- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
410

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lægge. 410 Lækka.
v
Lægget, v. a. Sv. = lieggadet.
Læggisted, v. a. B. jacere, kaste.
Læggo, s. postis, Dsirstolpe.
Læggotet, v. hdbit. (lægge) tergo concavo
moren, gaa sveirugget (jfr. gavcardet).
Lægjél, adj. vedf. -gjélis, ;/o« rectus. ilke
ben (f. Eks, Lineal, VaadlM,
Lægjon, s. = legjon.
s. Spmnbe.
Lægaskattet, r. n. (dbsol.) pandiculari,
strcekke sig (om Tyr),
Lægas, -gaca, 5. S/e)», (lække) üben Dal.
Lægeld, adv. (lække) of den Beskaffenhed,
at der findes Dale, at Terrcenet gjennem
skjcrres af Dale: corro læ daggo lægeld,
Aasen er er gjennemffaoret af Dale,
Læh, 3 pers. plur. verb. leb, Sv. sunt,
de ere.
Læhasted, v. a. B. = lækastet.
Læibastet, v. n. semen paulo post coiturn
propter morbum iterum emittere (de ani
malibus), udkaste Scrden igjen kort Tid
efter Parringen paa Grund af Suadom (om
Dyr).
Læibas, s. pondus duodevigenti Übrarum, Vs
Vog el. 18 Pd.
Læibas, nom.prqpr. loe. Olderfjord i Tromsø
Amt: L. vagge, Olderfjorddalen,
Læibbe, læibe, s. Betula alnus, L. Oldertrce.
Læibmasattet, v. fad. (læibme) bevirke Seiler
eller smaa Svrcrkker i Sveising af Jern eller
©taal.
Læibmasuwat, -suvam, v. suljj. (læibme)
faa Seiler eller ©maafpræffer.
Læibme, læime, s. parvae aperturae tili
ferrum conferruminatum est, smaa Hul
lieber, Aabninger eller Seiler i Sveising af
Jern,
Læibmot, læimom, v. n. — læibmasuwat.
Læikastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. co«/. (læikka) holde paa at lege, fp^ge,
gantes.
Læikastet, v.-n. (læikka) lege, fppge, spase;
mi dusse læikasteimek, mutto son dam
duottan valdi, vi blot spogte, men han tog
det for Alvor.
Læikastæbme, -stæme, s. verb. (læikastet)
Segen, Spasen.
Læikas, -kaca, s. dem, (læikka) LMr, Spas.
Læikatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(læikka) som ikke leger, spaser, fppger.
Læikka, læika, s. jocus, luditrium, ©pp’g,
Spier, Spas; læikkan maidege dakkat,
slaa noget hen i ©ppg.
Læikkai, adj. vedf. læikkas, (læikka) spoge
fuld; læikkas olmus, en Sppgefugl.
Læikkastakkés, -stakkas, adj. r= læikkai
Læikkéstet, r. dem. (leikkit) hcrlde, slaa,
stsibe lidt.
Læikkoladdat, -ladam, v. fr. (læikkot) nogle
Gange i Hast l)celbe,flaa, udose, stöbe, slaa ind.
Læikkolet, v. subit. (læikkot) i Hast rjælbe,
slaa, übpfe, ftpbe.
Læikkot, læikom, r. mult. (jfr. leikkit)
nogle Gange hcelde, skjcrnke, pfe, udose, slaa,
slaa ind, ftpbe (el. flere Ting); læiko nutaid
bævde åla! slaa Pcngene" ud paa Bordet!
læiko dalkkas have 818«! hcrld Medicin i
Snaret! læiko jafho farpal sisa! os Mel
i Tondcn! son Bace mv bagjeli ja Mas
bagjeli læikoi, han flog Vand over mig
og fig seiv; luodaid læikkot, stpbe
suowa læikko, Rxgen flåar ind (jfr.
doagjet, sælbmot).
Læikoset, v. n. (læikka) = læikastallat.
Læikotallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
v. neutr, pass. blive overskM: 1. caccai,
blive overstyllet af Vand.
Læikotatte, adj. (læikotet) som laber sig
hcelde, skjcrnke, slaa, stsbe.
Læikotet, v. fad. (læikkot) 1) lade hc?lde,
stjamke, slaa, ftoüe, slaa ind. 2) lade fig
hcrlde, ffjænfe, slaa, stsbe.
Læilla, læila, s. cadus depressus, flad Kagge:
misso-læilla, Mysekagge.
Læimaget, v. n. (læibnie) = læibmasuwat.
Læimeld, adv. (læibme) af den Bestaffenhed,
at der sindes feiler eller smaa Sprcekker:
avjo læ læimeld, Eggen har Sprcekker.
Læimetuttet, v. fad. (læibme) bortstaffe eller
bortslibe Seiler af Jern el. Staal.
Læimetæbme, -tærne, adj. uedf. -tes,
(læibme) som ei har Veiler, ueilefri.
Læk, 2 et 3 pers. verb. læt.
Lækastak, -staga, s. (lækastet) ralvida,
qua quid daudt vel aperiri polest, Klap,
Smcckke.
Lækastastet, v. dem. (lækastet) aabne lidt
en enkelt Ting.
Lækastatte, adj. (lækastet) som kan aabnes,
aabnelig,
Lækastet, r. a, aperire, evolvere, slaa op,
aabne (en enkelt Ting el, «n Gang noaet
lagvisliggende, f. Eks. Blade i en Bog: jfr.
lækkot, ravastet, govkkit); lækast girje!
aabn Bogen! lækast njalmad! aabn Mun
den!
Lækima 1. lækisma, s. Sy. arhores Jtumi
les et repentes, quae in alpibus crescunt,
ut betula nano, smaa og krybende Busk
vcrkster paa Hoifjeldene, f. Eks. KjcrrringriZ.
Lækka 1. lakka, partic. suff. paido, libt;
davve-lækka, lidt længer mod Nord,
Lækkai, adj. vedf. lækkas, (lække) fuld af
Dale, balet.
Lækkaset, v. transl. aperiri, aabne sig, gaa
op af fig felv: de oiui sod almid lækka-
såm, Marc, 1, 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free