Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471 Nirra.
Niesta.
Niestas, -staca, s. dem. (nieste) en üben
Smule Niste, Mad,
Nieste,. s. viaticum, Niste, Veikost, Mad.
Nieste-boaco, -boccu, s. ©lagteren, Ren som
er udseet cl. besternt til at slagtes.
Niestetesvuotta, -vuoda, 5. (niestetæbme)
Mangel paa Niste, Nistelsshed.
Niestetuttet, v. fad. (nieste) berøoe Niste,
gjøre lens for Niste.
Niestetuvvat, -tuvam, v. subj. (nieste) be^
rwes Skifte, blive lens for Niste.
Niestetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (nieste)
som er uden Niste, nistelM.
Niet 1. niette 1. neät, 5. B. — nætte.
Nietastuvvat, -stuvam, v. n. in angustum
compelli, komme i Nod.
Niettalas, -låsa, adj. (niettet) proclivis ad
se occuUandum, tttbtfielig til at forstikke sig,
til at lure sig af Veien, til at besvige.
slettet, niedam, v. n. = Mittet.
Niecakas, s. = njecakas.
Nieces, adj. Sy. = njecas.
Nievre, adj. R. — nævrre.
Nievccot, nievcom, v. n. = diskot.
Nifco, nivco, .3. — njikco.
Nigot, v. n. Sy. genua flectere, neie.
Nigolas, -laga, adj. (niekko) som v DrMme
faar Varfler.
Nigos, -goca, s. dem. (niekko) Üben Drpm.
Nik, s. Sy. daemon marinus et lacustris,
3tøl, Trold, som opholder sig i Bandet.
Nikka 1. Nikko 1. Nikkol, n. propr. vir.
Nicolaus, Nils.
Nikkan, adj. — niekkan.
Niktemas, s. s’v. (nietet) res fruenda, noget
at m)be, noget forn kan el. bør nr)be§.
Niktimus, -musa, .3. = niktemas.
Niktit, v. a. frid, nyde, fortære, benytte (jfr.
navdaset); don læk niktim buridad leie
dedinad, Lue. 16, 25.
Nilas 1. Niles, n. propr. vir. Nils.
Nilha, s. hinnitus, risus lenis, Vrinsk, Smaa-
latter.
Nilhadakkés, -dakkas, adj. (nilhaidet) til
bøielig til at vrinske, smaale.
Nilhaidattet, v. fact. (nilhaidet) bringe til
at vrinske, fmaale.
Nilhaidet, v. n. — nilbat.
Nilhat, v. n. 1) hinnire, vrinske (jfr. snjirggot).
2) subridere, fmaale.
Nilhetet, v. ?>wm. (nilha) en Gang vrinske,
fmaale. -tastet, v. dem. id.
Nilja, .3. Sy. vadum lapidosum, impriinis
quod ad promontorium cdiquod situin
est, Stengrund i Indsoer, ifær übenfor Nces.
Nilkestet, v. n. (dial.) ridere, flire.
Nilled", v. a. R. — njiellat.
Nilca-männo, s. (dial.) == snjilcca-mauno.
Nimmet, v. a. Sv. Notare, öbservare, be
mærle, give Agt paa.
Nimmuraddat, -radarn, v. fr. (nimmuret)
knurre nu og ba, af og til.
Nimmurakkés, -rakka», adj. (nimmuret)
morosus, difficüis, grinet, grcetten. -rak
késvuotta, s. id.
Nimmuret, v. n. Murmvrare, öbstrepere,
knurre, murre (om Folk); si nimmuregje
dalloised vuöstai, be knurrede imod Hus
bonden; allet nimmur gaskanædek! knurrer
ikke indbyrdes!
Nimmurkættai, car. verb. (nimmuret) üben
at knurre, üben Knur; dakket buok dm
dagoidædek alma nimmurkættai! gjM’er
aleders Gjerning üben Knur!
Nimmuræbme, -rærne, s. verb. (nimmuret)
Knur, Knurren.
Nimmurægje, .5. pers. et adj. (nimmuret)
Knurrer, knurrende.
Ninna-badde, .5. funis e cortice viminis cmi
fedus, Toug, gjort af Vidjebark.
Niqgläs, adj. R. — njiijijelas.
Niqrieles, adj. = njii|i)elas.
Nipe, 5. Sy. = nibbe.
Nir, .3. R. — nierra.
Niradakkés, -dakkas, adj. (nirrat) som er
tilbøteltg til at trænge, kline sig ind paa.
Niradet, v. fr. (nirrat) nu og ba trænge,
Hine sig ind paa.
lliran, nirran, ,3. (niri-at) En, som treenger,
kliner sig ind paa.
Nirbme, s. H. odium, invidia, Had, Auind.
Nirbmok, adj. Sy. (nirbme) hadefuld, avindsyg.
Nirbmot, v. n. Sy. (nirbme) irasci, odio capi,
blive vred paa, faa Had til.
Nirpagattet, v. fad. (nirpaget) gjøre furten,
forncermet.
Nirpaget, v. transl. (nirpas) offendi, irasci,
blive furten, stM, vcere kort for Hovedet.
Nirpas, ttch’. (kun enest.) furten,
sncerpet, som straks blivcr forncermet.
Nirpasget, v. transl. (nirpas) — nirpaget.
Nirpetet, v. mom. (nirpas) en Gang, plubfe
lig blive furten.
Nirppai, adj. — nirpas.
Nirppanet, v. n. (nirpas) iratum dbire, gaa
sin Vei i Vrede, gaa furten bort.
Nirppe, nirpe, .5. homo difficüis, qui fadle
offenditur, En, forn straks er furten, en
Grinatus.
Nirralas, -låsa, adj. = niradakkés.
Nirralet, v. subit. (nirrat) i Hast trænge, trykke
fig ind paa.
Nirrat, niram, v. n. se obtrudere alicui,
adhaerescere alicui rei (se agglutinare),
trcrnge, trykke, pakke, kline sig ind paa nogen
eller noget; n. gænge ala, trcenge sig ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
