Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muola.
Muolaset, v. tard. (muollet) saa smaat va^re
olm, bryste sig,
Muoldak, -daka, s. (muoldda) talpa, Muld^
varp,
Muoldas, «r//, (muoldda) 1) Tmmi simiUs,
muldagtig, 2) luridus, lividus, guftett i
igtet, -dasvuotta, s. /r?.
Muoldda 1. muolddo, muolda, muoldo, s.
terra soluta, laxa. humus, pulvis, los
Jord, Muld, Stoü.
Muoldda-sapan, s. Arvicola ratticeps, mtnbre
Jordrotte,
Muolddo, s. = muoldda.
Muolddoluttet, v. fad. = mulddit.
Muolddoluvvat, -luvam, v. subj-, (muolddo)
blive smuldret, smuldres op,
Muöletet, v. jaet. (muöllet) gjure olm, bringe
til at bryste sig,
Muollalas, adj. (muöllet; fem ofte er olm,
Quöllet 1. muollat, muolam, v. n. mugire
ei ad pugnam se parare, nave olm, brøle
og bryste fig til Kamp (om Okse og Ren).
Muolvvet, r. n. Se. cornu petere sive ferire
stanges,
Muonas, s. Sy. (dial.j defunctus, subterra
neus, 2lfbøb, Underjordisk,
Muonemes, adj. Sy. (muonet) nominandus,
memoratu dignus, ncrrd at ncevne,
tunnet, v. a. Sy. rtominare. divinare,
destinare, ncevne, falbe, gjætte, bestemme;
jubmel 1e naute muonem, Gud har saa
besternt; muonem-ome, Gnade,
Muönje, s. (dial.) serenitas, Klarhed (vaa
Himmelen).
Muonjes, adj. Sy. serenus, klar.
Muonjet, v. n. Sy. = jåla kastet.
Muoppalet, v. subit. (muoppat) i Hast surne.
Muoppat, rauovam 1. muobam, v. n. =
muovvaset.
Muoratesvuotta, -vuoda, s. (muorra) %xæ-
barhed, Trceloshed,
Muoratuttet, v. fad. (muoratæbme) gjøre
irælø§, floobar; biegga ja olbmuk læk
muoratuttam odda guovlo, Vind og Folk
har gjort hele Trakten tvaldé.
Muoratuvvat, -tuvam, v. subj. (muoratæbme)
blive uden Trwer, blive
Muoratæbme, -tærne, adj. vedf. -te»,
(muorra) arboribus nudus, fkovbar, trcrlos.
Muordan, muorddan, ,9. = mordan.
Muordestet, v. subit. (muorddet) i Hast stange
baglcengs, kaste i Marken: muordestim su
ædnami hæibodedin, jeg kastcde ham til
Marken idet vi tog Tag.
Muordetatte, adj. (muorddet) som kan ftan=
ges bagub, kastes til Marken,
Muordetet, v. fad. (muorddet) 1) labe stange
baglcengs, bagover, kaste til Maiken. 2) lade
sig stange bagover, kaste til Marken,
Muösai.
I Muorddet, muordam, v. a. 1’ cornu repet
iere, stange tilbage, drive baglang§, treenge
bagub i Kamp, 2) prosternere, kaste til
Marken’ biegga læi nu gåras, åtte murdi
cl, mordi muoraid ædnami, Vinden »ar
faa ftærf, at den fafiebe Trcrer til Marken,
Muöre, .3. (dial.j — muöde.
Muöret, y. a. (V/m/.) = muödet.
! Muorja, ;/. propr. raccae. Äonaon.
; Muörjai, ca/y. vedf, muorjas, (muörje) vig
paa V«c, baivig.
Muörjaiduttet, y. /ac/, (muörje) gjøre rig
paa 33av.
Muörjaiduvvat, -duvam, r. $»&/. (muörje)
bliue eig paa 33 ær.
Muörjaivuotta, -vuoda, 5. (muörjai) 9Ugbom
paa Sær.
Muörjas, -jaca, s. cfø». (muörje) Übet Sav.
Muörje, F, lacca, Sav; murjid coagget, plukke
93cer.
Muörjet, v. a. Sv. = murjit.
Muörje-calbme, s. 1) lacca, et enkelt Sær.
2) /w/),<? pulchris oculis praeditus, Men
neske med smukke £)tne.
Muörje-calmas, s. = muörje-calbme.
Muorkat, v. a. Sv. = muotkot.
Muörke 1. muörkje, s. = muötke.
Muorkka, s. = mierkka.
Muorra, muora, s. arbor, lignum, silva, Trer,
Ved, ©tol, ©for»; goatte-muorak, Telttrcrer;
boalddem-muoraid cuoppat, hugge Brcende:
muoraid sæstet, spare Skoven (jfr. vuövdde).
Muorra-duögje, -duöje, s. Trcrarbeide.
Muorra-duvdne, -duvne, s, strues lignorum,
Vedstabel (af Fauneved).
Muorra-fidno, s. Veddynge.
Muorra-guovllo, -guovlo, .5. Skovegn.
Muorrai, adj. muorras, (muorra) = murri.
Muorra-juöigge, -juölge, s. Trcrfod.
Muorra-galvok 1. -gavnek, s. Troevarer.
Muorra-goargga, s. sti/a/.) picus, Hakkespa’t.
Muorra-mailhe, s. Saft as Virketra’,
Muorra-guppa, -guds, .5. Vedhaug.
Muorra-varka, s. Vedhaug (af Risvcd), jfr.
fidno.
Muorra-viesso, -vieso, s. TrcehuZ,
Muorred, v. a. JR. /rangere, bryde af.
Muorrot, v. n. F’i’. sterilescere (de pratis,
quae sterilescunt et arhustis obteguntur),
blive ufrugtbar (om Engmark, som tilgroes
med Skov).
Muösaiduttet, v. fad. (muösse) lade nave i
yio, unde, give Ro ;im vel borratge
muösaidutte jeccam, jeg giver mig ikke
cngang Ro til at fpifc.
Muösaiduvvat, -duvam, r. subj. (muösse)
faa Ro; im muösaiduva callet, jeg faar
ikke Ro til at skrive.
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
