Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nabbi 458 Nagga
Nabbit, v. a. (nabba’ emboHo obturare, fælte
Prop i, Nab i, tilproppc.
Nabbitatte, adj. (nabbit’ tilproppelig,
Nabbo, adv. ergo, aln’aa fnipiugft i Forening
mcd dalle); 50 aabbo dalle ibmel nuvr
bivtasta mæce rase, Matib, 6, 30.
Nabdastet, _r. a. F,-, cognominare, awe Tll
navrx el, Cgenarm.
Nabdas-namma, s. Sv. = nabtes-namma.
Nabdet, v. a. >~ = navddet.
Nabdne, s. X,7, cognominis, iom bar fatnme
Daum, tamte {= gaibme .
Naber, s. = aabar.
Naberdet, v. a. (nabar) ierebrare, bore med
Nav er,
Nabertet, r. a. Sy. mixe - vpetere, tnb
trængenbe anholde om, meb Bonner anvinge,
Nabicaga, adv. confertim, tert sammen, tæt
ved binanben.
Nabma, nama, s. = namma.
Nabmasas, -52Z2, adj. = aammasas.
Nabtes-namma, s. Sv. cognomen, Tilnavn,
Cgenaon.
Nadda, s. .sr, = uactita.
Nadokes, adj. Sv. = nadotakkes.
Nadom, x, verb. >>, uadot recusatio,
Vegring,
Nadot, v, a. >>, recusare, nagte, va,’are,
Nadotakkes. adj. Sv. (nadot) vanstelig at
overtale, umebgjcrlig.
noMo* manübrio munüus, som
har Sfaft, ffjcrftei: guövte aadag, som har
to Sfaft (= naaÆasas).
Nadas, naddasa, s. (nadda) lignum manu
briis faciendis utüe, til Sfaft,
Skaftcrmne,
Nadas, -daca, x, dem. (nadda) übet Sfaft
Nadatuttet, r. fart, (nadatæbme) berove
Skaft, tage Skåne: af.
Nadatuvvat, -tuvam, r, subj. (nadatæbme)
miste Skaftet, berovcs sit Tkan,
Nadatæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (nadda)
som ei har Sfaft, stanloZ,
Nadda, nåda, x, manubrium, Sfaft; nibbe-,
akso-nadjJa, >tniv’, Cffc=Sfaft.
Naddadallat, -dalam, v. fr. (nadäadet) fættc
Skaft paa, ffjæfte flere Tina),
Naddadämus, -debmusa, s. (naddadet] noget,
som skal ffjæftes, noget at ffjæfte.
Naddadästet, r. wlif. nadftadet] i Han ffjæfte. ’
Naddadatte, adj. [naåSaå&uet) lom kan fettes
Skaft paa, som fan ffjæfteé.
Naddadattet, v. fad. (naddadet) 1 lade
swttc Skaft paa, lade skjene, 2) labe na
ffjæfte, funne ffjæfteo.
Naddadet, r. instr. [nadda) manubrium ad
figere, fætte Skaft paa, ffjæfte; n. avso,
ffjæfte en Cffe.
Naddagas, -gåsa, r. nadag status, in quo
’Ij’/’J est, V"’" manubrium labt}. Ujæftct
Tilnand, Sfjæftetljeb; nibbe læ a&Ktaga
sast, Rnwen er ffjæftet (jfr. näääaga&
Naddagas, -gåsa, x, nadtfol x/s//^/x
pressus et immotus, fammenfuret Tilnand
(i’om Fuglen ber ftjuler fig); Lodde læ näd:
fagasast, Fuglen „tn)ffer’; jfr. näftty
Naddai, „,//, ocbf. naddas, (naSäa fom Box
for stort Skatt,
Naddasas, -52Z2, <-/<//, (nadda) manubriatus,
forn har Start, forn er stiftet: guövte mut
dasaS, font bar to Sfaft.
Naddodallat, -dalam, r. mutt. (nacteto
bringe tit at ligge i No, til at ligge ned’
rrpft og urorlig om fterc).
Naddodet, r. fad. (naddot] bringe til at
ligge i No eller llturffombeb, bringe til at
ligge neofuret og urerltg.
Naddol, adj. oebf. -ddolis, (nadoot) = nado
dakkés.
Naddolet, v. subit. (naddot) i §afl lægge fig
ned og ligge urorlig stille,
Naddot, nadom, v. n. 1 languescere, re
mitti, give sig over, ligge t No, ikke gidde
6eȾge ug vaa Grund af Uveir, af ,
ligge i llrivffomlieb (af Vrangvilligbed, 2
conquiniscere (de avibus), fure fig lammen
og ligge urorlig i Skjul af Frngt ,om Fugle’
„trykke" ; lodde siectgai sisa nadito, fuglen
trykker i Vidjekrattet,^
Nadeg, adj. vedf, -degis, naddot] forn bar
den ©genffafi ikte at gidde bevcrge fig, men
at ville ligge i No, -degvuotta, x," id.
Nadodakkés, -dakkas, adj. (nadodet) som
er tilboielig til at slåa fig til No, til at
ligge mnrffom, ikke ville rore paa sia, -dak
késvuotta, s. id.
Nadodet, v. cont. fe naddpi
Nadodkættai, car. verb. (nadodet] uden at
give fig over, flåa sig i No, overlade sig til
Ihurffombeb.
Nadostet, v. dem. (naddot] i kort Tid, en
liden Stund give fig over, ikke gidde bc
vcege sia, ligge stille,"
Naft 1. na, adv. sie, ita, saaledes, faa som
folger; i nuft, i naft, hverken saa eller saa,
Nafca 1. nakca, navca, x, ris. facultas,
Kraft, Styrke. Evne, 9nlæg; æi sus* læk
naveak bargga r, lian bar ingen Arbeida
fræfter (jfr. vækka. fabmo, særra, appe,
vuoibme : oaidnem nafca, St;n evne, fe
naveaiduwat, navcalas, navcatæbme ete. ,
Nagen, pron. (dial.) aliquis, nogen.
Naggadakkés, -dakkas, (naggadet) tilboielig
til Gjennridighed, -dakkesvuotta, s. id,
Naggadämus, -debmusa, ,5, (naggadet) noget
at paaftaa, det som paastaaes,"Paastand, "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
