- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
406

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luotta. 406 Luovca.
Luottadus, -dusa, s. (luottet) Fortrostning.
Luottai, adj. vedf, luottas 1. -ttajes, (luotto)
som er rig paa Sauge eller ImprovisationZ
ftumper.
Luottat, luotam, v. a. = juoiggat.
Luotte, luode, s. cantio, Sang" loiging.
Luottet, luotam, v. n, conßdere, stole, lide
paa: 1. gænge ala, stole paa nogen.
Luotto, luoäo, s. (min. iis.) loca deserta,
Mark, Vildmark: luotto-lodde, en vild Fugl:
luoäoi ædne, Hunbjorn.
Luottotak, 5. Sv. = særgatak.
Luotvar, 5. Sv. ita apeUatur femina rangi
ferina, vitulos pariens vividiores sive vi
tales, Renko, som fpber friste Kalve.
Luotvot, v. n. Sy. parere, kalve (iscer om
Wen).
Luotko, s. — luosko.
Luotkos 1. luodkos, lutkosa, adj. non com
pactus, laxus, lø, ikke fammenpaffet, ikke
stampet: luotkos læ sæka siste jafok, Spelet
er Ipft i ©ceffen; luotkos muotta, los ©ne.
Luocagattet, v. fad. (luoceat) = luocas
mattet el, luoccadet.
Luocaget, v. n. = luoceat,
Luocas, luoccas, adj. vedf. luocca, madi
dus, b(pb paa Grund of Verde (f. Eks.
gjennemvaade Sko), gjennemblod.
Luocasmattet, v. fad. (luocas) blodgjore,
gjpre gjennemblod,
Luocasmet, v. cornp. (luocas) blive blod,
blödere, gjennemblod.
Luocasmuvvat, -muvam, v. n. = luocasmet.
Luoccadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (luoceat) gjennemblode (flere Ting).
Luoccadet, v. fad. (luoceat) permacerere,
gjennemblpbe; 1. gabmagid, gjeuneinblude
Komagerne.
Luoccalet, v. dem. (luoceat) blive lidt aien=
nemblod.
Luoccamættom, adj. (luoceat) som ei kan
gjennemblodes.
Luoceat, luocam, v. n. permadescere, gjen
uemblodes, blive gjennemblpd (f. Eks. Sko).
Luoccel, adj. vedf. -ccelis, (luoceat) som let
bliver gjennemblpb, tilboielig til at blive
gjennemblod. -ccelvuotta, s. id.
Luöcetet, v. n. Sv, mitigare, mitescere,
lindres, mildnes.
Luovag, luovvag, s. creatwa, (luovvat)
Skabning, noget stabt.
Luovahak, -haga, 5. (dial.) — luovag.
Luovas, luovvas? adj. 1) gui lac faciJe
dat, som (et slipper Mcelken (= luoskas).
2) s. tarandus femina, quae pullos non
habet, Sparen (som ei har Kalv), Gjeldren:
luovvasid passe Gjeldrcn.
Luovasgas, adj. (luovas) som temmelig let
slipper Mcelken.
, Luovasmuvvat, -muvam, v. n. (luovas) be
> gyndö at stippe Melken lettere.
Luovat, s. Sv. fattim sive fors cujusvis in
matrimonio incJwando et ineundo, Lykke
i ©iftermaa(.
Luovdak 1. -at, -daka, -daha, s. (luovddet)
tarandus cuhitor, Rev som uuder Kjoriuq
modvillig (ægger sig eller kaster sig ned.
Luovdaset, v.u. (luovddet) nu og da lægge
sig eller kaste sig ned under %’ringen.
Luovddadet, v. a. (luovdde) fælte Flce paa,
forsyne (Garn) med %læ, Flåa el. Flydholdt.
Luovddaladdat, -ladam, v. fr. (luovddet)
nogle Gange som fnareft lægge sig ned under
gjøringen.
Luovddalas, adj. (luovddet) som ofte (ægger
fig, som er tilboielig til at (cegge sig ned
under gjøringen, -lasvuotta, s. id.
Luovdde, luovde, s. = lavdde.
Luovdde, luovde, s. cortex vel lignum, quod
retibus affixunt ut in aqua sustinet, %læ,
Flaa el. Flydholt (et Stykke Kork, Trce cl.
beslige til at fæfte til Garn eller Not for
at holde famme oppe i Bandet).
Luovddelet, v. dem. (luovddet) lidt, som
snarest (ægge sig ned under Kjoringcn.
Luovddet, luovdam, v. rø. decumbere, (ægge
el. kaste sig ned under Kjoringen (om ftæbige
Dyr).
Luovdes, luovddasa, s. (luovdde) Wmne til
%læ el, Flydholt.
Luovdestet, v. dem. = luovddelet.
Luovdetet, v. fad. (luovddet) 1) bringe til
at lægge fig ned under gjøringen. 2) lade
sig gjøre at lægge sig ned: i dam baikkai
luovdet, her gaar det ei an at lcegge sig ned.
Luovdna, luovna, luovn, s. Sy. hamus pis
catorius, Fiskekrog.
Luqvos, luovvos 1. luvvosa, adj. resolutus,
//be?-) los, übunden, fri: luoite hærge luo
vos! slip Kjorerenen los! luovos galvok,
ælok, Losore: baddin ja ruvdiu luovos, fri
for Baand og Lcenker: «0 luovos legjim,
da jeg var übunden, ikke forlovet eller’gift;
luovos gieda, paa fri Haand.
Luovosvuotta, -vuoda, s. (luovos) Loshed,
Übundethed, Frihed.
Luovra, s. = luovvar.
Luovta, adv. Sy. cum duo anemalia uno
ictu figuntur, to i et Skud.
Luovtäs, -taca, s. dem, (luokta) en liden
Sig eller Bugt.
Luovtosette, adj. Sy. non tritus, non usur
patus, übrugt.
Luovca, luokcam 1. luofcam, s. terebra,
qua ferrum perforatur, Pren, Stempel
eller lernbor til at slåa eller bore Hul i
Metal med.
Luovcaset, v. n. Sv.pedes distorquere, strceve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free