- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
470

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niddo. 470 Niesta.
Niddodet, v. n. = nidadet.
Niddoi, adj. cebf. niddos, (nida) contumax,
trodsig, gjenstridig ulydig,
Niddostallat, -stalam, v. a. invidere, mi§=
unde.
Niddotet, v. a. Sv. odisse, hade.
dicket, v. a, Sv. nocere, jus alkui äetrahere,
forurette.
Nidkaset, v. n. Sy. paidisper moveri, rore
sig lidt.
Nidkelet, v. a. Sv. paidisper movere, be
ocege lidt.
Nißse, s. = njis3e.
Niedet, v. a, Sv. olxlucere, overdrage, over
.struge.
Niefto, adj. vedf. nievtos = albaniekto.
Niegja, nieja, s. costae, statumina, Knee, Ind
holdt i Baad.
Niegjalet, v. inch. (niegjat) begebe at stige
neb, begive fig paa Nedfarten.
Niegjamættom, adj. (niegjat) som man et
kan stige ned ad. -mættomvuotta, ,9. id.
Niegjat, niejam, v. n. de clivo edito vel
monte descendere, stige neb fra en Hoide,
gaa neb ; vare alde niejadedin, under Ned
farten fra Reibet.
Niegadakkes, -dakkas, adj. (niegadet) til
bpielig til at dromme, som ofte brommer.
-dakkésvuotta, .5. id.
Niegadästet, v. dem. (id.) bromme lidt.
Niegadattet, v. fad. (niegadet) bringe til
at dromme.
Niegadet, v. n. (niekko) somnire, bromme. !
Niegadægje, s. pers. et adj. (niegadet) |
Drommer, drMmende,
Niegos-dædde, s. incuous Mare(- dædalm).
Nieidalas, -lazg, adj. (nieidda) datterlig,
_pigeagtig, jomfrueltg. -lasvuotta, s. id. "
Nieidastallat, -stalam, v. imit. (nieidda)
1) opfore sig som Satter, Pige. 2) kalde I
for ©atter.
Nieidastattet, v. i»?//, (nieidda) opfore fig
#pigeagtigt, vise sig bit), bfufærbig.
Nieidda, nieida, s. virgo, Blia, Pige, Datter,
Mo, Jomfru.
Nieidda-bælle, -bæle, .3. privigna, Sted
batter.
Nieidda-gæreg, .5. Syvstjernen (= roavggo).
Nieiddakus, -kuga, s. Stakkels Pige.
Nieiddavuotta, -vuoda, s. Pigestand, lom
fruelig^eb.
Nieika, postp. Sy. = njeiga.
Nieikelet, v. a. Sy. demoliri, nedriue,
Nieiketet, v. n. Sy. nære, corruere, delahi,
falde ned, rinde ned.
Nieikotet, v. fr. Sy. = nieikelet.
Gleitet, v. a. Sy. = njeiddet.
Niejadet, v. cont. (niegjat) i Mag stige ned
(om flere).
; Niejaldak, -daga, s. = niejatak.
; Niejataddat, -tadam, v. fad. fr. (niejatet)
lade stige ned (om flere).
Niejatak, -taga, s. (niegjat) locus, übi com
mode descendüur, et Steb, som er bekvemt
öl at stige, gaa, fare neb ab, Nedgangs- ei.
Nedstigningssted.
! NieMatte, adj. (niejatet) nebftigelig.
Meßtet, v. fad. (niegjat) 1) lade fare, stige,
gaa ned, 2) vcere muligt at fare, stige,
gaa neb; i dabe niejat, her lader det sig
ei gjøre at fare neb.
paa Nakken; u. falde
paa Nakken.
Niekkan 1. nikka«, adj. vedf. -kkanes, (fun
i ©ammenf.) callidus, perfidus, stjcelmsk,
lumsk! bahaniekkau, ondstabsfuld.
Niekkanvuotta, -vuoda, s. (niekkan) kun i
©ammenf.! bahaniekkanvuotta, ©fjæ(n#
hed, OndskabZfuldhed,
: Nielse, nieke, s. cervix, Nakke (ikke om Tyr,
jfr, niske); niekes doagjet, brcrkke Halsen.
! Niekke-bælle, -bæle, s. Baghoved.
Niekke-goppe, s. Nakkehuling.
Niekke-ruovdek, ,5. cardines, Hcengsler i en
Kiste,
i Niekko, niego, s. somnium, Drom; niegost
læt, bromme; most læi niekko niekko,
jeg bromte at jeg bromte.
J Niekto, adj. — niefto.
Nielj, num, card, R. — njællje.
Nieljg, s. R. = nælgge; vuikedvudä nieli
gest, Mlltth. 5, 6.
Niellemplogant, num. ord. R. = njællje
nubbe logad, 14be.
Niellent, num. ord. R. = njæljad.
Niellüd, v. a. R. = njiellat.
Nien, niene, s. R. odium, Had.
Nieras, s. (nierra) 1) rubor coeli, Rodme
af Solen i Hochonten. 2) jmrs extrema
scapi sclopetarii, Kindstykke paa Bossestok.
3) lignum ad asseres trahae Lapponicae
reparandos aptum, A?mne til Ekjodstykke
paa Forenden af Bredderne i en Sappefiæbe.
Nierastet, r. n. (nieras) didum ruborem
exliibere, vise Nodme af Solen.
Nierra, niera, s. genae, Kind.
Nierrat, nieram, v. n. = nirrat.
Nierro, ,5. = nirro.
Nierttot, niertom, v. a. = njirttot.
Niestaiduttet, v. fad. (nieste) forsyne mcd
Niste, skaffe mere Niste.
Niestaiduvvat, -duvam, v. subj. (nieste)
blive forfynet med Niste, faa mere Niste.
Niestalas, -laga, adj. (nieste) som har meget
Niste med sig, som er vel forsynet med Niste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free