Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligge,
Liehmo. 381
’ ]
bivvalis dalkke, mildt Veir; dal læ vehas
liehmobuå, nu er det lidt mildere.
Liehmodak, -daga, .3, (liehmo) mildt Veir.
Liehmodallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
(liskmoäet) nu og da, af og til blive
mildt i Veiret.
Liehmodet, v. n. (liehmo) cum calore spi
ra/re, blcefe med mild Vind, blive mildt i
Veiret. -dästet, v. dem. id.
I<ieknioiäuvvat, -äuvam, ?z. (liekmo) blive
mildere i Veiret.
Liehp-mur, s. R. dlnus, Oldertrcr.
Lieip 1. leip, s. R. — laibbe,
Liekko, 5. = liækko.
Liekse, lievse, s. — likse.
Liemastallat, -stalatn, v. cont. — liemastet.
Liemastet, v. a. (liebma) fysle med at koge,
koge til Kreaturene.
Liematesvuotta, -vuoda, 6’. (liebma) Mangel
paa Sod, Kjod- eller Fislekraft.
Liematæbme, -tærne, adj. vedf, -te», (liebma)
forn er uden Sod, üben &jøb= el. Fistekraft.
Lieramo, Hemo, adj. vedf. Hemos, — liehmo.
Lienjadet, v. mom. (liednjot) en enkelt Gang
gnælbe (om Hund).
Lienjaidattet, v. fad. (lienjaidet) bringe til
at gnælbe.
Lienjaidet, v. n. = liednjot.
Lienjotet, v. fad. — lienjaidattet,
Lience, s. (dial.) — lensmanne.
Liemma 1. lim, 5. R. vacca, $0.
Liepild, adv. (lieppe) forn ei er lige i Kanten
men har udstaaende Tunger eller bplge
formig Kant.
kleppa, liepa, s. = 69.1198; lieppä-gabma
gak, fennebe Komager.
Lieppä, liepä, s. Hiatus in glade verno
tepore effedus, Vaag eller Aabning i Ifen
om Vaaren efter Tjsveir (jfr. sudde).
Lieppadet, v. a. (Hepp«,) i Mag lægge Senner
i Komager.
Lieppäi, adj. vedf. lieppäs, (lieppä) fulb
af Vaager, Indskjceringer, Aabninger (om
Vaaris).
Lieppe, liepe, s. dava hamo ferreo instruda,
ad pisces majores in scapham attollendos,
Klep med kort ©laft (jfr. roakke).
Lieppe, s. fe læppe.
Lierma, s. (dial.) — liedme.
liierte, s. (dial) — riette.
Liesotet, v. fad. (liessot) bringe til at styde
Is fra fig og tMres.
Liesso, lieso, F. (dial.) — biegjo.
Liessot, liesom, v. n. (obsol.) glaciem ad
haerentem mittere et siccescere (de linteis),
styde lidt Is fra sig og tMres (om Klcedes
plag).
Liesid, v. a. R. jacere, ligge (— liessed).
Lieskalas, adj. (ließet) tilbpielig til at pibe,
gnælbe (om Hunde),
.?, En som piber, gncelder,
kvinker (om Hund).
Lieskas, -skasa, s. (liesket) ©nælben, botn
len, Piben (of Hunde).
Lieskaset, v. tard. (liesket) i Mag, saa smaat
pibe, gncelde (om Hunde).
Lieskatallat, -taläm, v. fr. (liebst) nu og
da gncelde, pibe.
Liesket 1. lieskot, v. n. gannire, ejulare,
gncelde, pibe, kvinke (om en prnglet Hund,
jfr. l’ieöcot, njikkot, liednjot).
Liesketet, v. mom. (liesket) en enkelt Gang
gnælbe, pibe.
Lieskotet, v. fad. (lieskot) bringe til at gnælbe.
Liessed 1. Lessed, v. n. R. jacere, ligge.
Lietmuorak, s. plur. bacitti, qiios sanguine
animalis sacrificati oblitos Lappones apud
locum sacrificii erigébant, Kjeppe forn ved
Ofring befmurtes med Blod af det ofrede
Dyr og stilledes op ved Offerstedet.
LieÉaidet, v. n. — riecaidet.
Lietdot, v. n. — riecöot.
Lievdde, Hevde, s. vapor aqiiae, qiiae coqui
ter, Damp af fogenbe Vand, Toppen af Ild
flamme; lievdde- el. dampa-skipa, Damp
fkib (jfr. lievlla, rusta, murkko, mierkka).
Lievlla, Hevla 1. lievlle, -vie, s. vapor
aquarum, exhdlatio, Vanddamp, Übbunft=
ning (jfr. rusta), Badstudamp; coaskes,
bakka lievlla bagjan, en kold, varm Damp
stiger op.
Lievllamas, nom.propr. loe, Fjeldtop mellem
Koutokceino og Reifen.
Lievse, s. fe likse.
Lievdild, adv. = liepild.
Lifsat, v. a. = liksat.
Liftit, v. a. — liktit.
Llgas, adv. (ligge) reliquum, ex abundanti,
tilovers, til at affe, undvcere; 1. maidege
adnet, have noget tilovers ; dak rudak must
ligas læk matkest, bi§fe Penge har jeg til
or>er§ fra Reifen’, mi ligas læ rudain,
galgga addujuvvut vaivasidi, hvad der er
tilovers af Pengene, stal gives til be Fattige.
Ligedet, v. n. (dial.) — ligidet.
Ligge, adj. (lun i Sammenfcetninger) quod
superest, supervacaneus, forn er tilovers:
ligge-bivtas, Referveklcedning ; ligge-akka,
Medhustru; ligge-namma, £ilnatm, Dge
naün; ligge-sala, Gjenpart.
Liggéstallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (liggit) varme op nogle Gange lidt
forn fnarest.
I<iggestatte, ach. (UßFit) fom kan opvarmes
lidt.
Liftasuwat, v. n. = liktasuvvat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
