Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæite. 308 Hællai.
Hæitetet, v. fad. (hæittet) bevirke at man
affaber fra, ophorer mcd.
Hæitetægje, adj. = hæitetatte.
Hæitot 1. hæitok, hæittoka, hæittoha, adj.
et s. (hæittet) vedf. hæitokis, = hægjo;
don læk oalle hæitot! du er en rigtig
Usselryg.
Hæitotuvvat, -tuvam, v. subj. (hæitot) blive
baarlig, ussel,
Hæittadet, v. intens, (hæittet) give fig aldeles
over, aflabe aldeles fra, ophore aldeles med.
Hæittaduwat, -duvam, v. intens. = hæit-
tadet,
Hæittaladdat, -ladatn, v. fr. (hæittet) nu og
da, af og til holde op med, aflade fra.
Hæittalet, v. redpr. (hæittet) forlade hin
anden, holde indbyrdes op; æm moai aigo
hæittalet gaskastæme, vi ville ikke forlade
hinanden; hæittalække dal bælkkemest!
hold nu op at ffjænbe§!
Hæittaset, v. n. (hæittet) blive opgivet, for
lades af Folk.
Hæittemættos, 1. -mættom, adj. (hæittet)
uafffaffelig.
Hæittet, hæitam, v. a. relinquere, desinere,
omittere, desistere, ophore, holde op med,
lade af fra, slutte med, lade fare, forlade,
afffaffe; de heiti varddamest, da holdt det
op at blpde; man rajest heiti jikti gir
jest? hvor holdt han igaar op i Bogen?
suddost hæittet, aflabe fra Synd; im læk
hæittam golma jage sisa, iM bæive,
muitotæmest din gadnjaliguim, jeg har
ikke aflabt i 3 Aar, Nat og Dag, at paa
minde eder mcd Taarer; son læ aibas
hæittam dam harjanæme garrodet, han
har aldeles labet fare den Vane at bande:
hæitam dam ammata, jeg opgiver det Em
bebe; i loga, åtte heittujuvvum læ ibme
lest, han tror ikke, at han er forladt af
Gud: heittnjubmaigo dakkap laga osko
bokte? afffaffe vi Loven formedelst Troen?
dat galgga heittujuvvut, det skal afskaffes ;
hæite dal! hold nu op! nu er det nok!
Hæivolas, -laga, adj. (heivvit) decorus,
i conveniens, sMmelig, anstcendig, hsvisk;
hæivolas biktasak, anftænbige Klceder.
Hæivolasvuotta, -vuoda, s. (hæivolas)
Sommelighed, Hsvisthed, Anstcendighed.
Hæjak, s. plur. fe hægja.
Hæjanet, v. n. Sy. = hæjot,
Nietet, v. n. Sv. (hægja) nuptias celébrare,
holde Bryllup.
Hæjo, adj. Sv. = hægjo.
Hæjodet, v. fad. (hægjo) gjøre svagerc,
baarligere, foæffe.
Hæjofuos, -fuoca, s. dem. (hægjo) ©taffel.
Hæjonet, v. n. Sv. = hæjot.
Hæjosraattet, v. fad. == hæjodet.
Hæjosmet, v. comp. blive svag, svagere,
oslcrgs.
Hæjosmuvvat, -muvam, v. n. = hæjosmet,
Hæjoset, r. aestim. (hægjo) anse for svag,
ussel.
Hæjot, v. n. H. (hæjo) blive svag, fattig.
Hæjot, adv. (hægjo) svagt, usselt.
Hækalas, -laga, adj. (hækka) fremmed, übe
fjenbt.
Hæket, v. a. Sy. blandiri, smigre.
Hækka, adj. mirus, novus, insolitus, under-
Ug, ni), ufæboanltg, som man ikke før har
Hort eller feet.
Hækkad, adj. oebf. hekkes, repentinus,
pludselig, uventet. -det 1. -daga, adv. id.
Hækkas, adj. = hækka.
Hækket, adv. Sy. repente, vludselig, uventet,
i Hast.
Hæksoi, adv. Sy. ra/ro, sjelden.
Hælaidet, v. a. = hoalstet.
Hælbatet, v. fad. (hælbbat) lade blive, lade
ugjort, opfætte.
Hælbbadakkés, -dakkas, adj. (hælbbadet)
tilboielig til at beholde, tilegne sig (laante
eller glernte Ting).
Hælbbadallat 1. -daddat, -dalatn, -dadam,
v. cont. (hælbbat) holde paa at beholde,
arbeide paa at beholde igjen, tilbage, hos
sig (glemte Ting); son hælbbadalai duök
kasis mv nibe, han føgte at beholde min
Kniv (som jeg havde laant el. glemt).
Hælbbadet, v. a. (hælbbat) beholde igjen,
beholde hos fig, ikke give tilbage (taante
el. glemte Ting): h. duökkasis luoikas
dinga, beholde igjen en laant Ting,
Hælbbat, hælbam, v. n. manere, omitti,
non feri, blive (borte, glemt, ugjort etc);
helbbik gukka dobbe, bu bleu lcenge borte
ber; naittalkættai hælbai, han biet) ugift;
hælbai dagakættai, det blev ugjort; hælbai
mielde valddekættai, det blev ikke med
taget; hælbai eælkekættai, det bleu usagt,
glemt at siges,
Hælbmai, adj. vedf. hælbmas, (hælbme)
vid nebentil (Kjortel).
Hælbme, hælme, s. fimbria vestimenti, Brem,
nederste Kant paa Klceder; son guoskati su
bivtashælbmai, han rørte ved Bremmen,
©pmmen af Hans Klcrder; loavdahelmid
dæddet gedgiguim, lægge Sten paa Telt
bugen, Teltets Nederkant.
Hælkar, s. involucrum, Hylster.
Hælkel, adj. quod leni attadu relaxatur.
forn gaar lø% ved svag BerMlse (BMselaas),
-kelvuotta, .?. id.
Hælketet, v. n. — helkkitet.
Hælla, adv. praecipitanter, plane mortuus.
omfulb, i Kol, ftenbøb (= virag).
Hællai, adj. vedf. -Has — vællai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
