Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nakke 462 NaUa
v
Skindbeholdnina; læm vuövddam buok
nakkelusaid, jeg har feigt f-e!e 3finb=
befiolbningen.
Nakke-mæidde, s. cerdo, ©uroer.
Nakkertovvet 1. nakkartuet, v. ». Sv. somno
qpprimi, blive fetmig.
Nakkestet, r. n. (dial.) obdormiscere, I’ovne
Nakketatte, adj. (nakketet; fem fan ftiffes,
püttes, Hoppes, henitydes, stages, .
Nakketet 1. nakkjetet, v. a. inserere, inji
cere. propellere, ftiffe, tnbftiffe, t)enfh;be,
fftjbe frem, [tage; nakketet inu suorbmam
navlleraiggai, slikke min Haand i Nagle
gabet ; nakketet giedas occi, stikke Haanden
i Barmen! n. maidege sæka sisa, putte noaet
ind i3æffen; nakket biktasid bagjelasad!
tagKlcederne paa big! n.jecas aleb duomo
yuöllai, fjenffrjbe ug under en hoiere Tom
-1to[; n. min mædda. stage forbi o§.
Nakko, nago, 5. min. us. = >>’. najo, laxa
mentum, Sto, Fred,
Nakos, s. nakke) = nakkelus.
Nåla, postp. =ala.
Nalad 1. nalag, adj. nalle genere quodam
ortus, forn er ar" denne eller hin Slægt;
allanalad, as hoi Slcegt, hoiadelia,
Näladet, v. cont. nallat) i Mag affappe, af=
sage Horn. futte.
Näladet, v. cont. [nullst) i Mag styve Buk
ferne neb.
Nalag, af(/". — nalad.
Nalak, nallaka, s. (nallat) tarandus corm
bus praesedis, Ren mcd affappebe Horn,
Nalalas, -laga, tts// ;nalle) moratus, artet!
buörenalalas, gebartet, -vuotta, ,5, /V/.
Nalan, ac/;’. = nalalas.
Nalan 1. nale, nali, adv. Sy. eir. aegre,
knapt, neppe.
Nalas, adj. (nallat) solutus, dependens (de
braccis), los, nedhcengende (om Surfer);
nalas buvsai vazxet, gaa mcd nebßænaenbe
Bukser,
Nalas-buksa, F, En, som gaar mcd nebl)æn=
genbe Bukser,
Nålastet, v. dem. (nällat) skyve Vukserne lidt ned,
Nålastet, v. subii. = nal]alet.
Nalat, -laha, s. (nallat) Nen mcd afkappede
Horn (= nalak).
Nalatak, -tåga, s. (nallat) en Stump, forn
ftaar igjen efterat et Horn er kappet eller
Troe fürtet.
Nälatatte, adj. (nallat) fern fan firmes neb.
Nälatatte, adj. (nallat) som fan fappes el,
futtes, affappelig.
Nalatet, v. fad. (nallat) 1) lade skyve ned I
(Bukserne). 2) lade sig gjore at skyve ned
Nähtet, v. fad. (nällat) 1) labe kappe, futte, ]
afhugge, 2) lade sig kappe, funne kappes, )
futtes.
Nalde, postp. = alde.
( Nalek, adj. Sv. = nalag, nalad.
Nales, adj. Sv. i 1e soda nales ulma, malus
’: ’"’ est, han er en onb Mand ile ndne
nales talke, intemperies est hodie, idag er
det daarligt Veir,
Naletæbrae," -tærne, adj. vedf, -tes, /nalle)
som faar livet Afkom, i’om ikke er fruat&ar.
Nalgas, nalggas, adj. apertus, glade plane
Über, aaben, aldeles fri for nalgas læ
vuodua. Fjorden er aaben,
Nalgasvuotta, -vuotfa, s. (nalgas) »obenljeb,
Fribed fot Is,
Nalgaset, v. aestim. (nalgas) anse fot aaben,
ism.
Nalggadet, v. a. (nalggat) glade liberare,
gjere aaben, fri for Is! biegga nalggadi
vuona, Vinden frigjorde fjorden for rs.
Nalggadet, v. a. [nalggat) facere at aliquis
persequatur, bringe til at ferfelge, til med
{jficerbtgjjeb at fætte eher.
Nalggalet, v. subit. (nalggat) i Hast blive
Naben, fri for Is.
Nalgganet, v. n. Sy. tandem se in viam
dåre. omsider begive ftg i Sei, paa Reise,
Nalggat, nalgam, v. n. onmno resdvi vel
liberari a glade, procedere, blive aaben,
aldeles fri for Is, komme paa Glid, i Trist,
faa Fremgang,
Nalggat, nalgam, v. a. acriter insedari.
vestigia persequi, sorsolge. scene etter paa
Spor, have Los paa, prælle ester, (penge
eher et enkelt besternt Tyr, holde uafbrubt
paa med noget (jfr. namonistet); gumpe
nalgai boccu mannai, Ulven jagede ihcer
bigt efter en Ren.
Nalggot, nalgom, r. n. (dial.) ~ suddat.
Nalgidattet, v. fad. (dial) = atddadet.
Nalgidet, v. inch. (nalggat) 1 begynde at
blive fri for Is, begynbe at komme’i Fart.
i Trist, at faa Fremgang. 2] smelte (om
KetaHcr). 3) defatigari, gaa treet, blive
klar ’af haardt Arbeide,
Nalis, nallisa, d’. (Ala, nåla pars Jintei ten
torii fumario proxima, den Tel as Telt
dugen som er nærmen omkring Roghullet,
Nalj, .5, Pi. ratio, modus. Maade, Vis (brugeö
ifcer i AU. nalla = Lakai); jerea nalla,
ellerö; avt nalla, paa famme Maade, (ig;
mi nalii, saaledes.
Nalketet, v. n. Sy. teri, slides.
Nalla-vierca, s. vervex, Gjeldvcrder.
Nällai, adj. vedf. nällas, .nullel rig paa Af
kom, frugtbar, -llaivuotta, s. id.
Nållaladdat, -ladarn, v. fr. (nällat) i Hatt
hugge, kappe eller kutte af (flere Ting), ’
NåDalet, v. subit. (nallat) i Hast kutte/kappe,
Nallasakkés, -sakkas, adj. (nallaset)
lia til at glide ned (om Bukserne),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
