- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
378

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lavvo. 378 Leske.
Lawo-rigge, s, Stilladsen, Stcengerne inde i
Lavvoteltet.
Lavvot, lavom, v. n. tentorium figere, reise,
opslaa Telt (lavvo).
Lavvurdak, -daga, s. = lavardak.
Lebba, s. (dial) = labbes.
Lebbéstet, v. dem, (lebbit) udbrede lidt, som
fnareft.
Lebbis, adj. se læbbad.
Lebbit, lebbim, lebbijim, v. mom. pandere,
explicare (rem imam), brede, udbrede, üb
folde (en enkelt Ting, jfr. læbbot); stuora
jalgadas lebbijuvvum læi min calmi
oudast, en stor Slette laa udbredt for vore
Aine; lebbijuvvum giedai olbmuid vuöstai
valddet, mobtage Folk mcd udbredte Hun
ber; girje lebbit, aabne en Bog.
Lebbitatte, adj. (lebbit) udbredelig.
Lebbitet, v. fact. (Lebbit) 1) lade udbrede.
2) lade sig udbrede, funne udbredes.
Lebnet, v. a. Sy. — lævdnet,
Lebudet, v. co)?/. (læbbot) i Mag udbrede
(flere Ting).
Led, s. (dial) = ladda, Ladning i Bosse.
Leddet 1. leddit, v. a. (dial.) = läddit.
Leddit, v. a. = lebbit.
Ledno, s. Bjergugle (— lidno).
Lebre, s. jecur, Lever (= vuoivas).
Ledgidet, v. n. = ladgidet,
Leggis, -ggica, s. = lagis.
Legion, s. /so, LMe! legjou-civgga, 2øoeunge;
legjon-njiijnelas, Sjamnbe.
Legsos, s. = lævsos.
Leibbit, v. a. (leidde) 1) hugge eller samle
Oldertrcr. 2) farve mcd Olderbark.
Leiggit, v. a. = laiggit.
Leikis, adj. (læikka) = læikkai.
Leikisvuotta, -vuoda, s. (leikis)
hed.
Leikkitatte, adj. (læikkit) som laber sig
hcelde, slaa ud, stöbe.
Leikkit, leikkim, leikkijim, v. mom, semel
effimdere, infundere, fundere, influere,
hcelde, slaa, ftøbe, slaa ind (en enkelt Gang
el. enkelt Ting, jfr. læikkot); 1. eace lit
test erit ædnam gla, fjælbe Vand af Karret
ud paa Marken: leikke cace, vai coasko,
flåa Vand i, at det fan kjølne ; leikke daid
davtid olgus bædnagidi! kast disse Ben ud
til Hundene! leikke munji luod:a! ftøb mig
en Kugle! cacce, suovva leikne sisa, Van
bet, Rogen flåar ind.
Leikkitet, v. fact. (leikkit) 1) lade hcelde,
slaa ud, stpbe. 2) labe sig hcelde, funne
hcrldes, slaaes, stsbes.
Leikudet, v. cont, (læikkot) i Mag, nu og
da hcelde ud, übøfe, udstvrte, istjcenke, ftøbe.
Leikuset, v. n. jocari, fpøge, lege,
Leime, s, Hi?. = læibme.
Leiraot, v. rø. Sy. — læibmasuvvat,
Leinga, s. (dial.) = lairre.
Leipe, s. Sy. = læibbe.
Leipet, v. a. Sv. succo e cortice alni man
dendo extracto tingere, farne mcd Saft af
tygget Dlberbarf.
Leipot, v. n, Sy. sanguinem mittere, blpde.
Leiret, v. a. (dial) — laiddit.
Leisket, v. a, Sy. percutere, slaa,
Lejan 1. lejjön, s. — legjon.
Lekanet, v. n. Fli, inflécti, curvari (de vasis),
fact en Bule, Bunk (om Kar).
Lekudet, v. cont, (lækkot) gjentagenbe aabne,
slaa op,
Lema, s. Sy. = liebma,
Lemetebme, adj. Sv.. malus, impröbus, ond,
arg.
Lemkedet 1. lemketet, v. n. (dial.) tepescere,
mitescere, blive mild, mildere (fun om Veir-
Ug).
Lemok, adj. Sy. tepidus, mild, varm,
Lemsetet, v. n. H’v, = lemsot.
Lemsidet, v. n. = lemsot.
Lemsot, v. n. Sy. dependere, hcenge ned,
hcenge vid udover.
Lemsot, v. n. (dial.) hue illue fluere (de
veste in incessu), bevcege sig hid og did
(om Klceder naar man gaar).
Irenes, adj. F’v. — lines.
Lenés, lednasa, adj. invalides, klein, syg.
Lenggit, v. a. Kott pingere, brodere: golliu
lenggijuvvum bivtas, et med Guld bro
deret Klcedebon.
Lenggitet, v. fact. (lenggit) lade brodere.
Lenjek 1. -jet, s. plur. collare ligneum,
Klave (jfr. lapa).
Lenkestet, v. n. Sv. oneri ingredientium
cedere, svigte under Wdderne.’
Lensmanne, F. praetor paganus, Lensmand.
Leqgavika, norn. propr. loe. Lenvik i Tromsø
Amt.
Leppo, s. — njuovca.
Leppokes, adj. Sy. mansuetus, mitis, blid,
mild.
Leppotakkes, adj. Av. (leppotet) forn gjerne
smigrer og loffer.
Leppotet, v. a. Sy. mitigare, gratiam ali
cujus ambire, pellicere, formilde, indfmigre
sig hos, lokke,
Lepsos, ,9. Sv. adeps, abdomen, Mavefedt,
Isterbug.
Leptet, v. a. (dial.) — labtet.
Leskestet, v. n. crepare (de sono pedum
rangiferorum), knirke (om Lyden i Ren
foden = Iæ3aidet).
Lesket, v. n. — lebetet.
Lesket, v. n. — laskit.
Lesketet, v. mom. (lesket) semel crepare,
knirke en enkelt Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free