Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Laikko. 366 leitte.
Laikkolet, v. dem. (laikkot) blive lidt dov
nere ( = laikostet); væhas læ mv vuojan
laikkolam, min kjøteren er bleuen lidt
dovnere.
Laikkot, laikom, v. n. pigrescere, blive lab,
doyen, boonere.
Laiko ]. laigo, .$. Sv.deUtum, Skyld, Gjeld.
Laikok 1. laikot, laikoha, s. (laikke) en lad
En (= laikan).
Laikokes, adj. Sv. (laiko) acre alieno op
pressus, skyldig, son, er i Gjeld,
Laikolas, adj. Sv. = laikokes.
Laikostet, v. dem. (laikkot) = laikkolet.
Laikotaddat 1. -tallat, -tadarn, -talara, v.
n. pigritiae indulgere, opfpre sig eller vcere
lad, doyen, Icrgge fig paa Ladsiden.
Laikotallet, v. a, Sv. (laiko) vendere emen
tis fde, laane ud, kreditere.
Laikotet 1. laikodattet, v. a, Sv. (laiko)
aes aJienum contrahere, fætte sig i Gjeld
gjøre Gjeld.
Laikudak, -daga, s.pigritia, ignavia, Doven^
stab, L^dhed.
Lama, s. Hz,’. mutuatio, Saan.
Lainas, laidnasa, 1. luoinas, luoidnasa, s.
dimidium inferioris partis calcei Lap
ponici, den halve Sængbe as Komagens
Underdel! ouddalainas ja mai]i]elainas,"ben
forrefte og den bagerste Halvdel: lainas
rnadda, det Sted, hvor begge Stykker stode
sammen.
Laipe, s. Sy. = leidde.
Lairatuttet, v. fad. (lairre) tilsple med Leer,
besmitte med ale lairatutte mv gavte!
smit ikke min Kufte med Leer!
Lairatuvvat,-tuvam, v. subj. (lairre) blive
tilklinet, tiisolet mcd Lere (= larrrot).
Lairetesvuotta, -vuoda, s. (lairre) 3Jtangel
paa Leer.
Lairetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (lairre)
som er uden Leer.
Lairo, s. (dial) = laiddo.
Lairra, s. = lairre.
Lairrai, adj. vedf. lairras, (lairre) leret, fulb
af Leer.
Lairrot, lairom, v. n. (dial.) elabi, forlobe,
lide (om Tiden).
Lairre, laire, s. argilla, limus, Lere; lairre
litte, Lerkar, Krukke.
Larrit, v. a, limo oblinere, overstryge, tilkline
med Leer.
Lairritet, v. fad. (lairrit) 1) lade ouerstryge
med Leer. 2) kunne overstrnges med Leer
Lairrot, lairom, v. n. = lairatuvvat.
Laita, laittaga, s. asserculi, ex quibus traha
Laijponum constat, Bredderne eller Bordene
i en Lappeslcede: vuoJcto-l. neberfte Bord
Laitak, adj. Sy. –= laitalmas.
Laitalmas, adj. reprehensus, vituperandus,
som lastes, er lastet, lastvcrrdig; 1 olmai
en berygtet Mand.
Laitan, laittan, .3. — laitar.
Laitar, laittar, s. (bittet) vitumrator, En
som laster, dadler,
Laitas, laittas, s. (laita) 2emne til Bredder
i Sappeflæber.
Laitas, laittas, adj. taedii plenus, incjratus,
fjebfom, kjeosommelig, kjedelig ; gartta
laitasen, Tiden bliver lang; laitas læ munji
dam baikest orrot, det falber mig kjed
sommeligt at Ⱦre her (jfr. akked).
Laitasgas, adj. = laitas; dat baikke læ
hm laitasgas, dette Sted er meget kjede
ligt, utrbeligt; 1. olmus, et kjedsommeligt
Menneske (jfr. suivasgas); -gasat, adv id
Laitasmuvvat, -muvam, v. subj. (laitas) blive
kjed as noget, kjede sig, vamriveZ: hæite
kættes vaiddalusain laitasmuvva el. laita
stuvva olmus, af uafladelige Klager bliver
man kjed (jfr. suivasmuvvat, akkadussat)
Laitastubme, -sturne, s. (laitas) Vantrivsel
Laitastuttet, v. fad. (laitas) bringe nogen
Ul at kjede sig, til at blive kjed af noget
Laitastuvvat, -stuvam, v. subj. (laitas) =
laitasmuvvat.
Laitasvuotta, -vuoda, s. (laitas) Kjedsom
[jeb; laitasvuoda dovddat, fole Kjedsomhed;
barggo læ laitasvuoÆa gaiddadæs-je, Ar
beide er Kjedsomheds Fordriver.
Laitaset, v. aestim. (laitas) anse for kjedelig.
Laitaset, v. tard. (laittet) holde paa faa
fmaat at lafte; galle mon veha laitasam
mutto ferttim almake dokkit, go i læk
buöreb 03ZZum68t, jeg har nok lidt at
übfætte, bable, men jeg" faar alligevel god
kjende det, da det ikke er bedre at faa.
Laitekættai, 1) car. verb. (bittet) uden at
lafte, bable. 2) adj. veof. -kættes, ulastet,
übablet.
Laitesvuotta, s. = laitasvuotta,
Laitet, v. a, Sy. providere, forskaffc.
Laitetatte, adj. (bittet) lastvcrrdig, daddel
va>rdig.
Laitetet, v. fad. (bittet) lade lafte, bable.
Laito, F. Sv. vitium. culpa, Lyde. Feil.
Laitos, laittos, s. vkuperaiio, Sabel.
Laittalas 1. Witten, adj. (laittet) tilboielig
tit at laste, bable.
Laittalasvuotta, -vuoda, s. (laittet) Tilb^ie
ligt)eb til at laste, dadle.
Laittamus, -musa, s. (lattet) noget at lafte,
dadle.
Laittat, laitam, v. n. (min. us.) taedet, prae
taedio desinere, blive fjeb af, ophpre mcd,
aftabe fra.
kittel, adj. vedf. -ttelis, — laittalas.
kittelet, v. subit. (laittet) i Hast dadle.
-lastet, v. dem. id.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
