- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
345

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

345 Juska.
Juovsa.
>
skal nok gjøre, at Tyven bringer dig dine
Sager tilbage igjen.
Juovsatæbme, -tærne, s. (juovsatet) den
Kunst at kunne faa noget ftjaatet tilbage eller
faa Vildt tit sig eller det paaønffebe Onde
at vende fig til Ønfferen.
Juovsatægje, s. verb. (juovsatet) En, som
kan bringe Tnvekoster tilbage etc.
Juovva, juova, s. moles lapidum, lapides
congesti, Ur, Stenhauss.
Juovvai, adj. vedf. juovvas, (juovva) uret,
fuld af Ure.
Juovvet, v. a. Sv. locum parare, give PladZ,
Rum for.
Juovvanet, v. n. Sy. (juovvet) faa Plads,
Indpas.
Jupca 1. jupce, s. Sy. — jukca.
Jura, adv. prorsus, plane, just, netop,
aldeles; jura goabmer govdo, netop en
Haandsbred: i læm jura nuft, det var ille
netop saaledes.
Juraidet, v. n. — huraidet.
Jurbbolas, adj. — juorbehas.
Jurda, jurddaga, s. cogitatio, opinio, Tanke,
Mening; ciegnalis jurddagi vuöllai 83,6
-dat, falbe i bt)be Tanker: jurddagtaga,
tanlelpft; bodos jurddagak, ©ttøtanler; æra
jurddagid oajgot, faa andre Tanker: juökke
ase diti jurddagid aldsesis dakka, i en
hver Sag har an Betcenkeligheder: i læm
inn jurddagest su ucaset, det var ikke min
Mening at tingeagte ham: ovta guvllui
jurddagak, Overensstemmelse i Meninger:
jurddagides coakestadnet, holde sine Tanker
samlede: jurddagides siste maidegen adnet,
have noget i Tankerne, ruge over noget.
Jurdahaddat, -hadam, v. a. = jurdasaddat.
Jurdahet, v. a. — jurdaset.
Jurdasaddat, -sadam, v. cont. (jurdaset) i
Mag holde paa at overlcegge, overtoenke:
færttim vuost ase jurddasaddat, jeg maa
førft overveie Sagen.
Jurdasam, 5. verb. fe jurdaset.
Jurdasatte, ach. (jurdaset) tænlelig.
Jurdaset, v. a. (jurda) cogitare, putare,
tcenke, tcenke paa, paatænle, betænle; jurda
sakgo odne matkai? tænler bu big i Vei
idag"? maid jurdasak? hvad tænler du,
tænler bu paa? im diede, maid galgam
jurdaset su dirra, su dafhost, jeg ved ikke,
hvad jeg slal tænle om ham, mcd Hensyn
til ham: im baliast su birra jurdas, jos
son dam dakka, jeg vil ille tænle ilbe om
ham, om han gjør det, jeg fortcenker ham
ikke i at gjøre det: jurdasam-fabmo, -nafca,
Tcrnkeevne, Tcenketraft: jurdasam-loppe,
Tcenkefrihed: jurdasam-sargastak, Tanke
ftreg.
Jurdaskættai, ca/r. vert. (jurdaset) 1) uden
at tænfe. 2) adj. uedf. -kættes, übetcenkt.
Jurdasæbme, -sæme, s. verb. (jurdaset)
Tcenken. Tcenkninq, Eftertanke.
Jurdasægje, s. pers. (jurdaset) Tcenker.
Jurdatet, v. a. = jurdaset.
Jurddaladdat,-ladam, v. fr. (jurddelet) kaste
Tanken snart paa dette, fnatt paa hint: j.
færra maid, tcenke snart paa det ene, fnatt
paa det andet.
v. lade scette
Ondt, „Gan" paa, lade (ved en Magiker)
Dnbt omme over nogen; j. baha olbmu
ala noaide bokte, scette Dnbt paa nogen
ved en Troldmand.
Jurddelet, v. subit. (jurddet) tænle en Gang,
tEnke eller fætie Dnbt paa nogen, ønffe;
noaidde læ jurddelam baha mv ala,
Troldkarlen har fat Ondt paa mig; son
jurddeli jecas ulvvon, han tænlte fig til
at blive, forvandlede fig til en Humle.
Jurddelkættai, 1) ca)’, verb. (jurddelet) üben
at tænle. 2) adj. vedf. -kættes, übetcenkt.
Jurddet, jurdam, v. a. (min. us.) cogitare,
tænle.
Jurdo, s. B. = jurda.
Jurdæti 1. -dæhi, adv. = jura.
Jurra, jura, s. strepitus, Larm (af Kvern).
surrat, juram, v. n. — hurrat.
Jursadet, v. cont. (jurssat) i Mag holde paa
at gnave.
Jursakættai, 1) car. verb. (jurssat) üben at
gnave. 2) adj. uedf. -kættes, ugnavet.
Jursan, jurssan, s. (jurssat) Gnauer.
Jursastet, v. dem. (jurssat) gnave lidt, i Hast.
Jursatas, -tasa, s. (jurssat) noget Afgnavet,
noget, som er gnavet paa, en Levning af
noget, forn er gnavet paa (= jurssujuvvum
bacatas).
ac?/’. mulig at gnave,
gnavelig.
Jursatet, v.fad. (jurssat) 1) lade gnaue. 2)
lunne gnaves, vcere muligt at gnave.
Jurssalas, adj. (jurssat) hengiven til at gnar>e.
Jurssalet, v. subit. (jurssat) i Hast gnave.
Jurssat 1. jursset, jursam, v. a. rodere, gnaoe;
j. biergo davtest, gnave Kjpd af et Ben; im
såte dorret, ferttim jurssat, jeg kan ikke
fpife, jeg maa anave.
Jurt, jurtäg, s. B. = jurda.
Jurted, v. a. B. — jurddet.
Jurtlasted, v. a. B. dubitare, tvivle.
Juriid, v. n. B. = rat.
Jus, conj. = jos.
Jusde, adv. = josde.
Juskalet, v. mom. (juskotet) én Gang stpde
eller slåa faa det giver Lud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free