Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mudda. 444 Muggo.
(ftærf); muddagés balka gaibedet, forlange
en rimelig Lon; muddagés va3sembæska,
en passelig Spadserpcesl,
Muddaget, adj. (muddag) maabeltgt, passe
ligt, rimeligt.
Muddagvuotta, -vuoda, s. (muddag) medium,
mediocritas, Passelighed, Middelvei; mud
dagvuoda adnet hanesvuoäa ja ævdar
vuoda gaskast, holde Middelveien mellem
C3jerrigl)cb og Rundhaandethed,
Muddek, s. Sv. piscis certo modo prosectus
ut sole torreatur, Fisk, opffa aren paa en
egen Maade for at tprres i Solen,
Mudderakka, s. Sv. = madderakka.
Muddet 1. muddit, v. a, (muddo) aptare,
acommodare, passe til, afpasse, ttflæmpe.
Muddo, s. (fun i Gen. AU. Loe.) modus,
gradus, Maade, Pas, Grad; muddo adnet,
doallat, holde 3Tioabe; dam muddoi, saa
vidt; jeca muddoi dærvvan ælam, for
resten lever jeg nei; muttom muddoi arve
dam; nogenledes forftaar jeg; saddat lok
kara muddoi, komme saavidt, at man kan
læfe; bacem muddoi boattet, komme i
Skudhold; luoitam bælle-muddoi, jeg ester
giver indtil det Halve; im ollam girkko
muddoi, jeg nctaebe ikke frem til Kirketid ;
dagam dam man muddoi væjam, jeg stal
gjore det saavidt jeg sonnaar; gude muddoi?
hvorvidt, i hvilken Gr.’d? i gudege mud
dost, ikke i nogen Grad, aldeles ikte"; bælle
muddost, holvfcerdig; logad dimo muddost,
omtrent Klokken 10; jogo arbbe-muddost
In’k? er bu faa nær, at bu arver? (jfr.
mærre).
Muddok, adj. Sy. par. aequalis, ja’vnlig,
Muddolagat, adv. (muddolas) maadeholdent, !
paZseli,^t.
Muddolas, -laga, adj. (muddo) maadeholden,
(— m kernig
Muddolasvuotta, -vuoda, s. (muddolas)
Maadeholdenhed, Passelighed, Nimelighed;
bagjelmuddolasvuoda gaibedet, forlange i
mere end rimeligt (= mæralasvuotta).
Muddomættom, adj. — muddotæbme.
Muddos, adj. Sy. = muddag.
Muddosas, -saga, adj. (muddo) saa el. saa
Pas stor; mv muddosas son læ, han er
saa Pas stor som jeg; ovtamuddosagak
soai læba, be ere (ige store; rievtes mud
dosas, betimelig.
Muddostet, v. a. Sy. (muddek) ffjære Fist
op saaledes at den kan hcenges til Torring.
Muddotesvuotta, -vuoda, s. (muddotæbme)
immoderatio, insidsitas. ineptia, Umaade
holdcnhed, Urimelighed, Umaadelighed; nubbe
muddotesvuodast mannat nubbe muddo-
wsvutti, gna sra den ene Urimelighed, Ider
lighed, til den anden.
Muddotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (muddo)
ikke maadeholden, urimelig, umnadelig; mud
dotes stuores ja lossar!, urimelig stor og
tung.
Muddunak, s. plur. fe tnudon.
Mudtet, v. n. Sy. collineare, figte til et vist
Maal, styre Surfen i en vis tetning.
Mudoidet, r. n. obscure loqui, murmurare,
tale utydeligt, mumle (jfr. mol
gardet, muljardet, mudaldet).
Mudoi, adv. ceteroquin, aliter, ceterum,tUuå,
paa anden Maade, iovrigt; biebmo færtte
sudnji addujuvvut, mudoi i birgge, Ncering
,naa hau faa, ellers klarer hantig ikke; go
mudoi rafhe liféi oaggomest, naar der ellers
uar Fled at faa; suolgai buocadek mutto
mak, mudoi dærvvuotta læ, nogle skrante
faa fmaat, ellers, ipnrigt er man friff.
Mudoiduttet, v. fad. (muotto) skaffe storrc
Kinder, gjore tijffinbet.
Mudoiduvvat, -duvam, v. suhj. (muotto)
bliue tnkkmdet, faa [tprre Kinder,
Mudon 1. mudun, plur. muddunak, duo
summi asses trahae Lappmicae, de to
pverste Lister paa Kja’riosen eller Rcnslcedcn.
Mudotuttet, v. fad. (muotto) gjore tyndkindet.
Mudotuvvat, -tuvam, c. subj. (muotto) blive
ü)!finbet.’
Mu33esmotted, v. a. E. (muggad), forskjonne,
Mu3sad, adj. 8., vedf, mu33is,^^/c/?er/ffjøn.
Comp. mugetub.
Muedda, s. = muödda.
Muehra, s. (dlaJ.) = muotta.
Mueisek, s. Sy. cortex hehdae, qui autumno,
quo tempore aegre fiat, degluUtur, 97æuer,
som tages om Hosten, ba den vanskeligt kan
flcekkes,
Mueiva, s. Sy. culex, mindste Sort Myg
(= muöger).
Mucker, adj. Sv. = muöker.
Muekse, s. Sy. jecur, Leuer,
Muenje, adj. Sy. veds, muonjes — jælakas.
Muenjet, v. n. Sy. = jælakastet.
Muesetet, v. a. Sy. = muosatet.
Muese, 5. Sy. ddiciae, dapes, lcrkker Vcad,
Muesse, s. — muösse.
Muece, s. Sy. — muoco.
Mugga, muggagan, adj. (dial.J aeidum olens,
som lugter surt (om uren: Trcrkar): littesl
læ mugga hagja, Karret har sur Lugt.
Muggaget, v. transl (mugga) blive surt lug=
tende.
Muggidet, v. 11. (mugga) lugte surt.
Muggot, v. n. prono corpore in aliqua re
occupatum esse, sysle eller stelle med noget
i nedover- eller fremonerbpiet Stilling: guölbe
basadedin olmus muggo, naar man naffer
©ulnet ligger man srcmovcrboiet (jfr. Burttot,
guoggot).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
