduvvat, -duvam, v. subj. (harddo)
blive bredskuldret.
Hardotesvuotta, -vuoda, 5. ©malffnlbreil)eb.
Hardotuttet, v. fad. (harddo) gjøre smal
skuldret; galjes biktasak hardoiduttek ja
baskes biktasak hardotuttek olbmuid, vide
Klceder gjør Folk bredskuldrede og trange
Klceder smalskuldrede.
Hardotæbme, -tærne, adj. uedf. -tes,
(harddo) fmalffulbret.
Hare, 5. Sv. locus, plaga, Sted, Kant, Hold.
Harek, harreka, s. rastrum, Nive.
Harekastet, v. a. (harek) rage; h. coakkai
suinid, rage sammen Hs.
Hares, harras, adj. velox, agilis, rask, rap,
flink (ifær om Kvinder) ; h. læ barggat,
rast, flink til at arbeide.
Haresvuotta, -vuoda, s. (hares) Naphed.
Haretæbme, -tærne, adj. vedf. -te», negli
gens, ligegyldig.
Harec, adj. — hares.
Harecet, adv. velociter, rapt.-
Harja, s. Sv.penicülus, pecten, VMe, Kam.
Harjai, adj. vedf. karM», (harje) som har
Manke,
Harjaiduttet, r. fad. (harjai) skaffe sJh)g (om
et Tag), Manke.
Harjaiduvvat, -duvam, v. subj. (harjai) faa
Nyss, Manke.
Harjanaddat, -nadam, v. cont. (harjanet)
vconnes, tilvcennes mere og mere.
Harjanakkes, -nakkas, adj. (harjanet) som
let r>ænneå tit noget.
Harjanam, adj. verb. (harjanet) adsvetus,
vant, tilvant, svet.
Harjanatte, adj. (harjanet) som kan vcennes
til noget.
Harjanattet, v, fad. (harjanet) 1) bringe
til at blive vant til noget. 2) kunne veen-
nes, lade sig t>ænne til noget,
Harjanet, v. transl. assuescere, assuefieri,
uænne sig til, blive vant til; mon harja
nam masage, jeg venner mig til noget;
harjanam soatte-olmai, en uuet Kriger.
Harjankættai, adj. vedf. -kættes, (harjanet)
uvant; h. «ni’l’Q barggoi, uvant til haardt
Arbeide.
Harjanmættos 1. -mættom, adj. (harjanet)
forn ei kan vcennes til, umultg at vcrnne
til noget.
Harjanmættosvuotta, -vuoda, 5. (harjanet)
den Egenskab eller Natur, at man ei fan
nænne§ til noget.
Harjanæbme, -næme, ,9. (harjanet) consve
tudo, Vane; liarjanæme fabmo olbmui
bagjel, Vanens Magt over Mennestene.
Harje, s. dorsum tecti, juba, den overste
Nyg paa Tage, Bygninger: Tinde, Manke,
lange Haar paa Suggen, lang Rygfinne paa
Fist; bijai su tempel harje ala, fatte ham
paa Tempelets Tinde; bæna ceggi harjes,
Hunden reifte Bust.
Harjelassi, adv. — harjeld.
Harjeld, adv. (harje) mcd Ryg, Tinding;
dakke læ karela, Taget har Rüg, Tinding.
Harje-oassa, -oasa, s. (dial.) MMsaas.
Harjetallam, s. verb. (harjetallat) |Z)t>elfe ;
rumaslas harjetallam læ avkalas, legemlig
sveise er nuttig.
Harjetallat, -taddat, -talam, -tadam, v.fr.
(kältetet) ofte «sve, uænne til; h. jecas
Ballet, Me sig i at skrive.
Härtetet, v. a. assuefacere, exercere, øoe,
vcenne til, afrette; harjetet jecas gilli, øoe
sig i Sproget; h. manaid aldsesis, vcenne
Sørnene til sig; æppegulolasvuoÆast olb
muid gulolasvutti harjetet, vcenne Folk
fra Ulydighed til Lydighed; bædnagid har
jetet bivddet, afrette Hunde til at jage;
masagen harjetuvvut ja mastegen harje
tuvvut, vcennes til og vcennes af med noget;
vaibmo sist læ harjetuvvum hanesvutti,
de have et Hjerte øoet i ©jærrigl)eb.
Harjetkættai, 1) ca?’, verb. (harjetet) üben
at øne, namne til; harjetkættai manaides
gulolasvutti, üben at vcenne sine Sørn til
Lydighed. 2) adj. vedf. -kættes, UDvet,
uvant.
Harjetus, -tusa, s. (harjetet) Øuelfe.
Harjetuttet, v. fad. (harjetæbme) 6erØt)e,
Nyg, Tinde, Man eller Mankehaar.
Harjetuvvat, -tuvam, v. subj. (harjetæbme)
miste Ryg, Tinde, Manke,
Harjetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (harje)
som ingen Ryg, Tinde har, mankelM.
Harmastuvvat, -stuvam, v. n. = harbma-
stuvvat.
Harmatet, v. a, consternare, terrere, for
færbe, forffræffe.
Harme, s. Sy. supercilium; calmenharme,
Øiebrijn.
Harmes, adj. Sv. terribilis, ingens, for
fcrrdelig, uhyre.
Harmodet, v, n. = harbmodet.
Harnaska, 5. thorax, Harnisk,
Harotet, v. liabit. (harrat) gaa og streve
med Venene, gaa med skrcruendc, sprigendc
Ven.
Harppa, harpa, s. citliara, Harpe.
Harppa-cuojatægje, s. Harpespiller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
