Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ... - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nabbe.
457
Mærcco.
J
Mærcco, s. Sy. — bicco.
Mæsatet, v. fad. (mæssat) 1) lade behandle,
haandtere. 2) kunne haandteres, Ⱦre tilladt
at haandtere.
Mæska, adj. Sy. = mieskas.
Mæsket, v. n. Sy. = mieskat,
Mæsketet, v. fad. Sv. (mæsket) bringe til
at raadne.
Mæssat, mæsam, v. n. tractare, haandtere
mcd, fare mcd; nuft gukka son læ mæs
sam mv nibin, åtte sitta i sat masage
dokke, saa lcrnge har han haandteret med
min Kniv, at den til Slutning ikke duer til
nogen Ting.
Mæsso, s. cultus dei, sacra, Messe, Guds
tjcnestc med Altergang.
Mæsso, s. = misso; mæsso-ribme, Dravle.
Mæsta, adv. prope, nceften.
Mæsta, mæstaga 1. mæsto, mestu, s. cibus
ex codo jecore piscis cum empetro nigro
mixto, en Ret, ber bestaar as logt Fistelever
Manbet med Krcekling.
Mæstar, 5. magister, Mester.
Mæstelet, v. subit. (mattet) i Hast flippe
gjennem Snaren.
Mæstet, v. a. (mæsta) lave en Ret af Fiste
lever og Krcekling.
Mæstet, v. n. e laqueo evadere, flippe gjen
nem Snaren uden at blive tjængenbe.
Mæstetet, v. fad. (nietet,) 1) lade flippe
gjennem Snaren. 2) vcere muligt at flippe
igjennem; i dam giela cada mæstet, det
laber fig ikke gjote at flippe igjennem denne
Snare.
Mæsto, ,3. — mæsta.
Mæstostallat, -stalam, v. factit. (mæsto)
holde paa at lave til den Net, som kald es
mæsta el. mæsto (— mestit).
Mæsken, s. (dial.) lacuna, lama, Vandppl
(= cacce-læmsé).
Mæt, s. Sy. — mitto.
Mætar, ,3. Sy. mensor, Maaler.
Mæten, s. Sy. — mæetem.
Mætet, v. a. N). metiri, maale.
Mætetattet, v. n. Sv. mensuräbilem esse,
kunne maales.
Mættom 1. mættos, deriv. adj. negat.
ncrgtende adjektivisk Afledningsendelse, sva
rende til det norske mis— eller u—lig.
Mætke, adj. = mædke.
Mæcaiduttet, v. fad. (mæcaiduvvat) gjøre
vild, menneskesky.
Mæcaiduvvat, -duvam, v. subj. (mæcce)
feriini fieri, hominum congressus fugien
tem fieri, blive vild, sky for Mennesker.
Mæcan, raæccan, s. — mæcek.
Mæcaset, v. aestim. (mæcce) solitudinem
existimare, anse for Men, Udmark.
Mæcek 1. mecet, meceka, meceha, s. (mg?«)
homo solitarius, En, som opholder sig i Ud«
warfen, en Vild, Eremit.
Mæcet, s. = mæcek.
Mæcetæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (mæcce)
som har libet Udmark, Ademark, som er üben
Arken.
Mæcket, mæeka etc, Sy. = mieskat etc.
Mæcca, adj. Sy. — mieskas.
Mæccai, adj. vedf. mæccas, (mæcce) rig
paa, fulb af Udmark, Arken.
Mæccanet, v. transl. (mæcce) lomme tenger
ud i Marken, Udmarken, grienen.
Mæcce, mæce, s. desertum, solitudo vasta,
Udmark, £3bematl, Arken: son manai me
cidi ja rokkadalai, Lue. 5, 16.
Mæccedet, v. n. in deserto liabitare, op
holde sig i Vildmarken, grienen.
Mæcce-gobme, s. Satyrus, daemon silvicola,
Skovtrold.
Mæccehas, -hasa, s. 1) ursus, 33jørn. 2)
vacca, quae vesperi non revertitur, Ko,
som ei kommer hjem om Aftenen.
Mæcce-honnig, s. vild Honning.
Mæcce-muorra, -muora, s. et vildt Tra?.
Mæcce-olmai 1. -olmus, -olbmu, 5. Vildmand.
Mæcce-sapan, s. Skovmus.
Mæcce-spiri, s. et vildt Dyr.
Mæcce-ælle, s. eremita, Ørlenboer, Eremit.
Mæccogas, adj. (mæcce) cvi in locis in
cultus commorari placet, forn altid vil
vcere übe i Vildmarken.
stig«s et i Isen hugget Hul, hvor
igjennem Isnoten trcekkes op.
N.
Na 1. natt, adv. ita, sic, saaledes, saa som
følger.
Nabba, s.paxillus, clavus ligneus, Nab, Trcc
nagle til at hcenge noget paa, Trcrprop!
nabbakættai, üben Prop.
Nabar, nappara I. nabbara, s. terebra,
Naver, Vor.
Nabaras, -raga, s. dem. (nabar) üben Naver.
Nabbedet, v. midt. (nabbit) fætte Prop i,
tilproppe (flere Ting).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
