Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465 Narra
Nano
Nanosmästet, v. dem. (nanosmet) blive lidt
faftere, stcerkere.
Nanosmattet, v. fad. (nanosmet) gjøre fastere,
ftærfere, befcrste. bestyrke: soai nanosmattiga
mattajegji sieloid, Act. 14, 22.
Nanosmet, v. comp. (nanos) confirmari, con
stantiorem feri, blive fast, stcerk, faftere,
stcerkere, fixere, fürere.
Nanosmættom 1. -mættos, adj. (nanos)
usikker, uD, upaalidelig. -vuotta, 5. id.
-mættoset, adv. id.
Nanostatte, adj. (nanostattet) som lader sig
ftabfæfte, bekrcefte, fceste,
Nanostattet, v. fact. (nanostet) 1) lade stad
fceste, bekrcefte, fceste; n. gasta loves, labe
stadfceste fit Daabslfifte. 2) lade fig stadfceste,
kunne ftabfæfie§ etc.
Nanostet, v. a. (nanos) confirmare, stadfceste,
bekrcefte, fæfte; nanostet vuordnasin litto,
befræfte jagten med ©b.
Nanostus, -stusa, 5. (nanostet) Befcestelse,
Bekrceftelse; i dat gavna nanostusa histo
riast, det finder ingen Bekrceftelfe i Historien.
Nanostægje, adj. (nanostet) befæftenbe, be
krceftende.
Nanosvuotta, -vuoda, 5. (nanos) firmitas,
staUlitas, Fasthed, Stphed, Styrke.
Nanoset, v. aestim. (nanos) firmum pidare,
pro certo habcrc, anse, holde for at vcere
fast, ftærft, sikkert, vist, bestemt etc.
Nänt, 5. R. — nactda,
Nantem, adj. R. tedis, saadan.
Napad, s. — næpad.
Napastallat, -stalam, v. factit. (nappe) sino
ladario uti, bruge, haandtere Mcelkeskaal
(nappe).
Napastet, v. n. — napastallat.
Napas, -paca, 5. dem. (nappe) en liden
Mcelkekop.
Napehas, -hasa, 5. (nappe) En, som ofte
bruger Mcelkekoppen.
Napekas, -kasa, 5. — napehas.
Napes, nappa», 5. (nappe) lignum sino
lacfario faciendo utile, 2Emne, hvoraf man
kan gjøre en Mcelkekop (nappe).
Napj 1. nap, s. R. pocidum, Bceger (jfr.
nappe).
Napketet, v. n. Sv. teri, atteri, flides, ud-
f(ib
Napok, 5. Sv. tegumentum capitis e péllibus
vülosis confectum, quo utuntur Uer fa
cientes, laabben Hue, Reisehue.
Napol, nappol, 5. clavis, paxillus, qui im
mittitur in foramen, clavis navicidae,
Nygle af Trce, Prop i 3cyglehul i Saab,
©iufi)iilprop; nappol erit valddet, tage
Nyglen ud.
Napolastet, v. instr. (««.pol) scette Nygle i
Baaden, proppe til.
Napolkættai, adj. vedf. -kættes, (napol)
som er uden Nygle el. Prop.
Nappa, adj. Sy. praecisus, afftumpet, of*
ffaaren; nappa pelji, med afffaarne Aren.
Nappe, nape, s. mulctra, en Üben Kop med
Skaft, gjort af en Birkeknort, som bruges
til at mcelke Renen i, Mcelkekop.
Nappe, nave, 5. umUlicus, Navle; nappe-
Soalle, Navlestrceng.
Nappe-roggan, 5. en Simle, som har den
Uvane at sparke til Masekoppen.
Nappet, v. a. Sy. ampidare, extremitates
abscindere, kutte af, stumpe af.
Nappo, adv. Sy. — nabbo.
Naran, 5. H’v. clavus ligneus, Trcepinde,
Trcenagle.
Naranaddet, v. a. Sy. (naran) fæfte sammen
med Trcenagler.
Naranas, -naga, s. 1) ulcusculum, Üben
Byld. 2) norn. propr. montis, Wann vaa
et Fjeld i Koutokceino.
barane», s. Sy. — naranas.
Nara», -sa, s. — naranas.
Näras, -ca, 5. dem. se narre.
Narbastallet, v. n. Sy. (narbek) nimis au
dacem esse, vcere altfor dristig.
Narbbaldaddat, -dadam, v. fr. (narbeldet)
nu og da, af og til, ofte fætte Belger.
Narbbe, narbe, s. = narbel.
sardell, adj. Sy. nimis procax, protervus,
altfor dristig, ncesvis.
Narbel, narbbel, 5. unda parva, liben BjZlge,
KrapM
Narbeldattet, v. fact. (narbeldet) bringe ttl
at fætte smaa Belger, krap Sj^ ; go biegga
læ ravnje vuöstai, de biegga narbeldatta
cace, naar Vinden er imod Strømmen, da
bringer Vinden Raubet til at fætte s?rapfjø.
Narbeldet, v. a. (narbel) fætte, frembringe
smaa 33plger, Krapsjp.
wären, 5. (dial.) = naranas.
Nargget, nargam, v. a. congredi cum midiere,
coire, have Omgang med en Kvinde.
Narggo, nargo, 5. coitus viri cum femina.
Naris, -rrica, 5. morosus, iracundus, En,
som er vranten, fint, en ©innatag.
Narradaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (narredet) ofte narre, have Spas med.
Närrasas, -saga, adj. (narre) quantus, faa
meget forn; guöddem närrasas dæddo, faa
stor Vcegt, som nogen kan bære; Feri« nar
-1-2858 galvvo, faa meget som ber gaar i en
Kjceris.
Narrat, naram, v. n. — nirrat.
Market, v. a. Sy. = nargget.
Narra, nara, s. jocus, ©pi% Spas (—
læikka).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
