Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Made. 414 Maige.
mielde biktasak, som Setret er, saa Klcr
derne: mademielde «o eelkkujuwu, efter
hvad der sigcs.
Bäcker, s. (dial.) = madar.
Mädo, s. (mätto) cjradus, modus. Pas, Maade
— rna ete.
Mädohisvuotta, -vuoda, s. (madohæbme)
Umulighed.
Madohæbme, -hæme, adj. vedf. -his, (mättö)
qui(quae, quod) efficl non potest, umulig:
madohæbme dat læ, det er umultgt.
Mädoiduttet, v. fad. (matto) forsyne mcd,
bringe til at faa mange Orm, Mark.
Mädoiduvvat, -duvam, v. subj. (mätto) faa
Mark, Orm i Mcrngde.
Mädolas, -laga, adj. (mättö) maabelig, pa§=
selig.
Mädos, -doca, s. dem, (mätto) en üben
Mark, Orm,
Mädotuttet, v. fad. (madotæbme) berove
skaffe af med Orm, Mark.
Mädotuvvat, -tuvam, v. subj. (madotæbme)
beroves, blive fri for Mark, Orm.
Madotæbme, adj. = mactohæbme.
Madotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (mätto)
som er fri for, uden Mark, Orm.
Mafset, v. a. — makset.
Mafso, .5. — makso.
Magga, n. pröp. mulieris, lappisk Kvindenavn.
Maggar, adj. ivterr. qudlis, hvordan, hvad
Slags? maggar olmai son læ? hvad Slags
Mand er han? maggar gilwagak, daggar
saddok, som ©æben" faa Frugterne; mag
garen jecas adna, daggaren olbmuk su
adnek, som han opfprer" sig, saa behandle
Folk ham: voi maggara mielde mon vuöl-
Mm! af med hvilken (slem) jeg reifer! jos
maggar vades sadne, ihvor "uansteligt et
Ord: jos de maggar buörre lifci, ihvor
godt det end kunde vcere.
Maggaras, -raga, adj. interr. = maggar,
men bruges fun eneftaaenbe; maggarag son
læ? hvordan er han?
Maggardaddat, r. cont, — moggerdaddat.
Maggarge, adv. omnino, plane (sölum cum
negatione), aldeles (kun i Forening med
Ncxgtelse); i maggarge, aldeles ikke, ikke i
mindste Maade: biegga i gæppan, i mag
garge, Vinden fagtner aldeles ikke.
Maggarikkenes 1. -nessi, adj. qualiscunque.
hvordansomhelst,
Maggarlagas, -lagaca, adj. hvordan beskaffen,
af hvad Beskaffenhed.
Maggarussat 1. -erussat, -rusam, v. n.
(dial.) = mallagussat, oære I),øift urolig,
kaste sig hid og did (om Syge).
Maggarvuotta5 -vuoda, s. (maggar) natura,
indoles, Beskaffenhed.
Maggas, -ca, norn. propr. dem. (magga) litte
Magga, fjære Magga.
Bagger, adj. (dial.) = maggar.
Maggodet, r. n. morosum esse, væxt muggen,
! harmfuld, gaa mcd utilfreds Sind,
Magjegas, -gaga, s. dem, (majeg) üben Bcever.
Ma-godde, ,3, turba hominum, Folkeskare;
girkko-magodde, Kirkealmue,
Maga, s. se mäkka.
Magastallat, -stalam, r. imit. (mäkka) kalde
Hinanden Svoger.
Magas, .5. dem. (makka) 1) liden, kjcer Svoger,
2)mdbyrdesSvogre; magacak moai ledne,
vi ere Svogre (jfr. spilis).
Mahataddad, r, n. B. ludificari, blive narret.
Mahdolas, -laga, adj. quod fieripotest, mulig:
50 mahdolas lifci, berfom det var muligt.
Maholas, -laga, ad/. = mahdolas.
Mäht, adv. 11. = mott,
Taktes, v. n. E. = mattat.
Mahcled, r. w. i?. = maccat.
Mai, adr. quidem, quaeso, vel, vistnok, bog;
galle don mai sictak, mutto ik oago, bu
vil nok, men du faar ikke Lov: asta mai
su orrot rafhest, go i daga monnoidi
maidege! lad ham bog vcere i Fred, da
han ikke gjor oß noget!
Mai 1. maja, ,5, Sy. distantia longior, tnajus
intervallum, lang 2lfftanb.
Maid 1. mait, lyf. af mi.
Maida 1. maidai, maid, maita, conj. etiam,
quoque, ogsaa, tilmed: i son læk dusse
fal cabbes mutto maidai buörre, hun er
ikke blot vakker, men ogsaa god.
Maidda’, forkortet for maid dajak? hvad
siger du?
Maiddon, s. funiculus, qui cinguli fibidam
permeat, lemmen, der gaar igjennem Bcrlte
fpcenben.
Maidhne, .9. = maidne.
Maidne, maine, s..mendum,vitium, Feil, Lyde,
Men, stem Sygdom (jfr. rikke/ ægger).
Maidno, maino, .3, laus, Pris, Ros (ifr."rabme,
maidnom).
Maidnoladdat, -ladam, v. fr. (maidnot) nogle
Gange, af og til rose lidt.
Maidnolet, v. dem. (maidnot)rofe lidt. -lastet,
v. dem. id.
Maidnot, mainom, v. a. laudare, célébrare,
love, prise, beromme (jfr. ramedet); oabme
gæccek ramedegje ja maidnu ibmela,
Lue. 2, 20; maidnujuvvum lekus ibmel!
lovet Ⱦre Gud! son mainoi dam dalk
kasa, han roste den Medicin.
Maidnom, .3. verb. (Maidnot) Lov, Pris,
Maidnomættos 1. -mættom, adj. (maidnot)
uprisucerdig. -mættomvuotta, s. id.
Maigestet, r. a. (dial.) frembringe Vcemmelse
(— malttadet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
