Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341 Juoga.
Gnissa.
incedere, (julsso) gaa i en tyk, stiv, ulæn
kelig Tilstand (son, en Kub).
Julssat, Dulsam, v. halnt. (julsa) ligge stiv,
tyk og ulcenkelig forn en Kub.
Julsso, julso, 5. homo inflexibilis et crassus,
trunci speciem habens, en stiv, ti;! og
ulænfelig ©n, som ser ub som en Kub.
Juraaidattet, v.fact. (jubmat) lade suse, dure
længe.
Jumaidet, v. cont. (jubmat) Icenge suse, bure.
Jumatet, v. fact. (jubmat) lade suse, dure.
Jumes, s. (dial.) = jumis.
Jumetet, v. «im«, (jubmat) suse, bure en
Gang.
Jumis, -mica, s. geminus, Tvilling.
Jumpel 1. -pele», s. Sy. — jukre.
Jungi, 5. Sv. cultéttus, üben Kniv, „longje".
lunka 1. unga, s. puendus, halvvoksen Gut,
Barn.
unkar, s. juvenis generosus, Junker,
’ unne, s. H’ii. = njudne.
’miga, s. = jungi.
uo, adv. jam, allerede.
’ uobe, adv. fe jo.
" uobmo, juomo, 5. Bumex acetosa, L. Syre
græø, Syre; juobmo-mielkke, Syremcelk,
Mcelk blanbet med Syre og kogt.
Juobba, pron., aUeruter, bert ene af to (—
goabba).
Juobbe-jam, adv. Sy. tanto magis, faa meget
mere, (med Ncegtelse) faa meget mindre,
Juoddan, s. (juöddet) En, som fårer hastigt
afsted, som ruser afsted.
Juöddelet, v. subit. (juöddet) i Hast styrte
assted.
Juöddestet, v. dem. (juöddet) fare lidt hur
tigt afsted.
Juöddet, v. n. ruere, celeriter ferri, fare
hurtigt afsted (Folk, Dyr, laftet Sten), styrte
afsted.
Juöddetet, v. fact. (juöddet) bringe til at
fare hurtigt afsted, til at ruse i Vei.
Juodna, Mana, s. studium, consilium, com
mentum, opinio, Id, Paafund, Agt, &é;
baha; buörre juonak, onbe, gode $aafunb,
Anslag: sust læk nu olla juonak go sua
nak, han har ligesaa mange Sind som Sener.
Juodnai, adj. vedf. juodnas, (juodna) hen
given til flette Paafund, onde Idrcetter.
Juödnjat, juönjam, v. n. (dial.) — juogi]at.
Juodatallalet, v. fr. fe juoÆatet.
Juodatallamus, -musa, s. — juodatamus.
Juodatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
cont. se juodatet.
Juodatämus, -tebmusa, s. (juodatet) noget,
forn delvis stal tran§porteres, se juoctatet.
Juodatästet, v. suoit. se juodatet,
Juodatet 1. -tallat, v. a. mogna onera sub-
vehere cis in minores partes dividendis auf
vdlidissimis tantummodo jumentis utendis,
transportcrc eller bære [tørre Lces el. ibnrbe
afsted ved at bele samme i mindre Portioner
eller ved lun at bruge be stcerkeste Dyr der
til og lede det ene Dyr enkeltvis afsted;
juoétatallat guorme luoka ala, i Portioner
bringe Lcesset op paa Bakken; juoÆatallat
raido, bele Raiden eller udtage de ftceifefte
Dyr til at træffe Lcessene afsted; juocta
hallat ovta hærge havvalist rasta raida
rasa, lede en Ren ad Gangen over Broen.
Juo33a, juo3a, s. ansa cucumae, Hank paa
Glyder.
Juofsat, v. a. — juksat.
Juoga, 1. juogage, 1. juoga mi, pron. indef
(mangler Gen.) All. juosage 1. juogaraasa;
Loe. juostage 1. juoga mastge, Fad.
juonenge 1. juoga manenge; Inf. juoida,
juoidage 1. -gen 1. juoga maid; aliquid,
noget (bruges fun i belræftenbe ©ætntnger;
i nægtenbe bruges raikkege); juoida 1.
juoga maid giectagussat, gimpaldet, sysle,
stelle mcd noget; juoga man diti biskot,
ffrige for en eller anden Ting; oastet juoi
dage galvoid, at fjøbe nogle Varer; juosag,
adv. nogetftebs hen; juöste 1. juosta, adv.
nogetfteb§ fra.
Juogna, 5. = jogna.
Juognadallat, -dalam, v. fr. (juogi]at) gjen
tagende gjøre gissen, utæt eller snart sulten
igjen.
Juogqadet, v.fact. (juogijat) 1) gjøre gissen,
utæt, læ! ved Tsrring. 2) gjøre fulten igjen.
Juognasas, -saga, 5. dem. (juoqas) übet
Fisiegarn, som brugeS under Isen.
Juogqat, juoiiam, v. n. 1) rimas agere,
gisne, blive utæt, læ! ved Torke; muorra
littet farga jugiiek, Trcrkar gisne snart
(jfr. räkkat, luoddanet). 2) statim esu
rientem fieri, blive hurtigt fulten igjen:
juogrjagoattep, vi begynde at blive fultne
(— bovastuvvagoattet).
Juogadakkés, -dakkas, adj. (juökket) til
bpielig til at dele.
Juogadet, v. a. (juökket) dispertiri, distri
buere, dispensare, uddele, fordele, dele med,
stifte, übfftfte, übtigne, udstykke; ja dam
guökte guöle juogadi son sigjidi buokaidi,
Mare, 6,41; juogadsuina, ga=st i læk! dcl
mcd ham, som intet har! valddet dam ja
juogadeket dam gaskanædek! Lue. 22, 17 ;
Væroid juogadet olbmuidi, übligne ©latter
paa Folk; gappalagai, bittai mielde juo
gadet, übftrjfEe; ædnama smavva bittan
juogadet, udstykke Landet.
Juogadæbme, -dæme, 5. verb. (juogadet)
Fordeling, Uddeling, nbftiftning, Übligning;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
