Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lisme.
Lisme, s. Sy. limus, palxs, Tnnd, Gytje.
Lissa 1. lis, lisa, s. res caduca et infirma
(non nisi in compositionibus usitatum),
noget brøftfælbigt, hfci, strobeligt, skralt
(6ruge§ tun i ©ommenfætninger); vanas
lissa, en ussel, skral 33aob; lissa-farpal cl.
farpal-lis, en brostfceldig %øv!t>t ; lissa-olmus
I tem, jeg er et slrobeligt Menncsle.
Lissaset, adv. (I’isas) brostfaldi, t, strobeligt,
pjo.ltet.
Lissasuvvat, -suvam, v. subj. — lisaget.
Lissat, lisam, v. n. = lisaget.
Lisse, lisetet etc, Sv. se lasse etc
Lisso, liso, adj. vedf. Hsos, negligens, slusket,
slurvet, upaapasseligi manne don læk nu
lisso? hvorfor bærer bu dig faa slusket ad?
Lissot, lisom, v. n. = lisaget.
Lissovuotta, -vuoda, s. (lisso) Sluskethed.
Lis, conj. Pi. si, om, dersom,
Lisk 1. lüisk, s. R. Corpus, Segeme, &\o’\
Liskalet, r. mom. (liskot) en Gang gaa over
Bredderne, kn Gang slåa ind,
Liskaset, v. n. (liskot) slåa cl. statte ind
over Kanten (jfr. abbaset, albmaset).
Lisket, v. ri. — liskot.
Lisketet, r. mom. (liskot) én Gang pludselig
fi a a ind, over Kanten.
Liskot, r. n. irrumpere in navem (de aqua)
slåa el. stvcrtte ind, over Kanten (om Vand):
cacee lisko vadnasa sisa, Bandet flåar
ind, ftnætter ind i Baaden.
Liskotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
fr. (liskot) gjentagne Gange slåa ind; biegga
liskotalla Bace vadnasi, Vinden flåar Vand
ind i s-Baaben.
Liskotet, v. a. (liskot) aquam in navem im
mittere,flåa,ffoætte ind; biegga liskota cace
vadnasi, Vinden flåar Vand ind i Baaden.
Lislis, adv. R. vix, knapt, neppe.
Lissa, s. falx faenaria, Ljaa; lissa-vuörbbe,
Sjaaffaft.
Lita, littaga, s. virgula exstans de ora su
periori strueturae, guam Lappones appel
lant «luowe», Nistoift, som stikker op na
Bverste Kant af «luowe«.
sitatet, v. n. Sy. cordentum esse. oære for
nøier, tilfreds med.
Lito, s. pravitas, mendum. Lyde, Feil.
Litodet, v. a. (lito) deformare, dedecorare,
vansire, lyde; dat uddo litodi su muo-
Hoia, det Ar vansirede hans Anfigt,
Litosmattet, v. fad. — litodet.
Litostattet, v. n. (lito) fe ud som, tage sig
uo som Lyde.
Littaiduttet, v.fact. (litte) forsyne mcd Kar.
Littaiduvvat, -duvam, v. subj. (litte) for’
Jrjneä med Kar, faa mange Kar.
Litte, s. vas, Kar, kjørel, Kop, Kumme; sust
læi golle-suovas-litte, han hnvde et Guld-
Live.
nviilu’füv; litte-vallje, Overflod paa Kar;
lifte-vaille, Mangel paa Kar.
Littet, v. a. Sv. carmina componere, cogno
minare, digte, give
Littetuttet, v.fact. (littetæbme) beringe Kar,
gjore lens for Kar.
Littetuvvat, -tuvam, r. subj. (littetæbme)
blive üben Kar, beruves Km.
Littetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (litle)
som innen Kor har.
Litto, 5. faedus, pactio, testamentum. Pagt,
Forbund, Dt>eren§fomft, Aftale; dat læ mv
litto sin guim, bette er min Pagt mcd
dem; litto-arkka ja litto-tawalak, Pagtens
Ark og Pagtens Tavler; i boattam littoi,
hon kom ilke efter Aftale: litto moai ledae
dakkam Garasjokki gavnadet, vi have
gjort Aftale om at modes i Karasjok: vuos
arggi, maijemus littoi, til Måndag og i det
seneste; litto mielde, betingelfesvis; litto
dævddet, doagjet, rikkot, holde, bryde
äftale.
Littodet, v. a. n. faedus in ire, paclsci
gjøre indbyrdes Aftale, komme ouerens om,
slutte Forbund, Aftale! aige littodet raa
sage, aftalc Tidcn til noget; soai litto
deiga, de to inbgtf 2l;tale.
Littolet, v. subit. (litto) i Hast gjøre Aftale,
slutte Ooerenskomst.
Littur, s. se lictur.
Licotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neutr. pass. (liccot) blive afstediget, affat
fra ©nibebe; 1. amatestes.
Licotet, v.fact. (lieeot) lade afffebige, afs«tte.
Liccat, licam, v. n. latratus edere, give Hals
(om Hund).
Licce, s. (dial.) artus (corporis), Led (paa
Legemet.
Liccot, licom, r. a. (dial.) munus alicul
abrogare, afstedige, affætte.
Livag, adj. (dial.) macer, mager (om Dyr
og Mennesker).
Livaidattet, v. fad. = libaidattet.
Livaidet, v. n. = libaidet.
Livak, s. = livat.
Livar, lippar, 5. panniculus, Pjalt, Fille.
Livat 1. livak, livata, livaha 1. livaka,
(livva) s. animal gravi Jabore enervatum,
(imprimis de tarando rangiferino) et üb=
fjert, übtiættet Dyr (tfær om Ren); livat
hæsta, en übfjørt Hest.
Livatlagas, -lagaca, adj. (livat) forn ncesten
er udkjort ei. übinattet.
Livd, s. H. turba hominum, Folkehob.
Livdde, livde, s. = lievdde.
Livdnjo, s. herba, virgulti quaedam species
a Lapponibus ad tingendum adliibita, en
lirt, som Lapperne bruge at farne med.
Liveded", v. n. R. = liwadet.
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
