Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mærka. 456 Mærro.
Mærkastak, -staga, s. (mærkastet) plica
Brcrt, Indbra-tning, 3Wærfe.
Mærkastet, v. a. (mærkka) unam plicam
pære, l«gge et Brcrt paa, ajore én Ind
orætning. -stästet, v. dem. id.
Mærkas, -kaca, ,5, dem. (mærkka) übet
Mcrrkc, Tcgn.
Mærkasamus, -sebmusa, s. (mærkaset)
noget at bemerke, at lcrgge Mcerke til.
Mærkasatte, adj. (mærkaset) som er at lægge
Mcrrke til, vcrrd at bemcrrke,
Mærkaset, v. a. 1) observare, bemerke, lægge
TtæxU til, observere, 2) notare, signare,
regne Mcrrke paa, betegne; mærkas jecad
mosa mærkain! betegn dig mcd Korsets
Tegn!
Mærkka, mærka, s. «0/. signum, Mcerke,
£egn; oaidnam læm soames boccuid dam
mærkast, jeg har feet nogle Ren mcd det
Merke,’ ruosa mærka dakkat, gjøre Kor
sets £egn; mærkaid bigjat, fætte Sto
fer, ©tager üb; ouddamærkka, Eksempel;
mærkka uævre dalkest, Segn paa ffet Veir;
mærkka-cilggijaegje, TegnZudlcrgger; matte
betetgo di cilggil aige mærkaid? kunne I
tyde Tidens Xegn? ja mærkak galggek sad
dat bæivaci ja mannoi, Suc. 21, 25
Mærkkadet, v. instr. (mærkka) = merkkit
Mærkkaset, v. transl. (mærkka) sponte com
plicari af sig felt) brcette sig ind, faa Vrcet
Mærkkolet, y. SM (mærkkot) i Hast mcrrke
fætte Mcrrke paa flere Ting, i Hast lceaae
Brcet paa. ’ "
Mærkkot, raærkom (mærkka) = merkkit.
Mærkkot, mærkom, ». (mærkka) røo
tore, apponere (pluribus rebus),
mcrrke, fætte cl. ftjære Mcrrke paa (flere Gjeim
stande); m. boccuid mærkkasis, mcrrke Rens
bijrene med sit Mcrrke (jfr. merkkit).
Mærkodet, f. cont. (mærkkot) holde paa at
mcrrke (flere Dyr).
Mærkotet, r. fad. (mærkkot) 1) lade mcrrke.
2) lade sig mcrrke, kunne mærfe§.
Mærostallat 1. -staddat, -stalam, -stadam, j
v. a, = mærostet; cieca bænagullam mi
mærostallap dam gaska, vi anflaa den Af
stand til syv Mil.
Mærostet, v. a, (mærre) cmjectare, anflaa,
gjcrtte, antage.
Mærra, s. == mærro.
Mærra, mæra, s. mare, Bø, Hau; mærra ]
mielde mannat, fare tilsos.
Mærra-aibmo, -aimo, 5. Spluft ]
Mærra-bodne, s. Havbund. 1
Mærradallalas, adj. (mærre) = mærre
dakkés.
Mærra-doarro, -doaro, s. Euslag
Mærra-gadde, s. Havstrand.
Mærra-gavppe, -gavpe, s. Sohandel.
> JJærra-9avpug, -gavppuga, s. Sostad.
Mærra-guolle, -guöle, s. SaltuandLfist.
1 Mærra-gærmas, -gærbmasa, s. Soslanae
- Mærra-haman, s. Sohavn,
Mærra-manne, s. Sofarendc.
t Mærra-matke, s. Toreise
Mærra-njaddet, -njadam, v. n. smage af
) So, Saltvand.
Mærra-rievvar, s. Sorovcr.
: Mærra-rika, s. Sostat.
Mærra-soatte, -soade, ,5. Sokriq
! Mærra-spiri, s. Sodyr.
, Mærrat, mæram, v. a. Bestemme = (mær
redet).
Mærra-cacce, -åace, s. Sovand, Saltvand.
Mærre, mære, s. mensura, modus, Maal
Maade, Pas (jfr. mättöj matte, muddo
mære adnet borramusa ja jukkamusa
dafhost, holde Maade mcd Hensyn til Mad
og Drikke; mære mielde og bagjel mære,
mcd Maade og overmaade; ’ mæi-rebæivve’
en besternt Tag; laged, åtte mærrai boatta,’
stel det saaledes, at det kommer til at passe
Mærredakkés, -dakkas, adj. (mærredet)
lom altib fem vil tilmaale eller bestemme
Mærredamus, -debmusa,.?. (mærredet)noget
lom stal bestemmes, tilmaales.
Mærredet, v. a. (mærre) admetiri, consti
tuere. praescribere, maale, tilmaale, iligne
bestemme, faftfætte, forestriue, bestikke (jfr.
mittedet, asatet); api mielde mærredet
bargo, afmaale Arbeidet efter Krcrfterne:
æp mi ramadala dast, mi læi ærrasi
mærreduvvum, 2 gor. 10, 16; son læ
mærredam sigjidi asatuvvum aigid, Act.
17, 26; dak migjidi mærreduvvum jagek,
de os besternte, tilmaalte Aar ; hadde, arvo
mærredet, fastsette Prisen, Vcrrdien; adde
munji mærreduvvum oassam, giv mig
mm fastsatte, besternte Lod; juökkehaggi
væroid mærredet, iligne enhver Slatter;
mærredam-tidno, Taksationsforretning.
Mærredkættai, 1) car. verb. (mærredet)
uden at ttlmaaie, bestemme, fastscrtte. 2) adj.
vedf. -kættes, übestemt, übegrcrndset.
Mærredmættom 1. -mættos, adj. (mærre
det) übestemmelig, umaalelig ; ibmel fabmo
ja rakisvuotta læ mærredkætta ja mær
redmættom, Guds Magt og Kjcrrlighed er
umaalt og umaalelig. -mættosvuotta, s. id.
Mærredæbme, -dæme, 5. verb. (mærredet)
Bestemmelse, Tilmaaling, Forskrift
Mærro, §. (dlaJ.) equa, Mcrr.
Mærro-oaivve, 5. Nomen ejus, gui affuit
mago Lapponico artern suam ad aegro
tum sanandüm ezercenti, Navn paa den
Mand, som gik Troldmandcn eller Noaiden til
haande, naar han ved Besvimelse og Kunster
skulde helbrede en Syg (jfr. sarak).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
