Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mieiga. 430 Miekle.
Mieigan, raieiggana, s. (mieiggat) En, som
ofte eller gjerne læner sig mob eller stotter
sig til noget.
Mieigastet, v. dem. (mieiggat) lcrne, stotte
sig lidt mob noget.
Mieigatatte, adj. (mieiggat) muligt at stotte sig.
Mieigatet, v. fad. (mieiggat) 1) labe læne,
stotte sig mod noget. 2) muligt at læne sig;
i dast mieigat, her fan man ikke, gaar det
et an at ftotte sig.
Mieiggalas, -laga, adj. (mieiggat) tilboielig
til at (æne, stotte sig.
Mieiggalet, v. suhlt, (mieiggat) i Hast, som
jnarejt læne, stotte sig.
Mieiggat, mieigam, v. n, acclinari, læne
sig (med Rygg.n) mod, stotte sig inbtil noget
mieiggat sælggalessi, hvile med Ryggen
mod noget,
Mieigot, adv. (mieiggat) t den Stilling at
man med Ryggen låmer eller stotter sig mob
noget, i bagoverboiet Stilling.
Miekar 1. miegar, miekkara, s. species ten
toriölorwn sic appdlata, et Slags smaa
Telte, _ ber gjpres as unge Birketrceer, som
stikkes i Marken og btnbes sammen i Toppen,
saa man over jamme kan jpænbe en Teltdug.
-kkaras, -raga, s. dem. id.
Miekas, -kaca, s. dem, (miekke) et übet
Svcerd.
Miekkad 1. mieggad", miegam, v. a, B.
véndere, jælge.
Miekkastallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. factit. (miekke) haandtere Svcerd, erer=
cere med Svcerd, bruge Svcerd,
Miekke, mieke, s. fßadius, ensis, Svcerd,
Kaarde, Sabel.
slekta, ,3. = miefta.
Mielad, adj. (miella) = mielag.
bislag 1. -lak, adj. (miella) affectus, findet:
leket ovtamielagak! vcerer as [amme Sind,
ens ftnbebe; hoppusmielag, rjtbjtg; ollis
mielag, som har sine fulde fem,
Mielagvuotta, -vuoda, 5. (mielag) Sindethed,
Mielakættai, adj. »ebf. -kættes, (miella)
= mielatæbme. -kættaivuotta, 5. id.
Mielalagat, adv. (mielalas) findet.
Mielalas, -laga, adj. (miella) affectus, libens,
findet, villiga gæccalet aigom, maggar
mielalas son læ, jeg v:l jorfpge, huorkdes
han er findet; buörremielalas, velsindet:
bahamielas, ondsindet: mieidda læ mielast
el. mielalas, Pigen er villig.
Mielalasvuotta, -vuoda, s. (mielalas) Sindet
hed, Villighed, Behag: balvvaledin buörre
mielaläsvuodain sterra, Es. (3, 7; gæsa
mon anam buörremielalasvuoda, Lue. 1, 11.
Mielamanas, adj. = miedamanas.
Mielanækto, s. (mjella) Sy. voluntas, fri
killte, Frivillighed.
Mielastaddat, -stadam, v. n. = millusuv
vat, mielastuddat.
Mielastebbut, adv. com}), (miella) potius.
Heller (= millusebbut).
Mielastubme, -sturne, .5. verb. (mielastuwat)
Lyst, Hv, Sind til. Behag i.
Mielastuddat, -studam, v. fr. (miella) nu
og da ville, have Lyst til,’ faa nogenledes
ville; mielastudda nieidda mutto vanhe
mak læba vuöstai, Pigen er ikke uvillig,
men Forceldrene ere imod.
Mielastuttet, v.fact. (mielastuwat) give Lyst
til noget; m. manaid lokkami, bibringe
Nornene Lyst til LceZning,
Mielastuwat, -stuvam, v. n, (miella) 1)
amare, cupere, velle, finde, faa, have Behag,
©mag i, Lyst, Hv, Sind til; mielastuvam
dam dakkat, dam dakkoi, jeg har Lyft
til at gjøre det; m. gæsagen, vcere stemt
for nogen, hygge fig til nogen. 2) assen
tiri,probare, famtykke; m. arwalussi, jam=
tykke i en Veflutning,
Mielatekki, adv. dementer, m. saddat, blive
afsindig.
Mielatesvuotta, -vuoda, .§. (mielatæbme)
amentia, Sindsfuaghed, Afsindighed, For
rt)ft()eb (= miellavailag- el. -vagjegvuotta).
Mielatuttet, v. fad. (mielatuvvat) berpoe
Forstanden, gjore vanvittig.
Mielatuvvat, -tuvam, v. subj. (mielatæbme)
mente privari, blive findsfvag, miste For
standen.
Mielatæbrae, -tærne, adj. vedf, -te«, (miella)
amens, demens, findssvag, afsindig, van
vittig (== miellavailag el. miellavagjeg).
Mieldbigjat, -bijam, v. a, mebjenbe.
Mieldbuktet, -buvtam, v. a, mebfpre.
Mielde 1. mield, mæld, mild, postp. 1) per,
in, jnxta, ad, langs ad, langs med,
langs efter, paa, over; vuögjet balgga
mielde, kjore ad Seien; va3aset gådde
mielde, fpabfere langs Stranden; luodda
jorai guölbe mielde ja rukta biedgani
guölbe mietta, fugten rullede henad Gulvet
og trübtet spredtes henover’Gulvet ; ædnam
mielde vaölgget ja cace mielde vuölgget,
reise ttllanbs og tilvands; gilddujuvvum
gæinoi mielde vagjolet, vandre paa for
budne Veie; bivvastagak golggamen legje
su muodoi mielde, Sveden randt ned over
Hans Ansigt; golgadet sidai mielde, flakke
omkring i Nenbyerne; de son manai matkes
mielde, ba drog han sin Bei; oappat lok
kat girje mielde, at lære at lcese i Bog;
ærrasi mokke mielde mannat, gaa i Andres
Mrinde. 2) secundiim, ester, i Overens
stemmelse mcd; ouda Ballaga mielde callet,
skrive efter Forfkrift; ibmel dato mielde
ællet, leve efter Guds Vilje; vare du miela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
