Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæppa 310 Hærre
nu og da, af og til skamme ud, bringe
Skam over, bebreide.
Haeppaset, v. a. pudefacere, verbis casti
gare, conviciari, übftamme, ffjænbe paa og
stamme ud for noget; de riemai son hæp-
Met daid baikid (Matth. 11, 20), da be
gyndte han at übffamme be Steder.
Hæppasuttet, v. a. = hæppaset; hæppa
suttemgirje, Skandftrift.
Hæppasæbme, -sæme, s. verb. (hæppaset)
Übffammen, Bebreidelse.
Hæppasægje, s. pers. et adj. (hæppaset)
Bebreider, Laster, bebreidende.
Hæppo, hæbo el. hævo, s. pudor, am;
i sust læk i obba hæppoge, ber findes
ikke Skam hos ham: ikgo don anege
hæbo? har du da ikke Skam, stammer du
dig da ikke? (jfr. hæbotæbme etc).
Hærbmasuttet, v. fad. (herbmit) 1) op
ffrue, fkryde op. 2) ffaffe store Indbildninger.
Hærbmasuvvat, -suvam, v. n. (herbmit)
1) blive opffruet, ffn;bet op. 2) faa store
Indbiloninger.
Hærbmedakkés, -dakkas, adj. (herbmit)
tilbpielig til at opffrue, stryde op, overdrive,
Hærbmedet, v. co,?/. (herbmit) holde paa
at siryde op, gjore ftprre end Virkeligheden
(bebre eller ocerre), overdrive.
Hærbmestet, v. dem, (herbmit) en Gang
stryde lidt op.
Hærddo, hærdo, s. (min. us.) audacia,
animus, Mod, Dristighed.
Hærdotesvuotta, -vuoda, 5. (hærdotæbme)
Modloshed, Forsagthed, Modsaldenhed, For
knythed.
Hærdotubme, -turne, s. verb. = hærdotes-
vuotta.
Hærdotukkés, -tukkas, adj. (hærdotæbme)
som let, ofte bliver mobfalben, forfagt, for
lm)t. -tukkésvuotta, s. id.
Hærdotutte, adj. (hærdotæbme) som gjor
mobfalben, nedslaaende.
Hærdotuttet, v. fad. (hærdotæbme) gjøre
mobfalben, forsagt, forknytte, forfue 1 vuöste
giedagævad læ hærdotuttam su, Mod
gang har gjort ham mobfalben.
Hærdotuwalas, adj. — hærdotukkés.
Hærdotuvvat, -tuvam, v. n. (hærdotæbme)
aninimn demittere, blive forsagt, modfal
den, forknyt, tabe Modet, Frimodigheden:
amadek di vaibbat ja hærdotuvvat din
sieloidædek siste, at I ikke skulle blive
trætte og forfage i eber§ Sjaele,
Hærdotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(hærddo) timidus, anxius, modlos, for
sagt (min. us.).
Hæredamus, -debmusa, s. (hæredet) noget
at sysle med, Ting at bestjceftige fig med:
galle læ hæredamus, go hæjaid rakad,
nu har man nok at sysle mcd, naar man
låner til ©jæftebub.
Hærédet, v. n. occupari in dlqa re, versari
in a/ga re, agere, sysle, stelle: burist don
hæredak gielain, du er meget sysselsat med
©proget; maid don hæredak mv cuovga
oudast? hvad er det du sysler med i Lyset
for mig?
Haeret, v. n. fdial.) = hæhdet.
Hærgadak, -daga,’ 5. (hærggo) pdlis ta
randi, Huden as en Kjoreren.
Hærgastallat, -stalam, v. imit. (hærgge)
forestille, agere Kjoreren,
Hærgas, -gaca, s. dem. (hærgge) en Üben
Kjoreren.
Hærggai, ach. vedf, hærggas, (hærgge) rig
paa kjøteren; son læ hærggamus olmai
dam baikest, han er den rigeste Mand paa
Kjoreren her paa ©tebet.
Hærgge, hærge, s. tarandus rangiferinus
castratus, en gildet Nensdyrokse, en Kjore
ren; vuögjem hærgge, Kjoreren: hærge
gæsastet, lcrgge Sæle paa, fpænbe fore
Renen,
Hærkem, herkkem, s. rudiada, Hvisp,
Tucere.
Hærket, adv. (hærkke) svagt, loft,
Hærkke, hærke, adj. uedf. hærkes, fra
gilis, infirmus, delicatus, svag, om, [fjor,
loZtrcekt: hærkke læ nisson riegadattemes
mandel, svag er en Kvinde, ester at hun
har sodt; hærkke læ bacatak, Aftrcekteren
er los.
Hærkkevuotta, -vuoda, s. (hærkke) Svag
hed, Øml)eb, Skjorhed, Loshed.
Hærkok, adj. vedf. -kokés, Sy. impatiens,
delicahdus, pmtaalig.
Hærlog, adj. vedf. -loge«, excellens, herlig.
Hærmetallet, v. a, Sy. terrere, ffræmme.
Hærpet, v. n, Sy. negotio celeriter desisfere,
hastigt stutte mcd det man har unber^ænberne.
Hærra, s. dominus, Herce: (dial.) sacerdos,
Prest.
Hærras, adj. hærras olmai, Herremand.
Hærrastallat, -stalam, v. imit. (hærra) op;
føre fig som Herre, slåa stort paa, leve paa
en stor Fod.
Hærravuotta, -vuoda, ,s. (hærra) §trrebom,
Hcrredomme; hærravuoéa adnet gænge
bagjel, have Herredomme over nogen.
Hærre, s. Sy. bacidus, quo iduntur, qui
velntntur tarandis, en Kjcep, som bruges,
naar man kjorer med Ren.
Hærretet, v. n. Sy. (hærre) bacuJo retardare
nimiam traliae velocitatem, in dedivibus
heis, med en $jæp standse Farten, saa det
ei gaar altfor hurtigt nebab Bakke, naar man
kjorer med Ren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
