Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24*
J
Lappe
Låppes, lappa, s. — lavkes.
Lappet, lapam, v. a. amittere, perdere, tobe,
miste, kaste bort (om Ting, som bog kunne
findes igjen, jfr. masset); gi olbmuid dist,
gæst læ cuotte savea ja læ lappam ovta
dam, Lue. 15, 4; lappujubmai saddat,
fortabeS; lappum bardne, den forlome Sön.
Läppit, v. a. (läppo) plukke Lav af Füre eller
Grantrceer.
Lappo, 5. — loappo.
Läppo, läpo, s. muscus de abiete vel pinu
pendens, Lav eller Mose, ber hcenger paa
Füre- og Grantrceer og begjærligt æbe§ af
Renen.
Läppo, läpo, s. tennes Brae e nervis rangi
ferorum, quae contortae velut filum usur
fine Trevler af Rensener, der tvin
des sammen til Traad; lapoid rakadet ja
okti laftet, lave istand Senetrevler og ffjøbe
dem sammen; läppo-suodna, optrevlet Sene
(jfr. Hi. slappo).
Lappodakkés, -dakkas, adj. (lappodet) til
bøtelig til at blive borte, som ofte bliver
borte. -dakkésvuotta, s. id.
Lappodet, v. n. amitti, excidere, tabes, mistes;
coarvek lappodek cl. gacadek, Hornene
tabes eller sålde af.
Lappostet, v. a. Sv. — läppit.
Lappudet, v. n. — lappodet.
Lappui, adj. vedf. läppus 1. läppujes, (läppo)
rig paa Lav.
Lappujakkés, -jakkas, adj. (lapput) som
ofte bliver borte.
Lappura, adj. (lapput) amissus, perditus,
tabt, borte.
Lappusist, adv. (lapput) tabt, borte ( klappa-
gasast).
Lapput, v. pass. perdi, blive borte, tabes
(— lappujuvvut).
Lapse, s. Sy. — laksé,
Lapset, v. n. Sy. (lapse) rorari, blive dug
get, bedugges.
Lapsos, adj. Sy. (lapse) roscidus, bugget,
tiaab (= suoldnos).
Laptet, v. a. Sy. elevare, attollere, løfte op.
Lapéet, v. n. Sy. evolare, exsilire, flyve op,
springe op.
Lapustallat 1. -staddat, -stalam 1. -stadam,
v. fr. (lapput) tabe§, mistes, komme bort
nu og da, en og anden Gang.
Lapustet, v. subit. (lapput) pludselig tabes,
blive borte.
Läret, v. a. (dial.) — Sv. ladet.
Largganet, v. n. (dial.) — latkanet.
Larggit, v. a. (dial.) — latast,
Larggot, v. midt. (dial.) occidere, drcebe
(flere).
Larje, s. (dial.) = lairre.
Larjit, v. a. (dial.) — lairrit.
Laske
1.2rk23, adv. Sy. ihjcel (= jamas).
v. a. Sy. = latket.
laro, 5. = lädcto.
s. R. — lasse.
Läsa, 5. = låse.
Lasas, lasaca, s. dem. (Lasse) et übet %illæg,
en Üben For^gelse.
Lasatallalas, adj. (lasetet) tilbpielig til at
lægge til, forøge noget; -lasvuotta, s. id.
Lasatallat, -talam, v. fr. (lasetet) gjen=
tagende lægge til, forøge; guoimes njalb
mai sanid lasatallat, lægge Ord i Munden
paa sin Nceste (som han ei har sagt).
Lasatus, -tusa, 5. (lasetet) Tillceg, $orøgetfe.
Läse 1. läsa, s. vitreum poculwn, vitrum,
vitrum fenestrale, Glas, Drikkeglas, Vindu.
Lase-ruovdde, s. ansula ferrea, in qua
giibernaculum scaphae pendet, lernlokke,
hvori Roret hcenger.
Lases, lassa, s. (dial.) velies, Lces.
1.2865, lassa, 5. 1) scopidus, Skjcer, Klippe
i Havet; lässai manai, han ftøbte paa et
Skjcer. 2) magnus lapis planus, stor, flad
Sten, ©tenflabe, forn stikker op af lorden,
(= rakto).
Lasetetatte, adj. (lasetet) forögelig, som fan
forpges.
Lasetet, v. fad. (Lasse) addere, augere,
lægge til, føte til, forøge; guttemus din
gaskast matta lasetet ovtage »UNN su
saddosis? Matth. 6, 27; laset migjidi
osko! Lue. 17, 5; ain færtte okta sadne
lasetuvvut, endnu maa et Ord tilføie§;
borjas lasetet, scette mere ©eil til. -tastet,
v. dem. id.
Lasgurig, s. fissus et afflatte venti are
factus asellus, Npdstjcer; luddum lasgurig
ja obba quölle, klMet RMkjcer og Rundsisi,
Laska, 5. Sy. henignitas, Velvillighed.
Laskadet, v. fad. (laskat) bringe til at for
mcrc fig, faa Magt, forøge.
Laskaldattet, v. a. Sy. reconciliare, forlige,
forsone.
Laskaltak, s. Sv. conventum, Overenskomst.
Läskasmattet, v. fad. (läskit) bibringe ftmrre
Vcegt, gjøre at ber er mere Forslag i noget;
1. avso, gjøre Men tyngre.
Läskasmet, v. comp. (läskit) blive brøiere el.
tyngre, saa der er mere Forslag i Tingen.
Läskasmuvvat, -muvam, v. comp. — las-
kasmet.
Laskat, v. n. 1) augeri, crescere, formere
sig, trcenge ind, faa Magt; gumpek laskek,
Ulvene formere sig; nuorvvo laska, Snuen
tager til; nakkarak laskek, SMnigheden
faar Magt; dalkke laskai, leiret flog til.
2) permadere, blive gjennemvaad.
Låskekættai, car. verb. (läskit) üben at
trcenge igjennem,
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
