- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
445

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Muitta.
Mugo. 445
Mugodet, v. cont. (mukkot) leniter mugire,
i Mag, saa smaat brøle, raute (om Kjgr).
Mugotet, v. fad. (mukkot) bringe til at
brøle, raute \9t\øx).
Muhtiem, ach. Sy. — muttom.
Muhced, v. a. R. cruciare, pine.
Muiddidet, v. cont. (muiddit) i Mag holde
paa at fortinne.
Muiddikættai, 1) car. verb. (muiddit) üben
at fortinne, 2) adj. vedf, -kættes, ufortinnet.
Muiddimus, -musa, s. (muiddit) noget at
fortinne, noget, som stal fortinneS.
Muiddimættom 1. -mættos, adj. (muiddit)
som et kan fortinnes,
Muiddit, v. a. (muoiddo) stanno, m«’c» ob
ducere, ornamentis avreis instruere. \ox-
tinne, forgplbe eller udstyre mcd Guldstas.
Muidditallat, -talarn, v. fr. (muidditet) lade
foittnne (flere Tina).
Muidditämus, -tebmusa, 5. (muidditet) noget
at lade fortinne.
Muidditatte, adj. (muidditet) som lader sig
fortinne, som kan foitinnes.
Muidditet, v. fad. (muiddit) 1) lade fov=
tinne. 2) lade sig fortinne, funne fortinne§.
Muiddo, s. = muoiddo.
Muiddui, adj. -ddujés, (muoiddo) ftcerft for-
tinnet.
Muidnot, muinom, v. n, (min. us.) cunctari,
nøle (— bussat).
Muina, Com, pron. pers. fe mon.
Muines, adj. Sy. dbscwrus, tnørf, utydelig.
Miiir, .3. R. 1) Jiomines, Folk, Verden. Ql)pax,
Fred, miiir tan parhte, Matth. 10, 13.
Müirdätted, v. n, R. (milir) stifte Fred.
Muisé, .3. (dial.) succus ligni betulini, qui
detrado cortice abraditur, Save paa Birke
træ, forn skaues af, efterat Barken er ftceffet af.
Muisted, v. a. R. — muittet.
Muitaset, v. a, (muittet) ofte have i ©rin*
bringen, mindes, men ei tilfulbe.
Muitekættai, 1) ca)’, verb. (muittet) üben
at erinbre. 2) adj. vedf, -kættes, ikke
erinbret, forglemt.
Muites, muittas, adj. vedf. muitesés
inuit! el.
Muitodak, -daga, s. = muitto.
Muitok, ach, uedf. -kes, Sy. = muittel.
Muitolas 1. muitulas, ,3. Sv. memoria. Ihu
kommelse.
Muitotallat 1, -hallat, -talam, -halam, r. a.
in memoriam revocare, soge at gjenfalbe
sig i (Anbringen; im mon muite ouddal
«o mutohalam, jeg erindrer det ikke, førenb
jeg tcenker mig om.
Muitotesvuotta, -vuoda, ,3, (muitotæbme)
ollivio, tarditas ingenii, Glemsomhed,Tung
nemhed.
Muitotet, v. fad. (muitto) monere, admo
neve, paaminbe; m. gæsage maidege el.
mange birra, vaaminde nogen om noget;
m. gænge, paaminde nogen; mon muitotam
din nuftgo mv æealas manaidam; vai
son mutotifSi digjidi mv gæinoi bivra,
1 Gor. 4, 14. 17.
Muitotus,-tusa, (muitotet) admonitio, moni
tus, Paamindelse, formaning; ærrodærv
vuofctan addam mon dudnji dam vaimo
las muitotusa, til Assked giüer jeg big denne
hjertelige Formaning (jfr. næva, rava).
Muitotuttet, v. fad, (muitto) berpve Erin
bringen, Hukommelsen.
Muitotuvvat, -tuvam, v. subj. (muitto) »niste,
beroves Erindringen, Hukommelsen,
Muitotæbme, -tærne, adj. (muitto) vedf,
-tes, glemsom, tungnem.
Muitotægje, s. pers. et adj. (mutotet) Paa
minder, paaminbenbe.
Muitovanek, adj. Sy. obliviosus, immemor,
som har ftet Hukommelse.
Muittahakset, v. mc/i. (muittajet) Sy. brage
sig noget til Minde.
Muittajakkés, -jakkas, adj. (muittat) bona
memoria praeditus, som er flink til at komme
ihu, erindre. -jakkésvuotta, s. id.
Muittajattet, v. fad, Sy. — muittatet,
Muittajet, v. mc/?. Sy. — muittat.
Muittaladdat, -ladam, v. co«/, (muittalet)
i Mag fortælle (flere Ting).
Muittalakkés, -lakkas, adj. (muittalet) flink
til at fortcelle. -lakkésvuotta, s. id.
Muittalämus, -lebmusa, 5. (muittalet) noget
at fortælte.
Muittalästet, v. dem, (muittalet) fortælte übt,
som fnareft, med faa Ord.
Muittalatte, adj. (muittalet) som fan for
tælles, som lader sig fortcelle, fortællelig.
Muittaiattet, v. fad, (muittalet) 1) lade for
tcelle. 2) lade fig fortælle, tunne fortcelles.
Muittalet, v. a. (muittat) narrare, nuntiare,
fortælle, bereite; son gildi sin gæsage dam
muittalæmest, han forbod dem at fortcellc
det til nogen; son muittali su yaimos
jurddagid, übpfte sit Hjerte.
Muittalus, -lusa, s. (muittalet) narratio,
nuntius, Fortcelling, Beretning.
Muittalægje, s. pers. et adj. (muittalet) For
tætter, Bereiter, fortælfenbe, berettende.
Muittastaddat 1. -stallat, stadam, -stalam,
v. cont. (muittat) soge at erindre, tænfe
efter, tcenke sig om for at erindre; siega
dalkke læi dalle, go muittasladam, naar
jeg tænfer ester, saa"var det godt Veir den
Gang,
Muitestaddat, -stadam, v. cont. = muitta
staddat.
Muitetet, v. fad. (muittet) bringe til at
erinbre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free